Læsetid: 2 minutterFredag den 16. juli kl. 9:30 – 11:30
Workshop ved Freja Hviid Kirchert
Se Program for hele seminaret 15-19. juli.
Tilmelding: https://bit.ly/3f9vTV8
Læs omtale af andre workshops
Denne workshop handler om, hvordan man organiserer og aktiverer folk, der arbejder i denne slags stillinger.
I workshoppen vil der være en kort indføring Wolt-budenes arbejdsforhold, samt Hilfr overenskomsten og den nye Just Eat overenskomst. Derudover vil der være en gennemgang af forskellige organiseringsprincipper og Wolt Workers Groups aktiviteter.
Størstedelen af workshoppen vil dog bestå af diskussion af udfordringerne i den nationalprotektionistiske organiseringstilgang, som dominerer den danske fagbevægelse samt dilemmaer omkring blandt andet græsrodsfagforeninger, mange prekære arbejderes ønske om fleksibilitet og faren for at ’stakkelsgøre’ og dermed fremmedgøre mange arbejdere fra fagforeningen.
Meget af workshoppen kommer til at være fokuseret på organiseringen af Wolt-arbejdere, men mange af udfordringerne og dilemmaerne er generelle for organiseringen af folk i prekære jobs.
Freja Hviid Kirchert er medlem af SAP, har arbejdet fuld tid på en 0-timers kontrakt i tre år og har siden november været aktiv i Wolt Workers Group. Freja vil med udgangspunkt i disse erfaringer holde en workshop om konkrete organiseringserfaringer og -dilemmaer i forhold til det internationaliserede prekære arbejdsmarked.