I 2023, efter at den gamle UAW-ledelse var blevet anklaget og dømt for korruption, blev Shawn Fain og en gruppe reformfolk valgt til at lede forbundet. Fain og hans gruppe stod efterfølgende i spidsen for en bemærkelsesværdig landsomfattende strejke mod alle de tre store amerikanske bilproducenter. Som jeg skrev på det tidspunkt:

”United Auto Workers gennemførte en 45-dages strejke mod de tre store amerikanske bilfirmaer – Ford, Stellantis og General Motors – og indgik derefter en overenskomst i oktober. De vandt ikke kun store lønstigninger og afskaffelse af løntrin, men greb også ind i virksomhedernes kontrol over deres fabrikker og industrien. I USA har man ikke set en fagforening lede en strejke blandt industriarbejdere som denne i årtier.”

Nu har Fain opfordret de amerikanske fagforeninger til at indlede en generalstrejke i maj 2028. I en tale på UAW’s nationale politiske konference sagde han: “Vi ønsker en generalstrejke. Vi vil have, at alle nedlægger arbejdet, ligesom de gør i andre lande.” Selvom der har været nogle store strejkebølger som i 1919, 1930’erne, 1946 og 1970, og nogle få generalstrejker på tværs af industrier og byer, har der aldrig været en landsomfattende generalstrejke. For at lykkes med sådan en strejke har Fain opfordret fagforeningerne til at sætte udløbsdatoen for deres overenskomster til maj 2028, som UAW har gjort.

En sådan opfordring vil være svær at gennemføre. Taft-Hartley-loven fra 1947 forbød sympatistrejker, solidaritetsstrejker og generalstrejker, og siden 1970’erne og indtil for et par år siden er antallet af strejker i USA faldet drastisk. Fagforeningslederne har tøvet med at udfordre status quo, og arbejderne har hidtil ikke haft bevidstheden, organiseringen og kampviljen til at gøre det. Det er klart, at Fains opfordring til strejke om fire år er et forsøg på at få arbejdernes opmærksomhed og orientere arbejderklassen mod en klassekampspolitik.

Samtidig annoncerede Fain, at UAW med næsten en million medlemmer (400.000 aktive og 500.000 pensionerede) vil støtte Biden som præsident og kaldte hans rival Donald Trump for “en strejkebryder”, der er imod “alt, hvad vi står for”. Præsident Joe Biden sluttede sig til UAW-arbejderne på strejkevagterne sidste år, hvilket var første gang for en amerikansk præsident. Alligevel viste en intern UAW-afstemning sidste sommer, at 30 procent af medlemmerne støttede Biden, 30 procent støttede Trump, og 40 procent var uafklarede. Ved de seneste præsidentvalg har omkring 60 procent stemt demokratisk. Fains udmelding har til formål at samle medlemmerne bag Biden.

Fains to udmeldinger afslører fagbevægelsens muligheder og problemer. På den ene side er der nu en lille, men betydelig del af UAW og arbejderklassen mere generelt, som er parat til at engagere sig i klassekamp. Men arbejdernes politiske retning er mere problematisk. UAW støtter Biden, som er kandidat for et kapitalistisk parti. Nogle UAW-medlemmer har protesteret mod at støtte Biden på grund af hans støtte til Israels folkemorderiske krig mod Palæstina. Et større antal UAW-medlemmer støtter Trump med hans racistiske, kvindefjendske, pro-business og autoritære politik. Og arbejderklassen selv har ingen uafhængig politisk arm.

USA har ikke haft et arbejderparti af betydning – arbejder-, socialist- eller kommunistparti – siden 1910’erne. Og der har ikke været megen interesse for at skabe et siden 1930’erne. Selvom det ikke er på dagsordenen i øjeblikket, er behovet for et sådant arbejderparti klart, men det skal ske gennem en kamp mod arbejderbureaukratiet og Det Demokratiske Parti. Så forhindringerne er også tydelige.

28. januar 2024

Oversat fra International Viewpoint af Poul Bjørn Berg