Venstrepartiets ledelse har opført sig meget mærkeligt i forhold til NATO. I stedet for at føre an med at påvirke opinionen imod NATO har den reelt lagt sig fladt ned for regeringens og Socialdemokratiets linje i spørgsmålet. Argumentationen har været lig nul, og hvor den er forekommet, har den været meningsløs.

af Anders Svensson

Læsetid: 2 minutter

Dadgostar [Venstrepartiets leder, o.a.] har blandt andet sagt, at der ikke er nogen idé i oppositionsarbejde imod NATO, fordi et flertal af den svenske befolkning er imod NATO-medlemskab. Det er unægtelig et meget mærkeligt standpunkt. For det er jo at erklære, at ens eget parti ikke har nogen eksistensberettigelse. Et flertal i den svenske befolkning er imod den politik, som Venstrepartiet står for. Hvis vi skal følge Dadgostars ræsonnement om NATO, så ville det indebære, at det var umuligt at arbejde for nogen af Venstrepartiets krav i det hele taget. Så kunne man lige så godt opløse partiet.

 

Hvordan burde Venstrepartiet have handlet?

Vänsterpartiets handlemåde i NATO-spørgsmålet er blevet kritiseret af mange medlemmer af partiet. Et af dem er Marcus Wallin, der er kommunalbestyrelsesmedlem for Venstrepartiet. I en artikel i ’Flamman’ formulerer han, hvordan Venstrepartiet burde have handlet i spørgsmålet om NATO-medlemskab:

 

“1.Tør man som venstreorienteret stå inde for vores partiprogram? Det går ikke gang på gang at kalde partiprogrammet forældet eller foretage fortolkninger, der er uden grundlag. Vi er et socialistisk parti. Det betyder også, at vi er imod kapitalisme og imperialisme, og at vi må stå inde for det i ord og handling. En kujonagtig venstrefløj er en svag venstrefløj!

 

2. Fokus på bevægelsesarbejdet i stedet for politiske fiksfakserier. Styrke båndene til organisationer som Svensk Fred og Rojava-komiteerne. Medlemstilstrømningen til Svensk Fred og støtten til Rojava-komiteernes aktioner viser med al mulig tydelighed, at vi ikke står alene med vores NATO-modstand. Præcis som V fik en enorm tilgang af medlemmer, da vi gik til kamp imod markedsbestemt husleje, har Svensk Fred fået tusinder af nye medlemmer. Et stort mindretal i Sverige er, trods al krigshysteri og ensidig mediedækning vedrørende NATO og den russiske trussel imod Sveriges sikkerhed, fortsat negativ eller usikker med hensyn til svensk NATO-medlemskab.

 

3. At turde melde det ud, som vi tror på! Hvem gider lytte til en politisk robot med talepunkter, som enhver socialdemokrat kan diske op med? Hvem bryder sig om en kommunikationsstrategi, hvor ’processen’ med at blive medlem af NATO er det, der kommer i fokus? At turde være en passioneret politisk leder, som taler om ideologi og visioner, i stedet for en evig drejen rundt efter, hvor opinionsvinden blæser. Så kan vi rykke samfundet mod venstre, i fællesskab.”

 

Der er stadigvæk handlemuligheder

Wallin understreger også, at det fortsat kan lade sig gøre at handle på spørgsmålet. Ungarn har fortsat ikke godkendt Sverige som medlem af NATO. Det kan i øvrigt lade sig gøre, uanset om Sverige er NATO-medlem eller ej, at rejse spørgsmålet om en opløsning af NATO. NATO bør dog erstattes med noget andet. NATO er et højrefløjsprojekt, som er til for at bevare de herskende kapitalistiske og imperialistiske magtforhold i verden. Noget, som Wallin meget rigtigt påpeger.

 

Samtidig med det kan vi ikke se bort fra den trussel, der er tæt på os i form af et aggressivt og imperialistisk Rusland. Der bør findes en form for alliance, der kan beskytte os mod dem. Men udemokratiske lande som Erdogans Tyrkiet bør ikke være en del af en sådan alliance.

 

21. juli 2023

 

Oversat fra Svenssons blog af Niels Overgaard Hansen

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com