Netmagasinet Solidaritet

Stop tvangsdeporteringer på Vestbredden

{{brizy_dc_image_alt entityId=
Undertegnede menneskerettigheds- og civilsamfunds-NGO’er opfordrer det internationale samfund til akut at stoppe den statsstøttede bølge af bosætter- vold, som har medført og stadig medfører tvangsforflytning af palæstinensiske lokalsamfund på Vestbredden.
Af B’Tselem m.fl.
Læsetid: 3 minutter

I de forløbne tre uger efter Hamas’ grusomheder den 7. oktober har bosættere udnyttet den manglende offentlige opmærksomhed mod Vestbredden, såvel som den almindelige atmosfære af raseri mod palæstinensere, til at optrappe deres kampagne af voldelige overgreb i et forsøg på tvangsforflyttelse af palæstinensiske lokalsamfund. I løbet af denne periode er ikke mindre end 13 hyrdesamfund blev forflyttet. Mange flere er i fare for at blive tvunget til at flygte i de kommende dage, hvis ikke der straks gribes ind.

 

Palæstinensiske landmænd er særligt sårbare lige nu, under den årlige olivenhøst, fordi de vil miste et helt års indkomst, hvis de ikke er i stand til at plukke deres oliven.

 

I går blev Bilal Muhammed Saleh fra landbyen As-Asawiya sud fra Nablus myrdet, mens han passede sine oliventræer. Han er den syvende palæstinenser, som er blevet dræbt af bosættere siden den nuværende krig startede.

 

Uheldigvis er den israelske regering positiv overfor disse angreb og foretager sig intet for at stoppe volden. Tværtimod: Regeringens ministre og andre myndighedspersoner bakker op om volden, og i mange tilfælde er militæret til stede eller deltager sågar i volden, herunder i episoder, hvor besættere har dræbt palæstinensere. Siden krigen begyndte, er der desuden forekommet et voksende antal episoder, hvor bosættere har angrebet lokale palæstinensiske bebyggelser iført militæruniformer og har brugt våben, der stammer fra regeringen.

 

Vi er alvorligt bekymrede og med en klar indsigt i det politiske landskab erkender vi, at den eneste måde disse tvangsforflyttelser på Vestbredden kan stoppes på, er en utvetydig, stærk og direkte indgriben fra det internationale samfund.

 

Det er nu – der skal handles!

 

The South Hebron Hills, 29. oktober 2023

 

A Land for All - Two States, One Homeland | Akevot Institute | Amnesty International Israel | Association for Civil Rights in Israel | B’Tselem | Bimkom - Planners for Planning Rights | Breaking the Silence | Combatants for Peace | Comet-ME | Emek Shaveh | HaMoked : Center for the Defence of the Individual | Haqel – In Defense of Human Rights | Itach-Maaki - Women Lawyers for Social Justice | Ir Amim | Jordan Valley Activists | Kerem Navot | Machsom Watch | Mothers Against Violence Israel | Other Voice | Parents Against Child Detention | Physicians for Human Rights Israel | Policy Working Group (PWG) | Psychoactive | Rabbis for Human Rights | Re’acha Kamocha | Social Workers for Welfare and Peace | The School for Peace in Wahat al-Salam Neve Shalom | Torat Tzedek | Yesh Din | Zazim - Community Action | Zochrot

 

Udtalelsen er oversat fra B’Tselem – The Israeli Information Center for Human Rights in the Occupied Territories - af Leif Mikkelsen