Foto: Zohran Mamdani, nyvalgt borgmester i New York City

 

Valget i november er, ligesom de massive »No Kings«-demonstrationer og -møder [sommer/efterår 2025, o.a.] over hele USA, et massivt oprør mod Trump-regimets angreb på vores livskvalitet.

 

Der er tale om et oprør:

•     mod bevæbnede og maskerede mænd, der samler folk op på gaderne og arbejdspladserne,

•     mod angreb på vores skoler og kulturinstitutioner,

•     mod nedskæringer i finansieringen af videnskabelig forskning,

•     mod afskaffelsen af langvarige og meget nødvendige ordninger inden for sundhed og social sikkerhed

•     mod den brutale nedskæring af føderale job,

•     mod ødelæggelsen af livsvigtige sociale programmer,

•     mod destruktive toldsatser, der skader os alle.

 

At mange millioner – på gaden og i stemmeboksene – står sammen i hele vores land i en sådan afvisning, udgør en enorm sejr for arbejderklassens flertal i USA.

 

Et klart højdepunkt har været Zohran Mamdanis succesfulde borgmesterkampagne i New York City med et program, der begynder at tale til behovene hos det store flertal af mennesker i en by, de har været med til at opbygge, men som er blevet stadig mere uoverkommelig for dem. Hans kampagnes forsvar for og direkte appel til indvandrergrupperne i en by, hvor en fjerdedel af indbyggerne er født i andre lande, var særligt inspirerende. Han er selv indvandrer, og talte meningsfuldt om den diskrimination og ydmygelse, som mange af byens indbyggere har oplevet. Han har været en konsekvent tilhænger af palæstinensisk selvbestemmelse og insisteret på, at Israel har ret til at eksistere som en stat med lige rettigheder – ikke et hierarki af statsborgerskab baseret på religion eller etnicitet.

 

Revolutionære socialister – herunder medlemmer og tilhængere af Solidarity samt strømninger, vi står tæt på – bør helhjertet støtte denne sejr og slutte sig til ligesindede aktivister i og omkring DSA, hvis fortsatte organisering vil være absolut afgørende for at fremme den progressive dagsorden, som Mamdanis valgkampagne repræsenterer.

 

Mamdani vandt over en veteranpolitiker fra Det Demokratiske Partis establishment, der blev støttet af en magtfuld republikansk præsident – begge afhængige af massive beløb fra virksomheder, begge kastede racistiske fornærmelser efter ham for at besejre ham, begge er korrupte seksuelle rovdyr, begge støtter et program, der sætter virksomheders profit før befolkningens behov. Milliardærerne og de to store partiers establishment er imod det program, der har inspireret så mange, som Mamdani lovede, og som et flertal af vælgerne i New York City valgte. De vil forsøge at blokere, demobilisere og undergrave denne sejr.

 

Mamdanis kampagne tilbageviste også islamofobiske angreb, der ikke kun kom fra højreorienterede lokale og nationale medier (New York Post, Fox News og endnu mere hadefulde medier), men også fra mere »respektable« kilder. I stedet for at nedtone sin muslimske og sydasiatiske identitet, omfavnede Mamdani stolt disse, samtidig med at han benyttede enhver lejlighed til at engagere sig i New Yorks mangfoldige afroamerikanske, jødiske og andre samfund.

 

Mamdanis kløgt og dristighed kombineret med den organisatoriske indsats fra DSA [Democratic Socialists of America] i New York City mobiliserede 100.000 frivillige til at skabe personlig kontakt med millioner af mennesker, og hans valgkampagne afspejlede den folkelige entusiasme og de høje forventninger. Trods vælgernes afsky for Det Demokratiske Parti brugte de partiets stemmeseddel som et redskab til at afvise Trump og sætte en anden dagsorden – en dagsorden, der ikke var defineret af nogen af de politiske fløjes etablerede magthavere. Nu er det energien fra Mamdanis 100.000 frivillige, kombineret med den fra den million, der valgte Mamdani, der kan drive programmet for overkommelige levevilkår fremad.

 

Vi mener, at alle socialister, fagforeningsaktivister og progressive kræfter bør forene sig for at gøre dette til virkelighed. Faglig kursusleder og historiker Eric Blanc har opfordret til at iværksætte en indsats efter valget, hvorigennem »et stort antal newyorkere ... slutter sig til store, forenede kampagner for at opnå gratis børnepasning, overkommelige boliger og gratis busser ved at beskatte de rige – og for at beskytte vores papirløse naboer mod Immigration and Customs Enforcement's brutalitet ...« Han planlægger en underskriftsindsamling med en million underskrifter, der kræver, at staten New York øger selskabsskatten for at finansiere et sådant program. Der kunne opstå kvarterkomitéer, der indsamler underskrifter, udarbejder strategier og styrker bevægelsens rødder i lokalsamfundet.

 

En kampagne for overkommelige priser handler om mere end blot at få implementeret den nødvendige service – den hævder retten til at forme og endda udvide dem. Byen bør blive en smeltedigel for eksperimenter – på stadig flere måder, der styrker demokratiet og giver et bedre liv for alle. I denne ånd kunne fagforeningerne i New York City spille en vigtig rolle i alliance med lokale grupper. Et eksempel: Fagforeningen for transportarbejdere i NYC kunne kræve, at byen beholder afgiften på aktiehandler [Wall Street transfer tax] og bringe deres særlige viden om transportsystemet ind i kampagnen for gratis og hurtige busser.

 

Der er også udfordringen med politiet i New York. Selvom han har taget afstand fra sine udtalelser under valgkampen, har Mamdani tidligere karakteriseret NYPD som »racistisk« og skrevet: »Vi kan ikke reformere os ud af et racistisk politisystem, der fungerer nøjagtigt som det er designet – som et middel til at kontrollere sorte og brune newyorkere.« Han havde helt ret. Både NYPD's ledelse og politibetjentenes fagforening modsatte sig kraftigt beskedne reformer under borgmestrene Dinkins og De Blasio. Mamdani vil sandsynligvis stå over for det samme. Hvordan han håndterer denne modstand, vil have stor betydning for udformningen af hans administration. For at sikre den sikkerhed i lokalsamfundet, som så mange newyorkere ønsker at se, samt lette presset på NYPD, vil det kræve en smart balance mellem tilstrækkelig finansiering og involvering af lokalsamfundet i hans foreslåede Department of Community Safety (Forvaltning for Sikkerhed i Lokalsamfundet).

 

Ud over den uundgåelige modstand og obstruktion fra byens finansielle, ejendomsmæssige og andre eliter – og den sandsynlige modvilje fra den demokratiske guvernør i New York, Hochul, mod at beskatte de rige for at finansiere nogle af Mamdanis programmer – er der spørgsmålet om, hvordan Trump-administrationen vil reagere. Trump kan følge op på sine trusler om at tilbageholde føderale midler til byen og/eller iværksætte Gestapo-lignende ICE-razziaer, der har forstyrret byer og terroriseret samfund over hele USA. Eller måske vil udsigten til at konfrontere en rasende og mobiliseret befolkning holde ham tilbage. Uanset hvad er det afgørende at organisere sig og forberede sig på truslerne.

 

Alene kan Mamdani ikke gøre meget for at overvinde de magtfulde planer for virksomheders liberalisme, der er sammenflettet med konservative strukturer og holdninger, der er forankret i politiet. Indtil arbejdende mennesker kan opbygge og opretholde humane alternativer, vil milliardærerne bevare deres indflydelse i rådhuset, trods den nye borgmesters bedste intentioner. Indsatsen fra mange organisationer for social retfærdighed og de nye nabogrupper, der dukker op, vil være afgørende.

 

Den dedikerede kamp, de kreative bestræbelser og de fortsatte resultater fra New York Citys arbejdende flertal vil være en inspiration for det arbejdende flertal i hele USA og videre ud i verden.

 

2. december 2025

 

Oversat fra Solidarity af Poul Bjørn Berg