Det lykkedes ikke politiet at få aktivisterne til at droppe aktionen trods mange opfordringer, men efter fem timer valgte politiet at trille hjem i deres salatfade og almindelige patruljevogne.
Terma producerer våbenteknologi til virksomheder, der sælger våben til Israel. Ved aktionen uddelte aktivister nedenstående budskab til Termas medarbejdere, med nogle bud på, hvordan de kan omlægge produktionen, så den gavner mennesker og miljø i stedet for at skabe ødelæggelse.
Både DR og TV2 var til stede og interviewede aktivisterne.
******
Kære medarbejdere i Terma
Vi opfordrer jer til at tage ejerskab over jeres anlæg og omlægge produktionen så den aktivt gavner mennesker og miljø i stedet for at skade og ødelægge dem.
Vi anbefaler, at I samarbejder med jeres kolleger i Lystrup, Grenå, Søborg og Skive – starter med at nedlægge produktionen og diskutere med jeres faglige klub, hvis en sådan eksisterer, hvad den fremtidige produktion skulle fokusere på.
Vi anerkender fuldt ud, at I som medarbejdere har en dybtgående viden og forståelse for virksomhedens teknologier og processer – en viden der overgår vores egne observationer udefra. Vi opfordrer jer til at bruge denne viden til at udforske, hvordan jeres nuværende komponenter kan tilpasses og transformeres til at tjene bredere, mere demokratiske formål. I kan med fordel række ud til jeres kollegaer i branchen for at samle styrke og viden.
Desuden vil vi stærkt opfordre jer til at offentliggøre information om Termas aktiviteter og formidle denne information på en måde der gør det muligt for befolkningen i Danmark at forstå, hvad virksomheden helt nøjagtigt foretager sig.
Som en del af vores opfordring, har vi, baseret på en indledende analyse af jeres virksomhed, udarbejdet nogle forslag, der kan tjene som inspiration.
Elektroniske selvbeskyttelsessystemer til jæger- og transportfly og helikoptere:
Omstilling: Tilpasning til avancerede sikkerhedssystemer for autonome køretøjer og droner, der opererer i udfordrende eller trængte områder. Eksempler kan inkludere nødhjælpsdroner, der leverer udstyr til fjerntliggende områder, eller industrielle droner, der opererer i komplekse miljøer.
Produktion af elektronik til forsvarsindustrien:
Omstilling: Elektronik til medicinsk udstyr eller bæredygtig energiproduktion (f.eks. vindmøller og solceller).
Mekaniske strukturer til civile og militære fly:
Omstilling: Produktion af letvægtsstrukturer til offentlig transport som højhastighedstog, busser eller endda elektriske køretøjer.
Lufttrafikovervågningssystemer:
Omstilling: Udvikling af trafikstyringssystemer til storbyer for at optimere trafikflow og mindske trængsel.
IT-udstyr:
Omstilling: Udstyr til skoler, biblioteker og andre offentlige institutioner, hvilket kan styrke den digitale infrastruktur og adgang til teknologi.
Radarsystemer:
Omstilling: Avancerede radarløsninger spiller en central rolle i meteorologi og præcis stormovervågning.
Rumfarts- og satellitteknologi:
Omstilling: Lancering af kommunikationssatellitter for at forbedre global internetadgang, eller udvikling af satellitter til jordobservation for at overvåge klimaændringer, skovrydning, eller landbrugsoptimering.
Med venlig hilsen,
Palæstina Solidaritetsnetværk