Foto: María Corina Machado

Komitéens formand, Jørgen Watne Frydnes, begrundede beslutningen med at henvise til Machados “utrættelige arbejde for demokratiske rettigheder” og hendes “kamp for en fredelig overgang fra diktatur til demokrati.” Men bag den smukke retorik ligger en fanatisk højreorienteret politiker, der i årevis har opfordret til militær intervention, endda invasion, fra USA i sit eget land, og som gentagne gange har opfordret til et militærkup mod Nicolás Maduros regering i Caracas.

At give en fredspris til en person, der opfordrer til krig, er ikke kun selvmodsigende – det er dybt provokerende. Prisen skal nu mere ses som en prolog, en symbolsk invitation til at invadere Venezuela. Når Vesten belønner en højreorienteret politiker, der på denne måde går ind for vold, sender det et klart budskab: Nogle krige betragtes som fredelige, så længe de tjener USA’s geopolitiske interesser.

Nobelkomiteens tale om Machado som en “samlende figur” inden for oppositionen er også fuldstændig virkelighedsfjernt. Den venezuelanske højrefløj er dybt splittet: Nogle, anført af Henrique Capriles, søger dialog og forhandlinger, mens Machados fraktion kræver, at USA vælter regeringen med militære midler. Det er også derfor, hun forbliver i skjul efter flere mislykkede forsøg på at fremprovokere et militærkup.

Det faktum, at Machado blev nomineret til fredsprisen af ​​den republikanske udenrigsminister og høg Marco Rubio, siger alt om prisens politiske karakter. Rubio har længe opfordret til strengerehårdere sanktioner mod Venezuela, støtte til den såkaldte “opposition” og har åbent talt om behovet for militær intervention. At den norske komité belønner netop denne linje afslører, hvor dybt Nobelprisen er faldet.

Det er ironisk, at Donald Trump ikke modtog sin eftertragtede fredspris – selv om han forsøgte at købe sig til den ved at presse Netanyahu til at underskrive en pseudo-“fredsaftale” midt i massakrerne i Gaza. Men måske behøver han ikke længere at være jaloux: Når en politiker, der støtter den samme aggressive politik, modtager prisen, har den mistet al forbindelse til ideen om fred.

Der var ægte kandidater, der fortjente anerkendelsen. Greta Thunberg, der kæmper for menneskehedens fremtid på en døende planet. Francesca Albanese, FN’s særlige rapportør, der modigt har afsløret Israels krigsforbrydelser i Palæstina og nægtet at tie stille. Men i stedet vælger komitéen at rose en kvinde, der ønsker at se sit eget land bombet til demokrati.

Nobels fredspris har gentagne gange skabt debat – til Henry Kissinger, til Barack Obama, til EU midt i flygtningekrisen. Men årets beslutning overgår alt i kynisme. Ved at tildele fredsprisen til María Corina Machado har komiteen gjort sig til medspiller i den imperialistiske kampagne mod Venezuela, hvor sanktioner, økonomiske blokader og trusler om vold bruges til at genoprette amerikansk kontrol over Latinamerikas olierigeste land.

Fredsprisen er blevet en krigspris. Når militarisme og højreekstrem politik belønnes i fredens navn, har prisen mistet al betydning. Det, der engang symboliserede menneskehedens søgen efter fred og retfærdighed, er blevet forvandlet til et redskab for geopolitisk propaganda.

Verden er i sandhed, som man siger i Latinamerika, patas arriba – på hovedet.

10. oktober 2025

Kommentaren blev i uge 41 bragt som leder i det svenske webmagasin Internationalen, som udgives af Socialistisk Politik (Fjerde Internationale).

Se også udtalelse om krigstrussel mod Venezuela fra Enhedslistens Forretningsudvalg 30. september.