Læsetid: 2 minutterDisse tiltag repræsenterer en klar offensiv mod arbejderklassen og befolkningen som helhed. De søger at gavne de store økonomiske grupper og Den Internationale Valutafond (IMF) på bekostning af et angreb på det argentinske folks mest basale menneske- og arbejdstagerrettigheder. Devalueringen af den argentinske peso med 115 procent har medført en galopperende inflation og højere priser på transport, fødevarer og basale serviceydelser. Det har fremprovokeret en brutal reduktion i lønningerne til arbejdere og pensionister og tusindvis af fyringer i den offentlige sektor.
Med disse tiltag har præsident Milei også til hensigt at give sig selv ekstraordinære beføjelser uden om den lovgivende forsamling. Han er i gang med at ændre hundredvis af eksisterende love, sætte skub i privatiseringen af offentlige virksomheder, etablere en lovgivningsmæssig ramme, der styrker udvindingen af råstoffer og ødelæggelsen af de fælles goder, og begrænse grundlæggende faglige rettigheder som retten til at strejke, organisere fagforeninger og mobilisere.
Det argentinske folk er gået på gaden og trodser de repressive foranstaltninger, der forhindrer mobiliseringer, og viser deres indignation og vilje til at forsvare de rettigheder, de har vundet gennem mange års kamp.
For at besejre Milei og IMF’s planer må der opbygges den bredest mulige enhed til forsvar for lønninger, pensioner, sociale planer, organisations-, demonstrations- og ytringsfrihed og for at kræve, at den bedrageriske og modbydelige offentlige gæld ikke betales. Det er vigtigt at styrke muligheden for organisering og diskussioner, der giver plads til demokratisk deltagelse, i forsamlinger, i boligkvarterer og på arbejdspladser, for at skabe aktiv folkelig deltagelse i denne proces.
Argentina er i dag et laboratorium for den internationale højreekstreme fløj, som nøje følger processen med offensiven mod arbejderklassen og folket som helhed.
Lad os fremme international solidaritet til støtte for generalstrejken.
Mod ”Dekretet om Nødvendighed og Uopsættelighed” og ”Omnibus-loven” fra Meleis regering.
Enhed, organisering og kamp for at sejre over justeringerne og reformpakken.
International solidaritet med det argentinske folk.
Fjerde Internationales Forretningsudvalg, den 22. januar 2024
Ovenstående solidaritetserklæring med den aktuelle kamp i Argentina blev udsendt af Socialistisk ArbejderPolitiks forretningsudvalg den 25.januar i stedet for den sædvanlige ugekommentar.
Hvem valgte ham?
Der var præsidentvalg den 19. november i en anden runde, hvor kun to kandidater stod på stemmesedlen.
Milei vandt stort over Sergio Massa. Den politiske baggrund fremgår af denne artikel i Solidaritet:
https://solidaritet.dk/valgparadoks-i-argentina-interview-med-paula-biglieri/