National Nurses United er en blandt ​​flere fagforeninger og arbejdsorganisationer, der på det kraftigste fordømmer Trump-regeringens ulovlige invasion af og regimeskifteoperation i Venezuela.

af National Nurses United

Læsetid: 3 minutter

 

NNU udsendte den 5. januar 2026 følgende erklæring:

 

Sygeplejersker over hele landet er oprørte over, at Trump-regeringen ignorerer forfatningen og har foretaget en imperialistisk krigshandling i weekenden, uden godkendelse fra Kongressen, og uden opbakning fra vores patienter – arbejdende mennesker fra hele USA, som dagligt kæmper for at få råd til basale fornødenheder såsom sundhedspleje, mad og bolig.

 

Trump og republikanerne har brugt det seneste år til åbenlyst at føre krig mod arbejderklassen, fjerne Medicaid, nægte at forlænge Obamacare, der gør sundhedsforsikringer billigere og lettere tilgængelig, samt forhindrer, at vores patienters præmier stiger. Regeringen har bevist, at de “styrer” USA udelukkende til gavn for milliardærer og virksomheder, alt imens den prioriterer udgifter til krig i udlandet. Nu vil regeringen så også “styre” Venezuela.

 

Det kunne ikke stå mere klart, at uanset hvad man mener om Nicolás Maduro, er denne mission en forlængelse af Trumps fascistiske troskab overfor milliardærklassen, da han frækt erklærer, at amerikanske olieselskaber nu vil kunne gå ind og kontrollere den venezuelanske olie.

 

USA har en lang historie med interventioner i Latinamerika, men vælgerne har vist, at de ikke ønsker at fortsætte i retning af imperialisme og evige krige. Efter den ulovlige invasion i Venezuela har Trump-regeringen truet med at gå efter Colombia, Cuba, Mexico og Grønland.

 

Vores patienter efterspørger investeringer, der kan opbygge et sundt samfund herhjemme, så folk ikke, på den ene side skal vælge mellem at betale for medicin eller at familien har tag over hovedet, og på den anden side at der ikke investeres i at sende tropper af sted for at invadere andre lande.

 

I enhver militær konflikt er sygeplejersker dybt bevidste om, at arbejderklassen lider mest. Det gør sig også gældende for arbejderklassen i Venezuela, der måske nu står overfor at skulle udholde et imperialistisk styre.

 

Det samme gælder for amerikanske arbejdere og deres familier, der allerede er udsatte, i og med at vi står overfor ​​en mulig regeringsnedlukning sidst i januar. Sygeplejerskerne opfordrer til international solidaritet mellem folk fra arbejderklassen, og kræver følgende:

 

• Opfordring til fred, begyndende med en øjeblikkelig afslutning på krigen i Venezuela, og en ende på al militær vold.

• At regeringen prioriterer indenrigspolitik, så der sker forbedringer for arbejderklassen, der mangler nødvendig sundhedspleje, penge til mad og står i en usikker boligsituation.

• Genetablering og forlængelse af loven om sundhedspleje, som giver mulighed for tilskud.

• Totalt stop for de milliard-store nedskæringer til Medicaid og andre vigtige offentlige programmer, der er en del af Trumps ”One Big Beautiful Bill Act”. Disse katastrofale budgetter truer såvel sårbare hospitaler med nedskæringer eller lukning af pleje, som lavindkomst-patienters behandling, hvilket bringer titusindvis af liv unødvendigt i fare.

• Et sundt samfund, med Medicare, defineret af omsorg, medfølelse og retfærdighed, ikke af krige på vegne af milliardærer og olieselskaber.

 

National Nurses United er det største og hurtigst voksende fagforbund for sygeplejersker i USA med mere end 225.000 medlemmer. NNU-tilknyttede organisationer omfatter California Nurses Association/National Nurses Organizing Committee, DC Nurses Association, Michigan Nurses Association, Minnesota Nurses Association og New York State Nurses Association.
 

Oversat fra NNU´s hjemmeside af Arne Lund

 

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com