Netmagasinet Solidaritet

Sommer, sol og socialisme på den internationale socialistiske ungdomslejr

{{brizy_dc_image_alt entityId=
Hvis man skal organisere noget, fra en mindre aktion til en masseaktion, kan det være en kæmpestor hjælp at have inspiration og kontakter fra kampene i andre lande. Men de internationale relationer på venstrefløjen skaber ikke sig selv.
Af SAPs Forretningsudvalg
Læsetid: 3 minutter

 

Derfor pakker vi igen i år bussen og deltager på International Socialistisk UngdomsLejr (ISUL), denne gang i Tyskland.

 

ISUL er den årlige ungdomslejr for Fjerde Internationale (FI) - en socialistisk organisation med sektioner i en lang række af verdens lande. Men det er ikke et krav, at man skal være medlem af en af FI’s sektioner for at deltage på lejren - antallet af deltagere, der kommer alene eller som en gruppe uden for Fjerde Internationale, stiger hvert år. Lejrens lokation er skiftende, men i år samles vi i Sydtyskland fra den 17. til den 25. juli.

 

Som deltager bruger man en uge i telt og spiser mad kokkereret af madaktivister og serveret i egen madkasse. Man deltager på programmet, som består af en blanding af “educationals” fra eksperter, oplæg fra aktivister om erfaringer fra aktioner og bevægelser, diskussioner som fylder på venstrefløjen i hvert land, og basisoplæg om marxistisk teori. Der er altid flere ting på programmet samtidig, så man kan vælge dét, der interesserer en mest.

 

Sprogbarrierer skal ikke forhindre revolutionen!

Vi kommer ikke nogen vegne med det revolutionære projekt, hvis det hele foregår på engelsk eller fransk. Derfor er oversættelse en stor prioritet på lejren. Fællesoplæg og politiske taler foregår tit på forskellige sprog - nogle gange samtidig! Heldigvis bliver de oversat af et oversætterteam, og hver deltager har en radio, hvor man kan tune ind på sit modersmål. Til mindre oplæg sørges der for “whisper translation”, hvor man sidder i sproggrupper, og de tosprogede simultanoversætter.

 

Få aktivistiske bekendtskaber i hele verden

Det er lettere at blive kammerater, hvis man også er venner. Derfor prioriteres det sociale program ligeså højt som det politiske. Der er planlagt aktiviteter som lege, sangaftener og selvfølgelig fester og en bar som (næsten) aldrig lukker. For nogle gange lærer man allermest om kampene i Østeuropa, Sydamerika, Asien eller ens eget naboland, når man mødes og small-talker over noget koldt at drikke.

 

Den danske deltagelse på lejren koordineres af Socialistisk UngdomsFront (SUF), som har bestilt bus til og fra lejren, er i kontakt med værtslandet og sørger for, at deltagerne har al den nødvendige information på dansk. Alle unge under 30, også folk som ikke er medlem af SUF, kan deltage i lejren. Hvis du eller nogen du kender skal med på lejren, kan  man  tilmelde sig her.

 

Man kan også kontakte Asta for at hører mere - på mail, astaea1316@gmail.com, eller på tlf. 60 53 13 29

 

Socialistisk Arbejder Politiks  forretningsudvalg, den 14. juni 2026

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Obligatoriske felter er markeret *

Er du menneske? - Udregn regne stykket her ved siden af.Captcha