Bloco på valgnatten. Foto: Ana Mendes

Den borgerlige Demokratiske Alliance (AD), som hovedsagelig består af det borgerlige PSD (Partido Social Democrata) og det meget mindre kristelig-konservative folkeparti CDS-PP, vandt 80 mandater og er nu større end PS, især i de nordlige provinser. Men fremgangen i forhold til det dårlige valgresultat i 2022 var minimal, og man er derfor langt fra et flertal af parlamentets 230 pladser. Næststørst blev det socialdemokratiske Partido Socialista (PS) med 78 mandater. Yderst til højre og som valgets absolutte vinder på tredjepladsen kom Chega (“Nok”), som blev dannet for kun fem år siden, og som blev valgets vinder med 18 procent og 50 mandater.

AD var og er under pres fra Chega, men også fra Liberalt Initiativ, hvis dagsorden består i at sænke skatterne, indføre privatiseringer og rulle arbejdslovgivningen tilbage. Luís Montenegro, leder af AD, har før, men også efter, valget forsikret, at der ikke bliver tale om en regering, der bygger på den yderste højrefløj. Hans regering vil derfor være afhængig af støtte fra ikke kun Liberalt Initiativs 8 mandater, men også fra socialdemokraterne.

Den 2. april tiltrådte Luís Montenegros mindretalsregering med accept fra Socialistpartiet, som imidlertid har gjort det klart, at man ikke skal regne med partiets støtte til finansloven, som skal vedtages til efteråret. Der er således ikke udsigt til en stabil situation, men tværtimod enten et snarligt nyvalg, eller at AD indgår en aftale med Chega.

Over en million stemmer til det yderste højre

Fremgangen for Chega var forudsagt i alle meningsmålinger. Indtil 2019 udgjorde Portugal ellers en undtagelse i et Europa, hvor den yderste højrefløj i stadig større omfang er blevet indvalgt i de nationale parlamenter. Partiets grundlægger og tidligere borgmesterkandidat for PSD, André Ventura, har formået med løfter om at bekæmpe korruptionen og ”systemet” at sætte skub i en kvindehadsk, fremmedfjendtlig og autoritær dagsorden, som gav ham selv en plads i parlamentet ved valget i 2019. Tre år senere høstede Chega for alvor vælgere fra den traditionelle højrefløj med 7 procent og 12 mandater og skubbede det kristelig-konservative folkeparti CD-PP helt ud af parlamentet.

Med økonomisk støtte fra pengespekulanter og enkeltindivider på den portugisiske højrefløj bredte Chega sit budskab ud med store kampagner på de sociale medier og vandt på den måde tusinder af sofavælgere og også mange unge vælgere. Det er ved det seneste valg endda lykkedes Chega at blive det største parti i den sydlige Algarve-region, som har været forsømt af den ene regering efter den anden, men hvor Ventura forstod at udnytte befolkningens frustrationer med hadefulde anklager mod indvandrere, som blev anklaget for at være skyld i boligproblemer og dårlig offentlige service.

De seneste år har Ventura forsøgt at gå på gaden med demonstrationer, men med ringe succes. Nu vil han gøre alt for, at den parlamentariske styrke bliver omsat til social organisering under paraplyen “bekæmpelse af korruption” og med en autoritær dagsorden. Hvad der hidtil var et virtuelt og vælgermæssigt fænomen kan udvikle sig til en farlig situation med organiseret had i gaderne.

Socialdemokratisk katastrofe

Ved at præsentere sig som det sikre bolværk mod højrefløjen lykkedes det ved valget i 2022 den daværende leder af Partido Socialista, António Costa, at opnå et absolut flertal i parlamentet. Det brugte han til at bremse for fremskridt inden for sundhed, bolig og indkomster. I løbet af de seneste to år med PS ved magten blomstrede skandaler og mistanker om korruption i regeringen. Det var årsagen til, at António Costa måtte træde tilbage og udskrive valg i utide.

Den nye ledelse med Pedro Nuno Santos i spidsen undlod at rette op på forgængerens fejltagelser og i stedet for at præsentere et alternativ med venstrefløjen indbød han til samarbejde med højrefløjen, hvis intet parti ville få et absolut flertal. Resultatet blev et katastrofevalg, hvor partiet mistede over halvdelen af sine mandater.

Skuffelse på venstrefløjen

Også for venstrefløjen var resultatet en skuffelse. Kommunistpartiet PCP, som opstiller i Den Demokratiske Enheds-Koalition (CDU) med blandt andet Partido Ecologista “Os Verdes”, kan tilskrive sin tilbagegang en sekterisk politik i de sociale bevægelser og i fagbevægelsen, hvor PCP har spændt ben for enhedsinitiativer, når PS har stået i vejen. Også holdningen til invasionen af Ukraine har bidraget til at isolere PCP yderligere, selv i de lag, hvor partiet stadig havde en indflydelse. Det endte med det dårligste resultat for partiet siden 1975. PCP mistede sit mandat i Faro-kredsen i den sydligste del af landet og et af sine to mandater i Setúbal-kredsen, som historisk har været en af partiets solide bastioner. Byens borgmester kommer fra CDU.

Venstreblokken (som Enhedslisten samarbejder med) fastholdt sine mandater og havde en lille fremgang i stemmetal, men det skal ses i relation til et dårligt resultat i 2022, hvor man mere end halverede sit stemmetal og gik fra 19 til 5 mandater. En del af forklaringen ligger formentlig i fremgangen for det grønne parti Livre, som er dannet af et tidligere EU-parlamentsmedlem for Venstreblokken. Partiet fremhæver selv tre grunde til, at man trods alt fastholdt sin position:

1) et tydeligt budskab om de politiske krav til en regering, som først og fremmest skal sikre offentlig service, sociale rettigheder, arbejdspladser og levestandard
2) udstilling af den økonomiske magt i samfundet, afvisning af den højreorienterede finanspolitik, konfrontation med ejendomsbesiddere og alle dem, der har scoret på inflationen (banker, supermarkeder, energiselskaber)
3) kampagne mod den yderste højrefløj med fokus på det eneste alvorlige problem, de stod over for i hele kampagnen: at forklare oprindelsen til de millioner, der finansierede partiets kampagne.

Stillet overfor en fremgang for den yderste højrefløj og en borgerlig regering står venstrefløjen nu overfor en kæmpe opgave. Der bliver brug for enhedsinitiativer, der kan opbygge folkelige mobiliseringer mod den konservative dagsorden. LGBTQI+, feministiske og antiracistiske bevægelser skal styrkes og rodfæstes i sociale netværk og i skolesystemet, som i dag er under stærk indflydelse fra den yderste højrefløj og liberale, individualistiske myter.

Der skal udvikles et alternativ, som må bygge på kamp omkring væsentlige spørgsmål som lønninger, boliger og offentlige ydelser. Denne kamp er allerede begyndt og får snart en grundlæggende milepæl i den gigantiske folkemobilisering, der forventes den 25. april 2024, hvor man vil fejre 50-året for Nellikerevolutionen, der afsluttede militærdiktaturet i Portugal.

Kilder:

APNews: Portugal’s new minority government aims to outmaneuver its radical right populist rivals
Wikipedia: 2024 Portuguese legislative election
Viento Sur: Elecciones portuguesas: viraje a la derecha con un futuro incierto