De Grønne er gået kraftigt frem med en venstreorienteret politik efter valget af Zack Polanski som formand. Foto: Bristol Green Party – Flickr.com/Wikimedia

 

Valget, der fandt sted i store dele af Storbritannien den 7. maj, var et knusende slag for det regerende Labour-parti, der mistede 1229 byrådsmedlemmer i England, endte på tredjepladsen ved valget til den walisiske Sennedd (parlamentet i Cymru/Wales) og mistede yderligere opbakning ved valget til det skotske parlament.

 

Omkring en tredjedel af de nuværende medlemmer af kommunalbestyrelser i England var på valg. De fleste af disse pladser var sidst på valg i 2022, og nogle af disse valg blev udsat fra 2025. Der blev ikke afholdt lokalvalg i resten af UK bortset fra to suppleringsvalg i Wales. Valget til det skotske parlament i 2026 og valget til Sennedd [det walisiske parlament] i 2026 blev afholdt samme dag. I de seks amter i den nordlige del af Irland afholdes der næste år valg til den parlamentariske forsamling samt lokalvalg.

 

Dette var den første store prøve for Labour-regeringen, der blev valgt i 2024 med et stort flertal i parlamentet, efter at den konservative regering endelig brød sammen efter år med skandaler og interne kriser. Labour vandt flertallet, men fik 2 millioner færre stemmer end i 2019, da Jeremy Corbyn var venstrefløjsleder.

 

Labour-leder Kier Starmer har fortsat sparepolitikken, angrebet indvandreres rettigheder, vendt sig mod transpersoner og undladt at gøre noget ved krisen inden for boligområdet og socialområdet for voksne. Labour har derudover foretaget adskillige kovendinger, idet politiske initiativer er blevet foreslået og derefter skrottet. Disse har inkluderet en forhøjelse af arveafgiften for landmænd, afskaffelse af brændselstilskuddet for mange pensionister og fastholdelse af grænsen for børnetilskud på to børn pr. familie – en politik, der kaster hundredtusindvis af børn ud i fattigdom.

 

De seneste år har Reform UK oplevet en enorm fremgang, et højreekstremistisk parti ledet af Nigel Farage, som stod i spidsen for Brexit-bevægelsen fra 2015 til 2019. Reform blev først dannet for tre år siden, men har næsten 277.000 medlemmer. Deres mest populære programpunkt er at forhindre flygtninge i at komme til Storbritannien og at begrænse indvandringen generelt. Men de har også foreslået at afvikle velfærdsstaten og gennemføre enorme nedskæringer i de offentlige udgifter samt finansiel deregulering for at tilfredsstille deres vigtigste bagmænd, der er kryptomillionærer. De er også et parti, der benægter klimaforandringer og er imod vaccination, samt et parti, der generelt fremstiller sig selv i Trumps billede.

 

Ved valget i England vandt Reform 1372 byrådsmedlemmer og overtog kontrollen med yderligere 14 kommuner. De er stadig det mest populære parti i meningsmålingerne og vil sandsynligvis vinde det næste parlamentsvalg, muligvis i koalition med resterne af Det Konservative Parti.

 

Lyspunktet ved valget var succesen for Det Grønne Parti i England og Wales, der har fået en ny venstreorienteret leder, Zack Polanski. Polanski har vendt skuden for Det Grønne Parti med en klar venstreorienteret politik, der sigter mod at bekæmpe økonomisk ulighed og den faldende levestandard. Det Grønne Partis medlemstal voksede fra 90.000 til 250.000 inden for et år, efter at han blev leder, og partiet har nu i vid udstrækning udfyldt det politiske rum til venstre for Labour. De vandt 577 byrådsmedlemmer og overtog for første gang kontrollen med seks kommuner. Det er dog ikke klart, om partiet kan leve op til sin venstreorienterede retorik i praksis – eksempler fra steder, hvor det har haft lokalt flertal, samt fra lignende partier andre steder i Europa, lover ikke godt.

 

Your Party, der blev lanceret for mindre end et år siden af Jeremy Corbyn og et andet tidligere Labour-parlamentsmedlem, Zarah Sultana, er blevet ødelagt indefra af interne fraktionsstridigheder, som startede allerede før det overhovedet blev dannet. Dette blev forværret af en udemokratiske praksis fra Corbyn og hans klike. Denne situation udgør et alvorligt problem for den radikale venstrefløj.

 

Ved engelske kommunalvalg og til det britiske parlament anvendes flertalsvalg – og dermed ikke proportional repræsentation. Dette er et system, der altid har begunstiget de to største politiske partier, Labour og De Konservative. Dette valg markerer dog overgangen til et Storbritannien, der nu i stigende grad er et flerpartisystem. Partier, der går ind for uafhængighed, står i spidsen for administrationerne i Wales og Skotland, og et stigende antal områder i England er nu kontrolleret af det yderste højre eller De Grønne.

 

I lyset af de nationalistiske partiers sejre i Wales og Skotland er der en reel mulighed for, at Storbritannien går i opløsning i de kommende år, hvilket kan medføre enorme forandringer i den politiske og samfundsmæssige struktur på de britiske øer.

 

Denne fragmentering af britisk politik er resultatet af årtier med neoliberalisme og sparepolitik, med faldende levestandarder siden 2008 og en generel følelse af forfald. Det konservative parti brugte sine 14 år ved magten til yderligere at fattiggøre og straffe arbejdende mennesker, mens offensiven mod indvandrere og flygtninge tog fart. Labour manglede politiske ideer, der adskilte sig radikalt fra de konservative, med undtagelse af Jeremy Corbyn-årene, hvor venstrefløjen kortvarigt overtog kontrollen i partiet. Men de ubønhørlige angreb på Corbynismen var dybt skadelige og viste, at Labour-højrefløjen aldrig ville acceptere reel socialdemokratisme tilbage i partiet.

 

Disse samlede resultater har kastet den britiske regering ud i kaos. Medlemmer af Labour melder om en sjældent set grad af fjendtlighed fra offentligheden over for partiets formand, Keir Starmer. Mindst 20 procent af Labours parlamentsmedlemmer har givet udtryk for, at han bør træde tilbage. Der har været ministerafskedigelser, især fra sundhedsminister Wes Streeting, der i et brev angreb Starmer og efterfølgende erklærede, at han vil stille op mod ham, hvis der udløses en kamp om formandsposten.

 

Den 14. maj skete der en ny udvikling, da den populære borgmester i Greater Manchester, Andy Burnham, meddelte, at han agter at stille op som Labour-kandidat ved et suppleringsvalg til det nationale parlament. Pladsen er opstået, fordi et Labour-parlamentsmedlem har meddelt, at han træder tilbage fra sit mandat netop for at give Burnham denne chance. Hvis Burnham vender tilbage til parlamentet i Westminster, kan han udløse et ledervalg.

 

Selvom Labour-partiets forretningsudvalg nægtede at give Burnham lov til at stille op ved et tidligere suppleringsvalg, får han lov til at stille op denne gang. Det er en risikabel strategi, da Greater Manchester er et område, hvor det højreekstremistiske Reform UK vandt stort ved valget 7. maj, og det åbner muligheden for, at Labour også mister borgmesterposten.

 

Men Burnham støttede Irak-krigen, er et fremtrædende medlem af Labour Friends of Israel og stillede op mod Corbyn i kampen om formandsposten i Labour. Det faktum, at han nu tilsyneladende er håbet for venstrefløjen, og måske endda for Labour, er et tegn på venstrefløjens svaghed i Labour – og måske også uden for. I mellemtiden fortsætter Starmer med at insistere på, at han vil blive på posten, men hans position er blevet kraftigt svækket i løbet af de sidste 10 dage. Denne sommer ser ud til at blive turbulent i britisk politik.

 

Oversat fra International Viewpoint af Ina Woods