I regeringsgrundlaget fra den 2.juni står der, under overskriften ”Regeringens tiltag med effekt her og nu”, at regeringen vil ”fremsætte et lovforslag, sådan at der kommer et midlertidigt stop for nyetableringer samt udvidelser af eksisterende konventionel griseproduktion, indtil der er klarhed over de fremtidige rammer om produktionen på baggrund af fireparten.”

 

Nu, hele 3 måneder senere, er dette såkaldte ”straksforbud” end ikke på vej. Det bebudes gennemført en gang i oktober eller november. I mellemtiden har alle dem, der på nogen måder drømmer om at etablere eller udvide en svinefabrik i løbet af de kommende år, naturligvis sikret sig en af de tilladelser, der med det nuværende regelsæt nærmest gives automatisk.

 

Dermed bliver det opreklamerede  ”øjeblikkelige svinestop”, der skulle lægge pres på, at ”firepartsforhandlingerne” hurtigt førte frem til en svineproduktion med bedre dyrevelfærd, til en ren illusion. I stedet vil det konventionelle landbrugs lobbyister nu igen-igen kunne udskyde alle indgreb ved at så tvivl om eksperternes vurderinger og forlange nye undersøgelser.

 

Landbrugsindustriens strategi: Benægt, benægt, benægt…

Helt på samme måde som de i en meget lang årrække og helt til det sidste forsøgte at stoppe de - alt for beskedne - tiltag for begrænsning af gødningsmisbruget, som blev vedtaget i Folketinget i denne uge. Ved stædigt at kalde tiltagene, der har været veldokumenteret behov for i årtier, for ”forhastede” og kræve nye undersøgelser…

 

Den kommende formand for Folketinget, Henrik Frandsen (M), som selv har været næstformand i Landbrug & Fødevarer, afslører (i Information, 7.4.26), at de uendelige forsøg på at afvise faktagrundlaget for miljøtiltag er en helt bevidst strategi fra landbrugsorganisationernes side:

 

”Ja ja, det er helt bevidst”, siger han, og uddyber: ”Og det virker jo. For så bliver problemet udsat til næste år. Og så kan man bare gøre det samme en gang til. Det er det, man har gjort hele vejen igennem. Man kan altid finde en ekspert til at underbygge ens synspunkt, og så bliver alle helt forvirrede, og nogle politikere bliver bløde i knæene, og så sker der ingenting.”

 

Derfor er der heller ikke noget som helst overraskende i, at endog det skrigende påtrængende behov for et sprøjteforbud på i det mindste de drikkevandsproducerende arealer, også bliver problematiseret af landbrugslobbyen: Der skal flere målinger til, mener de. Og den nuværende grundvandsforurening er jo fra sprøjtninger for 20-30 år siden. - Måske vil vores nuværende giftforbrug slet ikke vise sig som et problem, når det om en årrække er nået derned…?

 

Hvad er svaret?

Svaret er ikke, at der skal laves flere målinger og findes nye beviser! Der er alt rigeligt af begge dele. Og der er heldigvis efterhånden en hel ”bevægelse” af forskere og formidlere, der tappert sejler op mod den pengestærke landbrugslobby.

 

Den del af svaret, der derimod er brug for at udvikle, er kravene til en alternativ landbrugsudvikling. Først og fremmest selvfølgelig for at sikre bæredygtige og sunde fødevarer, redde naturen og sikre en ordentlig dyrevelfærd. Men også af en anden grund:

 

Selv om der er få selvstændige bønder tilbage - og de ansatte ofte er korttidsansatte og underbetalte ”praktikanter” fra lande uden for EU - er der alligevel en del, især på landet, hvis job indirekte er afhængigt af landbruget.

 

Når der skal sikres bred opbakning til kampen mod industrilandbruget også i landområderne, er det derfor vigtigt at kunne pege på, at et bæredygtigt landbrug også vil give et bedre liv der. At en giftfri grøntsagsproduktion ikke bare vil styrke sundheden og begrænse gyllestanken, men også vil give flere jobs til lokalbefolkningen. At et opgør med de enorme landbrugsfabrikker kan og skal knyttes sammen med opbygning af noget andet. For eksempel etablering af en jordbrugsfond, der ejer spekulationsfri jord. Jord, som kan forpagtes ud til nyetablerede småbrug, andels- eller kollektivbrug, der dyrker regenerativt og økologisk landbrug.

 

Under alle omstændigheder er svaret, at vi skal opbygge en endnu stærkere bevægelse, hvis industrilandbrugets katastrofale naturødelæggelse skal stoppes. At det er lykkedes nogen - i regering eller embedsstand, der er inficeret af landbrugslobbyen - at underminere svinestoppet, vidner om dette.  Endda på trods af den ellers voksende bevægelse ”Landsforeningen mod svinefabrikker”.

 

Vi kan endnu nå at kræve dette stop realiseret med tilbagevirkende kraft! Men når alene dette meget kortsigtede og konkrete løfte er så svært at realisere, siger det noget om, hvor meget pres der skal til, hvis blot regeringsgrundlagets mere langsigtede visioner (om langt bedre dyrevelfærd og begrænsning af svineproduktionen til hjemmemarkedet) skal realiseres.

 

Overlader vi denne omstilling til regeringen, er der udsigt til et hundredårsprojekt…

 

SAP’s Forretningsudvalg, den 6. september 2026