Billedtekst: Prideoptog i Istanbul, maj 2012, Foto: Lubunya -  CC BY-SA 3.0, Wikimedia

 

Søndag den 13. september blev der gennemført razziaer i blandt andet Istanbul, Ankara og Izmir. Justitsministeriet oplyser, at operationen, der går under navnet ”Min familie er i sikkerhed”, omfatter i alt 162 personer, ni organisationer og tretten lokaler fordelt på femten provinser.

 

Desuden er snesevis af hjemmesider og konti på sociale medier blevet blokeret. Censurbølgen breder sig gradvist til nyhedssider og menneskerettighedsorganisationer. I sin udtalelse sidestiller justitsminister Akın Gürlek udtrykkeligt visse organisationer med grupper, der ”fremmer LGBT og umoral”, og fastslår, at staten ikke vil tolerere nogen organisation, der ”retter sig mod vores børn, vores unge og vores familier”.

 

 

Kriminalisering af LGBTI+-personers eksistens og organisering

Det faktum, at forskellige organisationer har modtaget finansiering fra Den Europæiske Union, fremhæves også i efterforskningerne og fremstilles i den regimekontrollerede presse som en kriminel handling. Yıldız Tar, chefredaktør for Kaos GL, fordømmer dette som et forsøg på at kriminalisere selve LGBTI+-personers eksistens. [1]

 

Tar påpeger, at ”alle LGBTI+-organisationer i dette land er registrerede, opererer lovligt og bliver inspiceret flere gange om året af Indenrigsministeriet. Blandt de største modtagere af støtte fra Den Europæiske Union og FN findes også offentlige institutioner, ministerier og fonde, der står regeringen nær, såsom TÜGVA. Er det så os, der bliver de kriminelle i det tilfælde?”

 

Han understreger, at LGBTI+-personer først og fremmest organiserer sig for at beskytte sig mod vold og diskrimination.

 

-      LGBTI+-personer organiserer sig simpelthen for ikke at blive dræbt. De organiserer sig simpelthen for at blive behandlet som mennesker. Og så hævder I, at dette udgør en forbrydelse, siger han.

 

Indtil 2025 tog undertrykkelsen af LGBTI+-personer i Tyrkiet hovedsageligt form af forbud mod Pride-parader og politirazziaer mod sammenkomster og fællesskabsrum, periodevis ledsaget af ydmygende udtalelser fra de højeste niveauer i regeringen. [2]

 

Der skete imidlertid et kvalitativt skift, da 2025 blev udnævnt til ”Familiens år”. LGBTI+-personer fremstilles ikke længere blot som i strid med konservative værdier, men som en organiseret trussel mod familien, de unge, befolkningsudviklingen og selve samfundet. Recep Tayyip Erdoğan taler om ”LGBT-perversion” og ”afvigende tendenser”, der ”forgifter” de yngre generationer. Han hævder, at familien er udsat for ”angreb fra den nye generation”. Han har også udtalt, at disse tendenser ”undergraver familieinstitutionen”.

 

Denne retorik er blevet ledsaget af et forsøg på at forankre den i straffeloven. Et lovforslag, der blev lækket i 2025, indeholdt bestemmelser om op til tre års fængsel for adfærd, der blev anset for at være ”i strid med det biologiske køn ved fødslen og den offentlige moral”, samt for at ”tilskynde til, rose eller fremme” sådan adfærd. Deltagelse i en forlovelses- eller bryllupsceremoni mellem personer af samme køn kunne have været strafbart med fire års fængsel. Lovforslaget skærpede også betingelserne for kønsskifte betydeligt og fastsatte straffe på op til syv års fængsel for sundhedspersonale, der ikke overholdt de nye restriktioner, og op til tre år for transpersoner selv.

 

Dette lovforslag, der blev lækket i efteråret 2025, blev i sidste ende aldrig fremsat i parlamentet efter kraftige reaktioner fra civilsamfundsorganisationer i Tyrkiet og i udlandet. Imidlertid dukkede meget lignende bestemmelser op igen i juni 2026 i det forberedende arbejde til den 12. ”lovpakke”. Efter fornyet mobilisering fra feminister og LGBTI+-organisationer samt talrige menneskerettighedsorganisationer blev disse artikler endnu en gang trukket tilbage fra pakken, inden den blev forelagt parlamentet. Bestemmelserne blev derfor ikke vedtaget, men deres gentagne genopdukken viser, at regeringen på ingen måde har opgivet denne tilgang.

 

 

Et angreb der ser ud til at fortsætte

Siden 2026 er dette angreb blevet en del af en langsigtet politik. Regeringen har udnævnt perioden 2026–2035 til ”Familie- og Befolkningsårtiet”. Den officielle præsidenterklæring fordømmer specifikt tendenserne mod ”kønsneutralisering”, som under dække af menneskerettigheder og individuelle frihedsrettigheder angiveligt truer familien, fremtidige generationer og ”nationale og åndelige værdier”. Operationen den 13. september, som justitsministeren direkte præsenterede som en gennemførelse af denne tiårsstrategi, viser, at denne tilgang allerede fører til en intensivering af undertrykkelsen.

 

Denne offensiv er bestemt ikke begrænset til Erdoğans islamo-nationalistiske regime, men afspejler den patriarkalske og homofobiske ideologiske orientering hos stort set hele det internationale neofascistiske spektrum. I det lys kan forsvaret af LGBTI+-personer ikke forblive isoleret. Det kræver enhed blandt Tyrkiets progressive, demokratiske, feministiske, fagforeningsmæssige og revolutionære kræfter mod denne kriminalisering.

 

International solidaritet er også fortsat afgørende: Demokratiske organisationer, sociale bevægelser og venstrefløjskræfter i udlandet skal klart fordømme anholdelserne, forbuddene, nedlæggelsen af foreninger og ethvert forsøg på at kriminalisere LGBTI+-personers eksistens og organisering.

 

Så vi alle sammen kan råbe, og endnu højere, ligesom vi gør ved Pride-parader: ”Væn jer til det! Vi er her!”

 

Istanbul 14. september 2026

 

Fodnoter:

[1] Interview med Nalin Öztekin af Yıldız Tar, »At stå op for LGBTI+-personer er at stå op for vores menneskelighed og vores samvittighed«, bianet, 14. september 2026: https://bianet.org/haber/yildiz-tar-lgbti-lara-sahip-cikmak-insanligimiza-vicdanimiza-sahip-cikmaktir-323449

[2] Istanbul var i 2003 vært for den første gay pride-parade, der blev afholdt i et land med muslimsk flertal, og de årlige parader i Istanbul, Ankara og andre byer tiltrak et stigende antal deltagere gennem 2010’erne, hvor paraderne i Istanbul i 2013 og 2014 hver især tiltrak mere end 100.000 deltagere. Siden 2015 har myndighederne dog de fleste år forbudt Pride-arrangementer i Istanbul og andre byer. På trods af forbuddene kunne de dog stadig finde sted indtil for nylig, men i de seneste 4–5 år er undertrykkelsen steget markant.

 

Oversat af Poul Bjørn Berg fra

https://internationalviewpoint.org/My-family-is-safe-the-Turkish-regime-s-crackdown-on-LGBTI-people