”Jeg føler en dyb smerte og frustration over den vedvarende vold og lidelse, der rammer børn og familier i Gaza. En smerte og frustration jeg ved, jeg deler med mange af jer her i dag.

Min egen families oplevelser under nazisternes regime gør det hjerteskærende at se historien gentage sig – med smerte, undertrykkelse og uretfærdighed

Jeg ser med forfærdelse på Israels belejring og ødelæggelse af Gaza. Hospitaler, skoler, boligområder og flygtningelejre – også de såkaldte sikre zoner – bliver angrebet. Titusinder er dræbt. Næsten hele befolkningen er fordrevet, udhungret, uden adgang til vand, mad, medicin og lægehjælp. Der findes ingen beskyttelse for børn og civile i Gaza. Det er som om alle regler er sat ud af kraft.

Alle palæstinensiske børn og deres familier har ret til liv, frihed og tryghed. Det er rettigheder, der gælder for alle mennesker – ikke kun udvalgte grupper.

Verdens øjne er i øjeblikket rettet mod Iran og Israel, men det må ikke aflede opmærksomheden fra Gaza, Vestbredden og Østjerusalem. På Vestbredden stiger volden, annekteringerne og opførelsen af ulovlige bosættelser. Det samme er i gang i Jerusalem. Det er en konstant eskalerende, systematisk undertrykkelse.

Jeg ser med sorg tilbage på Nakba – fordrivelsen af over 750.000 palæstinensere i 1948 – og jeg ser med rædsel på den massive, kalkulerede udrensning, vi ser i dag. Over 50.000 børn i Gaza er siden oktober 2023 blevet dræbt eller såret. Mere end 16.500 børn er døde.

Det er et menneskeskabt helvede. Angreb på civile kan aldrig retfærdiggøres. Tavsheden og passiviteten – også fra vores egen regering – er dybt rystende.

Min families historie er uløseligt forbundet med fordrivelsen af palæstinenserne. Oprettelsen af staten Israel skete i kølvandet på Holocaust – ikke som en historisk nødvendighed, men som et resultat af europæisk skyld og stormagtspolitik og i forlængelse af Vestens kolonialistiske tankegang. Palæstinenserne havde intet ansvar for antisemitismen i Europa, men det blev deres hjem og deres fremtid, der måtte bøde.

Min far blev arresteret af nazisterne som 17-årig og deporteret til koncentrationslejren Theresienstadt, hvor han sad i halvandet år. Mine bedsteforældre blev også taget og interneret i lejren. Mine tanter, onkler og deres børn måtte flygte til Sverige. Flugt og krig sætter sig som smerte i mennesker og familier – og den smerte går i arv.

Mit hjerte går itu, når jeg tænker på, hvordan de rædsler og traumer, som Gazas børn gennemgår nu, vil bevæge sig videre til fremtidige generationer.

Jeg er en del af gruppen Jøder for retfærdig fred. Gruppen blev dannet i 2023 for at vise jødisk solidaritet med palæstinenserne og tage afstand fra det israelske overherredømme. Israel påstår at tale på vegne af alle jøder, og at deres handlinger er berettigede, fordi de sikrer tryghed for alle jøder.

Det er ikke sandt. Israel taler ikke for os, og deres handlinger skaber ingen tryghed. Tværtimod.

Vi er en mangfoldig gruppe med jødisk familiebaggrund, og mange af os har gået med i demonstrationerne siden oktober 2023. Vi nægter at lade vores identitet bruge som skjold for en stat, der besætter, undertrykker og dræber civile. Vi bærer på den jødiske erindring om folkedrab, forfølgelse og flugt – og netop derfor kan vi ikke forholde os tavse.

Vi ser, hvordan vores traumer bliver brugt som politisk våben – både mod palæstinenserne og mod dem, der taler palæstinensernes sag. Enhver kritik af Israel mødes af en byge af beskyldninger om antisemitisme og jødehad. Men kritik af Israel handler ikke om had til jøder. Det er berettiget kritik af en stat, der har besat et land. En stat der fordriver den oprindelige befolkning, opretter apartheidlove og er i gang med etnisk udrensning og folkedrab.

Alle civile skal beskyttes. Det handler ikke om at vælge side mellem to parter. Det handler om at stille sig bag folkeretten og kæmpe for lighed og for menneskelig værdighed.

I den jødiske tradition er ethvert liv et helt univers. Hver gang et barn dør i Gaza, mister vi et univers – og lidt mere af vores fælles menneskelighed.

“Aldrig igen” skal og må betyde “aldrig igen” – for alle.

Der findes modige palæstinensiske og israelske grupper, der kæmper sammen mod besættelsen og for en retfærdig fred. De stemmer skal vi lytte til og støtte. Vi må ikke lade os forstumme af dem, der siger: “Det er for kompliceret.”

For det er faktisk helt enkelt:

Alle mennesker har ret til liv, beskyttelse og værdighed. Det er den verden, vi skal kæmpe for – sammen.”

Bag demonstrationen onsdag den 18. juni stod Red Barnet, Amnesty International Danmark, Folkekirkens Nødhjælp, Mellemfolkeligt Samvirke, Greenpeace, International Media Support og Oxfam Danmark.