Daria Kozyreva risikerer op til fem års fængsel efter at have klistret et digt af den ukrainske digter Taras Shevchenko på et monument. Grafik: Green Left.

Sagen om den russiske sociolog og antikrigs-marxist Boris Kagarlitsky er velkendt. Han blev fundet skyldig i en opdigtet anklage om at “retfærdiggøre terrorisme” og blev i februar idømt fem års fængsel.

Men Kagarlitskys sag er langt fra enestående.

Siden starten på Ruslands omfattende invasion af Ukraine i februar 2022 er næsten 20.000 russere blevet tilbageholdt for antikrigs-aktiviteter og 1000 stillet for retten, hovedsageligt på grund af terrorrelaterede anklager, ifølge den uafhængige menneskerettighedsgruppe OVD-info.

Siden starten af 2024 er 669 personer uden retssag blevet stemplet som “ekstremister og terrorister” af myndighederne i henhold til antiterrorlovene. Det bringer det samlede antal op på mere end 14.000 siden 2014 – det år, hvor Rusland begyndte at bevæbne separatist-styrkerne i Ukraine og annekterede Krim.

Som Halya Coynash fra Kharkiv Human Rights Protection Group bemærker, er det ikke tilfældigt, at krimtatarer og ukrainske politiske fanger, der er bortført fra de russisk besatte områder, udgør et betydeligt antal af dem, der bliver undertrykt.

Bohdan Ziza, en ukrainsk kunstner fra Feodosia, blev anklaget for terrorisme i maj 2022, efter at han havde sprøjtet blå og gul maling – farverne på det ukrainske flag – på døren til Yevpatorias rådhus på Krim. For denne “terrorhandling” blev han i juni sidste år idømt 15 års fængsel.

I andre tilfælde, bemærker Coynash, stammer anklagerne ofte “fra formodede ’tilståelser’ fra ukrainske mænd eller kvinder, der er blevet bortført fra deres hjem og holdt i isolation uden adgang til ordentlige advokater.”

Men de russiske myndigheder går ikke kun efter enkeltpersoner. Justitsministeriet udpegede den 5. april den Russiske Socialistiske Bevægelse (RSD) som en “udenlandsk agent”– det er første gang, en eksplicit socialistisk organisation er blevet omfattet af registret.

Ministeriet sagde, at udpegningen var berettiget, fordi RSD blandt andet havde “modsat sig den særlige militære operation i Ukraine”. RSD er siden blevet tvunget til at opløse sig, da de tunge restriktioner, der er pålagt den, gør det umuligt for den at fortsætte med at fungere.

Lige så svært er det at få sit navn fjernet fra registret. Det skyldes, at det at blive optaget i registret i virkeligheden er en implicit trussel: Forlad landet eller bliv udsat for yderligere repressalier.

Det er derfor ikke underligt, at antallet af relaterede retssager stiger. I april behandlede de russiske domstole hele 52 sager om “retfærdiggørelse af terrorisme”. Hvis tendensen fortsætter, vil dette år sætte ny rekord for sådanne sager.

En af dem, der afventer en retssag, er den 18-årige studerende Daria Kozyreva. Hun risikerer op til fem års fængsel efter at have klistret et digt af den ukrainske digter Taras Shevchenko på et monument.

Myndigheder

ne ved også, at hvis de ikke er tilfredse med rettens dom, kan de altid appellere – og næsten helt sikkert få et mere gunstigt resultat.

Menneskerettighedsforkæmperen Oleg Orlov stod engang i spidsen for den verdenskendte organisation Memorial, indtil den blev erklæret for “udenlandsk agent” og efterfølgende lukket ned, fordi den ikke levede op til de strenge krav, der blev stillet til den.

Da myndighederne ikke var tilfredse, gik de selv efter Orlov og arresterede ham i 2023 for “gentagne gange at have bragt de russiske væbnede styrker i miskredit” – en anden almindelig anklage mod dem, der udtrykker modstand mod krigen.

Ligesom Kagarlitsky blev han fundet skyldig i oktober, men fik kun en bøde. Så myndighederne reagerede i februar ved at udnævne Orlov til “udenlandsk agent” og få en appeldomstol til at erstatte den oprindelige dom med en fængselsstraf på to et halvt år.

Myndighederne kan også bare rejse nye anklager, som de gjorde med matematikeren og den politiske fange Azat Miftakhov.

Efter at have afsonet tre års fængsel i september blev Miftakhov ved løsladelsen anklaget for at “retfærdiggøre terrorisme” og fik yderligere fire års fængsel i marts.

Intet af dette ser ud til at love godt for Kagarlitsky, som vil få sin sidste appel behandlet af det militære kammer i Ruslands højesteret den 5. juni [den blev afvist, men hans forsvarer vil appellere til den særlige grundlovs-domstol, o.a.].

Men som Kagarlitsky bemærkede i et åbent brev fra fængslet: “Under de nuværende forhold, hvor politisk handling og selvorganisering i vores land er blevet ekstremt vanskeligt, er det at hjælpe vores meningsfæller, som er blevet fængslet, ikke bare en humanitær aktivitet, men også en vigtig politisk gestus, en handling i praktisk solidaritet.”

24. maj 2024

[Du kan underskrive en underskriftsindsamling til støtte for Kagarlitsky og alle russiske politiske antikrigsfanger på change.org].

Oversat fra Green Left af Poul Bjørn Berg