Netmagasinet Solidaritet

Trump truer med at invadere Cuba

{{brizy_dc_image_alt entityId=
USAs præsident, Donald Trump annoncerede den 22. maj, at han overvejer at starte en militær aktion imod Cuba.
Af Malik Miah
Læsetid: 6 minutter

 

 

Den cubanske udenrigsminister Bruno Rodríguez Parrilla taler i FN's Sikkerhedsråd den 26. Foto: @cubaminrex/X

 

USAs præsident, Donald Trump annoncerede den 22. maj, at han overvejer at starte en militær aktion imod Cuba. Det kommer efter årtiers forfejlede forsøg fra den amerikanske imperialismes side på at destabilisere ø-nationen og ødelægge dens socialistiske projekt.

 

“Andre præsidenter har kigget på dette i 50, 60 år”, sagde Trump. “Det ser ud til, at jeg bliver den der gør det.”

 

Trumps udmelding kom bare to dage, efter at USAs justitsministerium lagde sag an mod Raul Castro - tidligere cubansk præsident og forsvarsminister, nu 94 år gammel - for mord.

 

Udenrigsminister Marco Rubio udtalte, at USA var “meget seriøs” og havde “mistet tålmodigheden” med Cuba, efter at de amerikanske krav om ”regimeskift” var blevet afvist i samtaler mellem de to lande.

 

Rubio er en cubansk-amerikansk høg og gusano (“orm”- cubansk slang for forræder). Hans forældre flygtede fra Cuba til Miami i 1956 under det amerikansk-indsatte diktatur ledet af Fulgencio Batista. De vendte tilbage til Cuba i en kort periode, inden de vendte sig imod den socialistiske revolution i 1959.

 

Rubio anklagede Cuba for at være en national sikkerhedsrisiko, på grund af landets tætte bånd til “USAs fjender” – blandt andet Kina og Rusland.

 

“Cuba har vænnet sig til at købe tid og lurepasse”, sagde Rubio. “De kommer ikke til at kunne lurepasse denne gang”.

 

Rubio sagde, at Trump foretrækker en fredeligt forhandlet aftale, men til medierne udtalte han, at odds for en diplomatisk sejr er lille, “taget i betragtning, hvem vi har med at gøre lige nu.”

 

Da han blev presset i forhold til USAs eventuelle brug af magt for at vælte Cubas regering, sagde Rubio, at Trump “altid har muligheden for at gøre, hvad end der skal til for at beskytte nationens interesser.”

 

Fyrtårn

For Trump, Rubio og USAs herskende klasse betyder beskyttelsen af USAs nationale interesser, at man vælter Cubas valgte regering og ødelægger den cubanske revolution og det, den repræsenterer - i Latinamerika og verden.

 

Cubas revolution er kendetegnet ved et deltagerdemokrati på græsrodsniveau. Selv om de har modtaget materiel, politisk og militær hjælp fra det tidligere Sovjetunionen, har landet formet sin egen vej. De har afvist bureaukratisk stalinisme og udgør et fyrtårn for socialistisk internationalisme og solidaritet.

 

Det var én af grundene til, at Cuba blev omfavnet af 1960’ernes verdensomspændende ungdomsradikalisering. Den revolutionære leder Ernesto “Che” Guevaras billede var overalt. Cubas socialistiske internationalisme blev eksemplificeret gennem sloganet: “Skab to, tre og mange Vietnam’er.”

 

Sorte nationalister, pan-afrikanske og pro-socialistiske internationalister roste og støttede den cubanske revolution. Mange sorte aktivister flygtede til Cuba fra USA i 1960’erne og 1970’erne, da de stod overfor statens overvågning, vold og trusler.

 

Trump og hans autokratiske regime gentager de løgne, der blev brugt til at retfærdiggøre invasionen af Venezuela og bortføre præsident Nicolás Maduro den 3. januar. De samme løgne, som bruges til at retfærdiggøre den amerikansk-israelske krig mod Iran og støtten til Israels folkemord i Gaza.

 

Trump siger at, USA skulle have “taget” det iranske regime “ud” for 47 år siden, da det iranske folk væltede shahen. I forhold til Cuba, siger han, at USA skulle have styrtet revolutionen for årtier siden.

 

Hvorfor nu?

Trump bekendtgjorde på sin anden indsættelsesdag, at USA - som har det mest magtfulde militær i menneskehedens historie - har ret til at påtvinge verden sin vilje. Han hævder ikke, at USA’s handlinger bygger på et “forsvar af demokratiet” eller en "regelbaseret orden”, sådan som tidligere republikanske og demokratiske præsidenter har gjort.

 

Anklagerne imod Raul, der bruges til at retfærdiggøre en aktion, bygget på defensive tiltag, som den cubanske regering tog i 1996. Et civilt fly med kontra-revolutionære eksil-cubanere fra Miami blev skudt ned, efter de, på trods af advarsler, fløj ind i cubansk luftrum.

 

Raul var forsvarsminister på det tidspunkt. Hans bror, Fidel var præsident og leder af det kommunistiske parti.

 

Brug for solidaritet

Den cubanske præsident Miguel Días-Canel har fordømt anklagerne som et “politisk stunt”, designet til at retfærdiggøre en mulig amerikansk aggression.

 

Den cubanske regering kom den 20. maj med en udtalelse, der fordømte anklagerne og sagde: “Cubas svar på krænkelsen af deres luftrum [i 1996] var en legitim handling i selvforsvar, som beskyttes af FN-pagten, Chicago-konventionen fra 1944 angående International Civil Luftfart og principperne for luftrummets suverænitet og proportionalitet.”

 

“Den amerikanske regerings manglende initiativ i forbindelse med de advarsler, Cuba udsendte på tidspunktet, afslørede deres medvirken i planlægningen og udførelsen fra deres territorium af voldelige, illegale og terroristiske handlinger imod den cubanske regering og det cubanske folk - en tilbagevendende og systematisk praksis siden revolutionens triumf og frem til i dag.”

 

“Det er yderst kynisk, at denne anklage kommer fra den samme regering, som har myrdet næsten 200 mennesker og ødelagt 57 fartøjer i internationalt farvand i det Caribiske hav og Stillehavet, langt fra amerikanske territorium, med uproportional brug af militær magt. Dette på grund af angivelige forbindelser til operationer med narkohandel, der aldrig er blevet bevist. Hvilket kvalificerer som henrettelser uden dom ifølge international lov og mord ifølge amerikas egne love.”

 

“Denne falske anklage imod lederen af den cubanske revolution føjer sig til flere desperate forsøg fra anti-cubanske elementer på at konstruere et falsk narrativ for at retfærdiggøre den kollektive og hensynsløse afstraffelse af det anstændige cubanske folk gennem forøget unilateral tvang, inklusiv den uretfærdige og morderiske energiblokade og trusler om væbnet aggression.”

 

Spekulationerne om et militært angreb blev yderligere skærpet, da det amerikanske hangarskib USS Nimitz ankom til Caribien samme dag, som anklagen mod Castro blev offentliggjort. USA’s flåde hævdede, at indsættelsen var del af en igangværende, regional militærøvelse. Uofficielt sendte det en stærk trussel til det cubanske folk.

 

Cubas allierede Kina fordømte USA’s “indblanding” og erklærede sin støtte til Cubas suverænitet ligesom flere lande i det globale syd.

 

Men nu, hvor krigsskibe sejler rundt i Caribien, sanktionerne strammes og Trump åbent taler om intervention, er truslen mod det cubanske folk på sit farligste niveau i mange år.

 

Som svar har der været protester i USA under paroler som “Hænderne væk fra Raul Castro” og “Hænderne væk fra Cuba”. Mange af dem, der protesterede mod Trumps krig i Iran, har deltaget.

 

Den amerikanske krig mod Cuba har nået et nyt stadie med en total blokade af energi-ressourcer.

 

Der er presserende brug for handling. Solidaritet med Cubas regering og folk er vigtigere end nogensinde.

 

27. maj 2026

 

Oversat fra Green Left af Bodil Olsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Obligatoriske felter er markeret *

Er du menneske? - Udregn regne stykket her ved siden af.Captcha