Det er vanskeligt helt at forstå denne krises dybde og omfang. Ifølge Verdensbanken var Yemens BNP i 2015 på 42 milliarder dollars. I 2019 var tallet faldet til 22 milliarder dollars. Tallene for 2020 er endnu ikke tilgængelige, men et yderligere fald er uundgåeligt som følge af virkningerne af krigen, COVID-19, oversvømmelser, kolera, græshopper og den fortsatte belejring af landet. Siden krigens start har denne befolkning i et af verdens fattige lande fået deres levestandard halveret.
Over en kvart million yemenitter er døde som følge af kamphandlinger, af de relaterede sygdomme og af sult. Omkring 3,8 millioner er fordrevet.
I krig er det uundgåeligt de mest sårbare, der bærer de tungeste byrder. Ifølge en rapport fra december 2020, udsendt af FNs Befolkningsfond, er 1,2 million gravide eller ammende mødre akut underernærede. Krigen har ført til lukning af mere end halvdelen af Yemens sundhedsfaciliteter. Af det, der er tilbage, tilbyder kun en femtedel mor/barn omsorg. Hver anden time dør en fødende kvinde og seks nyfødte. Seks ud af ti fødsler sker uden faguddannet hjælp.
Saudisk fiasko i 2020
Ufatteligt nok betød 2020 en nedgang i hjælpen til Yemen. FN-programmet for året krævede 3,4 milliarder dollars. Mod slutningen af december var der kun modtaget 1,7 milliarder dollars. Det skyldtes, at præsident Trump beskar amerikansk hjælp, og at Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater (UAE) fulgte trop. Ifølge Mark Lowcock havde FN kunnet hjælpe 13,5 millioner yemenitter, men på grund af nedskæringerne blev det reduceret til 9 millioner ved årsskiftet.
Alt dette udspiller sig på baggrund af en fortsat fiasko for den saudisk-UEA ledede krig. Året 2020 bød på vedvarende væbnet konflikt mellem koalitions ’partnerne’. Trods en stor diplomatisk indsats fra Saudi Arabiens side er de fundamentale modsætninger ikke mindsket mellem de saudisk bevæbnede militser og de UEA-finansierede.
Netop i denne uge [uge 3 i januar, o.a.] afviste det Sydlige Overgangsråd (finansieret af UEA) nylige ministerielle aftaler med støtterne af ekspræsident Hadi (finansieret af saudierne). Væbnet konflikt brød ud i Aden mellem disse kræfter. Efter seks år er den amerikansk og britisk støttede koalition stadig i konflikt med sig selv.
Pres på den nye amerikanske præsident
Lige nu er tidspunktet særligt velegnet til at aktionere mod krigen. Præsident Biden forpligtede sig i sin præsidentkampagne til at stoppe støtten til krigen og foreslog, at våbensalg blev indefrosset. Men det bliver ikke ligetil for Biden administrationen at få afsluttet krigen. Saudi-Arabien og UEA er nøgleallierede, og de dækker væsentlige dele af Yemens territorium, især havne, oliefelter og øen Socotra. Trods de to regeringers afhængighed af amerikansk og britisk støtte vil de forsøge ikke at blive marginaliseret eller skubbet til side i en eventuel aftale.
På sin vej ud som præsident fik Trump stemplet Ansarallah som en ”Fremmed Terroristisk Organisation”. Det er i den grad skadeligt. Ansarallah (’houthierne’) udgør ledelsen for 70 procent af befolkningen. En hvilken som helst organisation, der fra nu af forsyner dette område med humanitær bistand, lægehjælp eller importerer fødevarer, risikerer nu at få beslaglagt deres værdier, og at deres medarbejdere vil stå som anklagede i amerikanske retssale.
Bidens administration har stillet en ændring af denne beslutning i udsigt. Muligvis kan administrationen være bekymret over den politiske pris ved at fremstå ”svag overfor terrorisme”. Hvad baggrunden end er for denne fodslæben, er det helt afgørende at få omgjort Trumps beslutning og gå gang i aktiviteter mod krigen.
Artiklen blev bragt 23. januar på SocialistAction.net (UK) som optakt til en international solidaritetsdag den 25. januar. Redigeret og oversat af Anne Haarløv.
