Dengang McDonald’s skulle have en butik i Scala ved Tivoli, kunne de reelt ikke bygge butikken færdig, før de fik en overenskomst, fordi bygningsarbejderne nægtede at deltage. De sympatikonfliktede, og det var vel at mærke en lovlig konflikt. Danmark er det eneste land i verden, hvor Mac Donalds har tegnet en overenskomst. Det var det samme med Ryan Air. Metal ville ikke reparere deres fly, og 3F ville ikke håndtere bagagen.
”Sympatikonflikter kommer som en overraskelse for arbejdsgiverne, hvis det er andre grupper, der viser sympati, f.eks. skraldefolk, der ikke tømmer skrald osv. Tværfaglig solidaritet på kryds og tværs er et effektivt våben. Og det skulle vi tage og bruge noget mere,” siger Jonas Brünnum, der er fagligt aktiv i tømrernes fagforening.
”Tolkene kunne f.eks. have gavn af, at HK kommunal lavede sympatikonflikt overfor jobcentre, skoler og andre steder, hvor man har brug for oversættere. Alle slags medlemmer af FH i København kunne medvirke til, at tolkene rent faktisk fik overenskomst og ordnede forhold. Og de kunne gøre det uden at bryde med det fagretslige system. Folk har glemt, at vi faktisk har en individuel ret til at blive fjernet fra et konfliktramt arbejde.”
Tilpassede fysiske blokader
Hvis man skal følge reglerne til punkt og prikke, skal der først rejses krav om en hovedkonflikt. Så kan fagforeningen trække deres egne medlemmer ud af arbejdspladsen. De får så 3 ugers karantæne, men dem kan fagforeningen kompensere, eller sørge for at henvise medlemmerne til noget andet arbejde med det samme. Så kan der varsles sympatikonflikt, dvs. fagforeningen kan bede FH om at gøre det.
”Men, siger Jonas, vii skal huske, at der ikke er noget i vejen for, at det er andre, som gør det. Det kan være alt fra de chauffører, som skal køre varer ud til HK’erne, der skal administrere lønregnskab.
Før i tiden lavede de fagligt aktive bygningsarbejdere demonstrationer foran de byggerier, hvor der ikke var overenskomst.
”Så stod vi der med fanerne, mens de udenlandske arbejdere derinde arbejdede uanfægtet videre. Folk var ikke så gearede til at optræde disciplineret og simpelthen lukke adgangen til pladsen. Det gjorde folk frustrerede,” siger Jonas.
”På den ene side sætter vi vores faglige sekretærer til at lave skrivebordskrig med forskellige konfliktvarsler. Det kan godt give overenskomster, men ofte er byggeriet færdigt, inden vi når så langt. Derfor er det langt mere effektivt, hvis selvorganiserede aktivister, der ikke er bundet af de fagretslige regler, samtidig tager ud på byggepladserne for at få folk til at sætte sig på røven og vise entreprenørerne, at vi ikke vil finde os i det!”
Demonstranterne skal have en succesoplevelse
”Derfor var vi en gruppe fagligt aktive tømrere, som besluttede at supplere med at lave egentlige fysiske blokader.”
Ved byggeriet i Carlsbergbyen tog det 3-4 timers blokade, før der enten blev underskrevet overenskomst, eller også opsagde entreprenøren kontrakten med de tvivlsomme firmaer.
”Vi laver faktisk blokaderne inden for systemets rammer. De mennesker, som står der, har taget fri fra arbejde, de har ikke nedlagt arbejdet. Vi skal ramme hoveentreprenørerne, som jo er presset på tidsplanen. Der er så mange led, hvor reglerne kan omgås, og det kan få dem til at droppe de firmaer, som ikke har overenskomst. De skal være nødt til at kalkulere med risikoen for, at de bliver lukket ned af blokader. ”
”Vi gør det også, for at aktivisterne rent faktisk får en succesoplevelse. Vi ved, at det kostede Carlsberg-byggeriet mindst en million kroner, at vi lavede blokade mod dem. Det er formålet, at det skal være en reel trussel, og at de skal have det med i deres beregninger. Det må ikke kunne betale sig at bruge tvivlsomme underleverandører. Det skal have en præventiv effekt,” slutter Jonas Brünnum.
Artiklen er et uddrag af den tværfaglige debat på Café fagligt forår afholdt 5.5 hos BJMF.
Artiklen er et uddrag af den tværfaglige debat på Café Fagligt Forår afholdt 5. maj 2022 hos BJMF/3F København. Initiativet tager udgangspunkt i, at fagbevægelsen mister medlemmer, og at det haster med at ændre tilgangen til det at organisere. Vi har brug for at dele konkrete erfaringer med hinanden på tværs af fagforbund,
Vi bringer i den kommende tid historier fra andre arrangementer i Café Fagligt Forår. Læs alle historier her.
