Foto: Delcy Rodriguez, Venezuelas tidligere vicepræsident, nu godkendt som ny præsident

[Siden artiklen blev skrevet, tegner der sig et billede, hvor den venezuelanske regering i vid udstrækning har accepteret krav fra USA, blandt andet om at give udenlandske selskaber adgang til landets oliereserver, SI-red., 12. jan. 2026]

Med Nicolás Maduro tilbageholdt i Brooklyn, og angiveligt mindst 40 dræbte venezuelanere og cubanere er blevet dræbt, så samles de venezuelanske ledere i enighed, mens protester spredes over hele verden, og amerikanske lovgivere advarer om en ulovlig krig.

Venezuelas vicepræsident Delcy Rodríguez, afviste i stærke vendinger Trump-regeringens planer for Venezuela og erklærede, at landet ikke vil underkaste sig udenlandsk dominans efter bortførelsen af præsident Maduro.

Rodríguez talte i en nationalt tv-transmitteret tale lørdag, efter at hun have påtaget sig hvervet som midlertidig præsident. Hun formulerede konfrontationen som en kamp om suverænitet og selvbestemmelse.

“Vi vil aldrig mere være en koloni af noget imperium,” sagde Rodríguez. “Vi er fast besluttet på at være fri.” Hun krævede, at Washington løslader Maduro, ”for han er stadig Venezuelas præsident…Det, der bliver gjort mod Venezuela, er barbarisk.”

Maduro er i øjeblikket tilbageholdt i New York, hvor han står over for nye anklager. Hans tilbage-holdelse fulgte efter, hvad Trump-regeringen beskrev som en militær operation mod Venezuela. Et angreb, der angiveligt dræbte mindst 40 mennesker, inklusive civile. Siden da har præsident Trump påkaldt sig en autoritet til at forme Venezuelas politiske fremtid. Han har sagt, at han vil “udpege forskellige personer” til at lede landets regering, og at amerikanske tropper kunne blive indsat.

Trump, der tillige har truet med yderligere eskalering, advarede om en “anden bølge-angreb,” hvis venezuelanske myndigheder ikke overholder USA’s krav. Han udsendte en direkte advarsel til landets ledelse: “At det, der skete med Maduro, kan også ske for dem.”

Hans regering søgte ikke kongressens tilladelse til at angribe skibe i Caribien, eller til en direkte militæraktion mod Venezuela.

Rodríguez’ bemærkninger var direkte i modstrid med Trumps påstand om, at hun privat havde lovet at respektere USA’s bestræbelser på at kontrollere Venezuelas politiske system og olie-infrastruktur. Hun holdt sin tale sammen med højtstående embedsmænd, ministre, og ledere af landets parlament og retsinstanser, for at demonstrere enhed, set i lyset af det amerikanske pres.

Denne enhed har fundet vokal støtte blandt kritikere i Washington. Senator Chris Murphy fra Connecticut fordømte Trumps handlinger og sagde, at den “startede en ulovlig krig med Venezuela, som amerikanerne ikke bad om, og intet har med vores sikkerhed at gøre.”

Da venezuelanske myndigheder afviste USA’s krav, bredte modstanden mod interventionen sig hurtigt ud over landets grænser. Protester brød ud i weekenden ved USA’s ambassader i flere lande, kloden rundt. Demonstranter fordømte angrebet, og Trumps erklæring om at ville “styre” Venezuelas regering i en ikke nærmere specificeret periode. Billeder fra protesterne viste plakater, der afviser den amerikansk intervention og advarer om farerne ved det imperialistiske overgreb.

I Mexico City slog den amerikanske ambassade alarm: “De smed med sten og malede hærværk på murene…opslag på sociale medier indeholder anti-amerikanske udsagn….ambassadens personale er blevet rådet til at undgå området.”

De globale demonstrationer faldt sammen med en kritik af internationale ledere, som afviste direkte at fordømme Washingtons handlinger. EU-Kommissionens forkvinde, Ursula von der Leyen, erklærede, at hun støttede “en fredelig og demokratisk overgang” i Venezuela, men nævnte intet om bortførelsen af ​​Maduro, eller de amerikanske bombeangreb.

Heller ikke den græske premierminister Mitsotakis ville tage stilling til de juridiske spørgsmål og udtalte, at “dette er ikke tidspunktet til at kommentere lovligheden af ​​de seneste handlinger,” selv om der fandt protester sted i Athen.

Internationale aktivister tog skarpt til genmæle. Progressive Internationals vice-generalkoordinator, David Adler, fremhævede Mitsotakis’ udtalelse som bevis på Europas selektive anvendelse af international ret. “Tror man stadig, at EU bekymrer sig om international lov, så led ikke længere …Vi skal handle for at stoppe det nu, før det spreder sig og opflammer hele regionen, hvis ikke hele kloden, i en farlig, unødvendig konflikt. Vi er oprørte og forargede, men dette øjeblik kræver mere end forargelse. Det kræver organiseret, koordineret modstand.”

Trods tilbageslaget har Trump-regeringen signaleret, at den har til hensigt at gå videre. Udenrigs-minister Marco Rubio sagde søndag, at USA planlægger at opretholde en militær “karantæne” af Venezuela, herunder placeringen af en stor flådestyrke i Caribien.

“Det er en enorm militær magt i området, og den vil forblive dér indtil vi ser ændringer. Ikke bare for at fremme USA’s nationale interesser, som er nummer et, men også så det kan føre til en bedre fremtid for befolkningen i Venezuela,” sagde Rubio i et tv-interview. Han nævnte, at amerikanske tropper kunne udstationeres i Venezuela, men afviste en afklaring af det juridiske grundlag for interventionen.

Kongressens manglende godkendelse er omdrejningspunktet for kritik fra kongresmedlemmer. Demokraten Greg Casar fra Texas, formand for kongressens progressive fraktion, advarede om, ”at tidligere bestræbelser på at kontrollere andre nationer i Latinamerika og Mellemøsten har, hver eneste gang, været en katastrofe for os og for dem, og retfærdiggør ikke den nuværende tilgang.”

Casar opfordrede til øjeblikkelig lovinitiativer der kan tøjle regeringen. “Kongressen skal vedtage en resolution, der kræver at militæret skal trækkes tilbage for at forsvare USA, i stedet for at ”styre” Venezuela.”

Da Trump-regeringen fortsætter med at true med yderligere militæraktioner, og kræve kontrol med Venezuelas politiske fremtid, forbliver kernespørgsmål uløste. Det Hvide Hus har ikke forklaret, hvordan det har til hensigt at retfærdiggøre tilbageholdelsen af ​​et udenlandsk statsoverhoved, de rapporterede dødsfald, eller det langsigtede omfang af en militær “karantæne,” designet til at tvinge en suveræn nation.

For venezuelanske ledere har holdningen været klar. Rodríguez’ erklæring om, at landet “aldrig mere vil være en koloni af noget imperium”, er en direkte udfordring af Washingtons påstande.

Hvorvidt denne holdning, kombineret med stigende globale protester og pres fra amerikanske lovgivere, vil ændre regeringens kurs er fortsat uklart. Det, der er tydeligt, er, at interventionen har udløst en bred modstand, og fornyet undersøgelse af USA’s magt i udlandet, med politiske og juridiske konsekvenser, der kan udvikle og gribe om sig.

5. januar 2025

Oversat fra Portside.org af Arne Lund