Mens det nyvalgte parlament var ved at ratificere resultaterne fra valget, lykkedes det ikke for militæret i Højesteret at legitimere påstanden om valgsvindel. Truslen om en militær aktion blev mere sandsynlig. Og mandag vågnede folk op til militære blokader af de vigtigste veje, aflyste flyafgange, afbrudte telefonforbindelser, nedlukning af internettet og begrænsning af tv-kanaler til dem, der var kontrolleret af militæret.
En faglig aktivist i Myanmark, hvis navn ikke kan afsløres af sikkerhedshensyn, udtalte til Socialist Resurgence: "I dag er ødelæggelsens dag for mine søstre og brødre i Myanmars fagbevægelse. Det er svært at formidle, hvor sørgeligt det er, at mange års kampe og løfter bliver fejet af bordet så frækt og så pludseligt. Jeg har aldrig følt en politisk sorg som denne. Det er ikke nederlaget i en faglig kamp, eller at en dårligere kapitalistisk politiker kommer til magten, men et ubegribeligt stort skridt baglæns i historien for et land, som er begyndt at elske. Jeg får tårer i øjnene, og nu bliver kampen igen for et grundlæggende borgerligt demokrati, men - som altid - må vi fortsætte kampen."
Kuppet har, som det tegner nu, bragt landet tilbage til et militærdiktatur efter en kort periode med såkaldt "demokrati", som begyndte med valget af Suu Kyi i 2015 efter en husarrest, der varede i 15 år. Det første frie valg i landet i 25 år fandt sted i 2015, og NLD vandt en jordskredssejr.
Trods sin folkelige støtte er Nobelprisvinder Suu Kyi og NLD blevet kraftigt kritiseret for deres håndtering af det muslimske rohingya-mindretal. Suu Kyi har afvist anklager om folkedrab som "misinformation", da hundredtusinder blev fordrevet fra deres hjem i den nordige delstat Rakhine [i den vestlige del af landet, skraveret på kortet, o.a.]. FN skønner, at mindst 10.000 blev dræbt i denne forbindelse.
Med støtte fra buddhistiske fascistagtige bander stod militæret i spidsen for den etniske udrensning, hvor hundreder af huse blev brændt ned, og hvor kvinder og børn brutalt blev tvunget til overfyldte og uhygiejniske lejre. Hærchef Min Aung Hlaing, som nu leder landet, blev ramt af sanktioner for overtrædelse af menneskerettigheder på grund af sit hovedansvar for den etniske udrensning.
Regeringen slog også ned på en bølge af faglig organisering, som har fundet sted gennem d seneste fem år. Særligt tekstilarbejdere har stået for en massiv faglig organisering, som er blevet undertrykt både af arbejdsgiverne og af regeringen. I maj 2020 blev seks faglige ledere arresteret for at organisere en strejke, som overtrådte Covid-restriktionerne p en fabrik i bydelen Dagon Seikkan i Yangon [landets hovedstad, også kaldet Rangoon, o.a.].
I jade-minerne som fx Hpakan, bliver små børn sendt ud for at samle jader under brutale forhold, blandt andet mudderskred. Det anslås, at omkring 1,13 millioner børn mellem 5 og 17 år er henvist til børnearbejde i Myanmar. det betyder, at 1 ud af 11 børn er frarøvet deres barndom, sundhed og uddannelse.
På mange måder har Aun Suu Kyi og NLD fungeret som et liberalt dække for militærets og den kapitalistiske klasses fortsatte grusomheder. Myanmars komplekse historie er også formet af det britiske kolonistyre, kampen for uafhængighed og den skrækkelige styre under det stalinistiske Burmesiske Socialistiske Programparti [regerede Burma fra 1962-88, o.a.], som tog form af en militærjunta. I årtier lagde Valutafonden og Verdensbanken pres på landet for at åbne op for neoliberale nedskæringer og udenlandske investeringer.
Udenlandske kapitalister som Toyota og Mitsuishi , som har investeret massivt i produktion i Myanmark i den seneste år, er blevet forsikret om, at begivenhederne ikke vil få konsekvenser for deres virksomhed og profit. I virrkeligheden vil kuppet sandsynligvis smadre det arbejde, som modige fagforeningsfolk har forsøgt at opbygge, efter at de så en åbning efter liberaiseringen af landet med valget af Suu Kyi. Arbejderorganisationer som Myanmars faglige Fællesforund kræver genindsættelse af Suu Kyyi.
Forbundet har udtalt, at "vi som arbejdere har fuld tillid til og støtter samlingen af det nye parlament, som består af medlemmer valgt fra hele landet ved folks vilje." Udtalelsen fortsætter: "...fordømmer på det kraftigste dette kup, som truer med at ødelægge Myanmars demokratiske overgang." Den slutter med at kræve "øjeblikkelig løsladelse af Statsrådgiveren [Suu Kyis officielle titel, o.a.], regeringsmedlemmer og enkeltpersoner, som arbejder for demokratiet."
Oversat fra Socialist Resurgence af Åge Skovrind
