Målet er at man efterlever det af FN vedtagne biodiversitetsmål, at 30 pct. af verdens natur skal beskyttes inden 2030. Et mål der blev vedtaget på biodiversitetskonferencen i Montreal i december måned.
Og der er sandt at sige brug for en protestbevægelse der kan råbe politikerne på Christiansborg op, for naturen har det ekstremt elendigt, ikke mindst i Danmark. Op til 1 mio. arter står til at forsvinde indenfor de næste årtier, et tal der ligger 1.000 gange højere end den naturlige uddøen. Og det er ikke på vores hjemlige breddegrader, at vi øjner løsningsmodeller til krisen.
Netop nu kan vi læse om hvordan det danske vandmiljø er katastrofalt skidt. Ulækkert vand, fedtemøg, ålegræsset forsvinder, ingen fisk. Regeringens vandmiljøplan bliver sablet ned af eksperterne, der kalder planen utilstrækkelig. Kun 5 af 109 kystvande er i det, man kalder god stand.
SVM-regeringen ved vi, hvor vi har…
I skrivende stund er man i EU ved at udarbejde en politik for, hvordan man kan genetablere mere natur i medlemslandene. Her viser den danske regering virkelig, hvad de står for, da man drager til forhandlingerne med det specifikke formål at få sænket ambitionerne for naturen. Hele 15 danske organisationer var ude at kritisere regeringen, men hvis landbrugs- eller fiskeri-interesser står på spil, så ved vi, hvor vi har SVM-flertallet, og det er desværre på den forkerte side. På et møde i EU's landbrugsudvalg stemte Venstres Asger Christensen da også for, at naturplanen skulle afvises. Venstre ved vi, hvor vi har. I skrivende stund er det uklart, hvor forslaget ender, men mange ændringsforslag, der udvander forslaget, er stemt igennem.
EU er naturligvis ikke en garant for naturen, og når man en sjælden gang kigger den vej, så er det ene og alene, fordi skiftende danske regeringer har været endnu mere naturfjendske, så man dårligt kan leve op til de europæiske minimumsstandarder for natur og miljø. Men landbrugs- og fiskeri-lobbyen er stærk, og specielt centrum-/højre-partierne modarbejder alt, hvad der måtte lægge begrænsninger på industrien.
Den målsætning, som EU har lagt op til (nu må vi se hvor det ender), hedder 30 pct. beskyttet natur, hvorved man lægger sig op ad det tal, som er vedtaget i FN. Heraf skal 10 pct. være i kategorien strengt beskyttet. De fleste, der gætter på, hvordan Danmark ligger i forhold til disse mål, vil gætte forkert, da sandheden er langt værre, end man kan forestille sig. Ikke mindst fordi man i årevis har lavet kreative opgørelser, der i højeste grad har skullet sminke de reelle tal.
Greenwashing afsløret
Et godt eksempel på dette var, da man for år tilbage (vedtaget 2007) lavede loven om Nationalparker, og en række af disse blev etableret rundt om i landet. Men det stod hurtigt klart, at det, man i resten af verden forstår ved en nationalpark, ja, det var sandelig ikke det, man i Danmark havde lavet. De sociale medier blev brugt til at vise absurditeterne, da folk lagde de tragikomiske billeder op af nationalparker, der indeholdt tankstationer, pløjemarker og andet godt. Hele nationalparkloven var et godt eksempel på greenwashing og havde mest af alt karakter af et forsøg på at forbedre turisterhvervet – naturen fik det i hvert fald ikke bedre. Men det er kendetegnende for et land, hvor man i årevis har bildt folk ind, at de dyrkede plantager med træer i lange lige rækker er god dansk natur.
I efteråret 2022 kom det nye biodiversitetsråd med deres første rapport. Her blev de sminkede tal brutalt afsløret. Realiteten er, at det vi kan kalde beskyttet natur i Danmark tæller 2,3 pct. af landarealet! Strengt beskyttet et rungende NUL... Intet har vi. Der er en grund til, at vi i årevis har ligget i absolut bunden, når man laver sammenligninger af naturen i EU.
De 2,3 pct. beskyttet natur ligger et godt stykke fra de officielle tal på 13 pct., men juridisk set er størsteparten af naturen slet ikke beskyttet. Groft sagt kan en foretagsom developer og et par dispensationer hurtigt forvandle naturområder til sommerhusgrunde, forlystelsesparker, eller hvad man nu kan tænke sig. Det er ikke en sikring af beskyttet natur!
Det er helt i tråd med dette, at den danske regering nu arbejder i EU for at udvande naturpolitikken.
Spørger man folk, der forsker i biodiversitet, så vil de som hovedregel anføre, at de tre afgørende problemer for naturen i Danmark er plads, plads og plads. Naturens elendige forfatning skyldes tab af levesteder for arterne, hvor landbrug, skovbrug, bebyggelse osv. har trumfet naturen i årevis. De tilbageværende naturområder er små og fragmenterede, hvilket ikke sikrer arternes overlevelse. De planlagte naturnationalparker samt udlægning af statsskove til urørt skov er et lille skridt i den rigtige retning, men ambitionsniveauet – ikke mindst på arealstørrelsen – skal være langt højere. Dette er heldigvis fint beskrevet i Enhedslistens grønne delprogram, hvor der netop anføres behovet for naturarealer, der er så store, at de bliver selvforvaltende, dvs. at naturens egne dynamikker bliver de drivende.
Aktivisme og koordinering
Men der er behov for en aktivistisk politik, for at nå i mål med dette, for naturen er ikke populær i regeringskontorerne. Heldigvis er naturpolitikken i stigende grad et debatemne i befolkningen - flere og flere har fået øjnene op for det enorme biodiversitetstab, vi pt. oplever. Folk erindrer deres barndoms grøftekanter fyldt med sommerfugle, der nu ses i langt færre antal. Og nok så vigtigt, så har fx kampen om Amager Fælled vist, hvordan kampen for natur kan blive et vigtigt element i en politisk kamp. De erfaringer, man har gjort her, kan være meget værdifulde andre steder og i større skala.
9. september afholdes der konference for arternes ambassadører, hvor et af formålene bliver at skabe sammenhæng mellem de bevægelser, der kæmper for biodiversitet. Det samler mange forskellige grupper, hvoraf nogle har en mere biologisk/naturfaglig indgangsvinkel og andre er mere politisk/aktivistisk funderede. Det kan have stor betydning, at disse forskellige bevægelser formår at skabe et konstruktivt samarbejde, da det vil udgøre en vigtig brik i kampen for en bedre natur i Danmark. Vi kan altså kun anbefale, at folk støtter op om dette og andre lignende initiativer.
Enhedslisten kan spille en afgørende rolle her. Vi skal spille proaktivt ind på denne bane. Vi har mange medlemmer, som er engagerede i naturen og laver vigtigt arbejde ude i bevægelserne. Men vi er sjældent gode nok til at bruge vores partiorganisering til at styrke samarbejdet, at få koblet de aktive medlemmer på tværs af afdelingerne, og at få skabt naturaktivistiske netværk i Enhedslisten. Vores udvalg giver fine analyser og input til det parlamentariske niveau, men ligesom aktive folk på det faglige område koordinerer, har vi afgjort behov for en lignende koordinering både for natur og klima, så vores aktivistiske kræfter styrkes.
Socialistisk ArbejderPolitiks Forretningsudvalg, den 21. juni 2023
