I Danmark præsterede vi i år at mobilisere en rekordstor delegation på næsten 50 mennesker. Det er den største danske delegation uden for Danmark nogensinde. Desværre havde alle andre sektioner haft svært ved at mobilisere. Det betød, at den danske delegation var den største, og udgjorde næsten en tredjedel af deltagerne på lejren, som havde 151 deltagere i alt, fordelt på ti lande: Den spanske stat, Portugal, Frankrig, Belgien, Schweiz, Nicaragua, Mexico, Skotland, Irland og Danmark.

Der er forskellige grunde til, at lejren var så lille i år. Nævneværdigt er især, at Italien ikke deltog, og at der i det franske NPA (Nyt Antikapitalistisk Parti) for nyligt har været en splittelse. Det skal dog siges, at der ikke var fuldstændig enighed om årsagerne til det lille deltagerantal, og at årsagerne svinger fra land til land.

Bortset fra det lille deltagerantal gik lejren godt. Solen var, ligesom maden, af svingende kvantitet, men humøret og baren holdt en stabil høj kvalitet. Der er ingen tvivl om, at lejren har bidraget til, at en stor ny gruppe af suffere er blevet knyttet tættere sammen med hinanden, organisationen, og med den revolutionære antikapitalistiske kamp. Mange har fået øjnene op for det internationale perspektiv i politik på en ny måde. Lejren har derfor været en succes for SUF. Vi har fået erfaringer og venskaber, vi tager med tilbage til Danmark.

Trans Space
I år var flere konkrete ting forandret fra sidste år. For første gang var der skemalagt et særligt rum for transpersoner, de permanente workshops var sløjfet, og flere workshops var praktiske i stedet for ren vidensdeling.

På sidste års lejr blev der selvorganiseret et særligt rum for transpersoner, et såkaldt ”closed trans space”. I år var dette for første gang lagt fast på planlægningsmødet i Amsterdam i påsken. Der er på lejren tradition for selvorganiserede separatistiske rum. Udover et rum for transpersoner var der i år også et rum for racialiserede, et for kønsundertrykte, og et for queerpersoner, hvilket der også har været tidligere. Tilbagemeldingen fra rummet for transpersoner var positiv, og det kan derfor forventes at det er kommet på lejren for at blive. Kammerater fra de forskellige lande, der deltog i rummet, fortalte, at det var et tiltrængt sted til at diskutere deres specifikke problemer, og at rummets diskussioner havde været produktive og vigtige, og handlet både om politisk strategi og om oplevelsen af at være på selve lejren.

Etableringen af transspacet, synliggørelsen af og fokuseringen på transfobi er ekstremt vigtigt lige nu, fordi transkønnede er blevet det primære mål for den reaktionære bølge, der skylder hen over størstedelen af Europa fra USA. Den skotske delegation holdt en workshop netop om, hvordan transkønnethed er den nye syndebuk hos den populistiske højrefløj, og hvordan såkaldt ”kønskritiske” holdninger ofte er en løftestang for andre reaktionære synspunkter.

Dette kunne genkendes i alle deltagende lande. For eksempel fortalte de spanske kammerater, at antifeminisme og queerfobi (anti-lgbt) er det centrale emne for højrefløjen i den spanske stat, for at lede opmærksomheden væk fra det faktum, at politikerne ikke evner at løse de reelle økonomiske problemer. Det er vores opgave at kæmpe for at udvide og beskytte, transkønnedes rettigheder, og i sidste ende for frigørelse fra alle former for kønsundertrykkelse.

Permanente kommissioner
I år var de ”permanente workshops”, dvs. grupper der i løbet af ugen møder og koordinerer internationalt samarbejde, blevet sløjfet. Dette var ikke som resultat af et skifte i politisk holdning, men fordi de ikke har været brugt som tiltænkt. Eftersom internationalt samarbejde fortsat er et centralt formål med lejren, kan man forestille sig, at der i fremtiden vil blive fundet på nye måder at facilitere dette, eftersom de permanente workshops ikke levede op til deres formål.

Praktiske workshops
Peter Saxtrup nævnte i sit oplæg den første dag, at venstrefløjen skal lære sig de praktiske evner, det kræver at mobilisere massebevægelser – at der i mange organisationer og partier er et for enøjet fokus på teori. Hvordan vil man fx afholde en demonstration med 20.000 deltagere, hvis man ikke kan bygge toilet-infrastruktur selv?

Jeg vil vove at påstå, at SUF allerede inden oplægget var begyndt at bevæge sig i retning af mere praktisk skoling. Det var SUF’s forslag at der skulle være flere praktiske workshops på lejren, og vi er også begyndt at have større fokus på praktiske evner til vores nationale arrangementer. Derfor blev Saxtrups oplæg taget godt imod. Jeg tror, at man kan forvente, at SUF i fremtiden vil fokusere på at skole medlemmer i det praktiske fundament for politisk arbejde. Det vigtige er at formå at sammenføje sin teoretiske viden med sine praktiske evner i sit politiske arbejde. Det er vi en ny generation i SUF, der er ved at lære og udvikle.

Hvad blev der snakket om?
Næst efter sol, rødvin og cola er politik det vigtigste på lejren.

Hvilke diskussioner var centrale i år?

Antiracisme
Kampen imod racisme, imperialisme, og for migranters rettigheder havde sin egen dag. I den danske delegation blev der talt meget om, at det var vigtigt at prioritere det politiske program på denne dag, da både SUF og Enhedslisten er organisationer, der bestræber at føre en antiracistisk politik, men alligevel består af en meget hvid medlemsbase.

Værd at bemærke fra denne dag var det oplæg som Leila fra NPA holdt om krav til et antiracistisk program. Hun understregede forskellen mellem krav vedrørende racisme i lande i det globale nord, krav vedrørende migration, og krav vedrørende imperialisme i det globale syd. Derudover opfordrede hun til at skelne mellem direkte krav, og overgangskrav, og til at læse andre sektioners antiracistiske delprogrammer for at få inspiration til krav. I denne sammenhæng roste hun SUF’s program, men kritiserede Enhedslistens.

Mens SUF har haft stor succes med at opbygge en medlemsbase med stærk queer repræsentation, endda bedre end de andre sektioner, halter det bagud med repræsentation for racialiserede kammerater – et problem der desværre også gælder andre sektioner. Jeg vil tro, at det enten er udtryk for mangelfuld politik, problemer i den interne kultur, mangel på opgør med en historisk hvid venstrefløj, eller manglende kontakt til racialiserede grupper i arbejderklassen. Uanset hvad er det et enormt problem, hvis vi vil påstå at repræsentere den antikapitalistiske ungdom i Danmark, og føre en reel antiracistisk kamp.

Klimakamp
Den uge, hvor ungdomslejren blev afholdt, var den varmeste uge, der nogensinde er målt. Selvom det måske have været mere passende at sprænge en rørledning i stykker, gik dagen om klimakamp på oplæg, workshops og diskussioner. Fokus i Saxtrups oplæg denne dag var som sagt, at venstrefløjen skal væk fra et enøjet fokus på teori – denne pointe er især vigtig, hvis vi vil indgå i klimabevægelsen og være i stand til at påvirke den i en revolutionær retning.

I denne sammenhæng vil jeg nævne, at den belgiske delegation fortalte om den relativt nye massebevægelse Code Rouge, som minder om Ende Gelände, og som afholder en aktion i december. Hvorvidt vi skal deltage eller ej er dog en diskussion værd, fordi omtalte aktion ikke støttes af fagligt organiserede arbejdere det sted, aktionen er målrettet. Derfor er det også usikkert, om den belgiske sektion vælger at deltage. Men muligheden er der, og det har der været snak om i den danske delegation.

Nicaragua
Den danske delegation mødtes med en kammerat fra Nicaragua, der lever i politisk eksil. Dette var for mange en stor øjenåbner om, hvor forskellig den politiske virkelighed kan være uden for Danmark. Flere suffere udvekslede kontaktoplysninger med den nicaraguanske kammerat for at igangsætte muligt solidaritetsarbejde i SUF.

Intern kultur
Et emne, der ofte diskuteres i SUF, og som også blev vendt på lejren i en workshop om køn, arrangeret af Marie Veistrup fra SUF, var den interne kultur i vores organisationer. Fokus var på at opbygge en kultur, der er åben og inkluderende, og derfor så demokratisk som muligt. Selv organisationer med meget demokratiske vedtægter kan sagtens have skævvridninger i repræsentation, taletid, autoritet, arbejde osv.

Til denne workshop blev der diskuteret nogle af de redskaber, vi i mange år har anvendt i SUF for at bekæmpe skæve magtforhold: Giver den kønsopdelte talerliste mening, når cis-mænd udgør mindre end halvdelen af organisationen? Bliver vores fokus på herskerteknikker misbrugt af nogle, og skal vi gentænke, hvordan vi forstår herskerteknikker? Det er vigtigt at have en kontinuerlig diskussion for at gøre vores organisationer så demokratiske som muligt, og at have en god feministisk praksis.

Dansk politik

Til møder med andre landes delegationer var fokus i SUF’s fremlæggelse af den danske situation fem ting: Valget og SVM-regeringen, overenskomstforhandlingerne, fjernelse af Stor Bededag, militarisering af Danmark, og SUF’s arbejde. I forbindelse med SUF’s arbejde og det sidste valg, er det værd at nævne, at vi erfaringsudviklede med andre lande om forskellige måder at organisere sig på.

Mødet med unge fra andre lande, der er organiseret på andre måder end i Danmark, kan være en øjenåbnende oplevelse. SUF adskiller sig fra mange af de andre unge på lejren, idet vi samarbejder med Enhedslisten – et parti der er langt bredere end mange af de andre sektioners partier. Dette åbnede op for en snak om SUF og SAP’s forhold til Enhedslisten, og hvilke paralleller der kan drages til erfaringer i Portugal og den spanske stat. Denne snak var også båret på vej af Enhedslistens nye holdning til EU og NATO. Vi udvekslede erfaringer og talte om mulige strategiske faldgruber.

Hvad skal vi gøre for at redde lejren?

Afsluttende vil jeg understrege både det lave deltagerantal, men også viljen og lysten til at holde lejren kørende, og den enorme motivation, det giver at møde andre unge engagerede i den samme antikapitalistiske kamp.

De første par dage var stemningen tydeligt mærket af, at der manglede mange internationale kammerater. Men da lejren for alvor var begyndt, med workshops, oplæg, og diskussioner med andre delegationer, skiftede stemningen mærkbart til politisk kampgejst, feststemning, og glæde over at være på lejren. Lejren, og de emner der tales om, er i sig selv vidnesbyrd om, hvorfor internationalt samarbejde mellem Europas unge venstrefløj er så ekstrem vigtig: Antifeminisme, transfobi, falsk oppustet inflation, imperialistisk krig, klimakrise og neokolonialisme kalder på koordineret modstand. Lad os derfor håbe, at en sektion vil være vært næste år, så lejren kan fortsætte med at inspirere og knytte bånd på tværs af grænser.