Oliefeltet Tyra East. Foto: Tom Jervis CC BY 2.0, Flickr/Wikimedia

Det fastslår en 220 siders rapport fra Kammeradvokaten, som i notatform blev sendt til Folketinget den 13. august. Der er tale om en supplerende rapport, som kommer i kølvandet på en tilsvarende undersøgelse sidste år. Konklusionen er den samme: De tilladelser, der er givet til at udvinde olie og gas, siden olieventyret startede i 1988, er ikke juridisk holdbare. Først i 2022 er man begyndt at følge de rigtige procedurer.

Energistyrelsens miljøvurderinger har begrænset sig til en mere generel vurdering og har ikke forholdt sig til de konkrete projekter. Det er i strid med EU’s VVM-direktiv og desuden også habitatdirektivet.

Nu vil man så undersøge, i hvilket omgang fejlene har medført skade på naturen og på den baggrund vurdere, om en eller flere afgørelser skal genoptages. Genoptagelse kan føre til tilbagekaldelse eller skærpelse af vilkår, hedder det i rapporten til Folketinget. Umiddelbart er konklusionen altså, at tilladelserne, som er givet på et fejlagtigt grundlag, får lov at fortsætte, mens nye undersøgelser pågår.

Hos Greenpeace mener man derimod, at konsekvensen bør være et stop for udvindingen her og nu.

Til Altinget udtaler kampagnechef Sune Scheller den 12. september: ”Så længe det her forbliver en administrativ beslutning, vil man forsøge at bringe det i orden, så det kan fortsætte. Samtidig står vi med et akut behov for at begynde udfasningen af olie- og gasproduktionen i hele verden. Nu åbnes der en mulighed og et juridisk grundlag at få trukket nogle tilladelser tilbage, og det vil være en god start,” siger han.

Slut med olie og gas i 2050

Den 3. december 2020 indgik Helle Thorning-regeringen en aftale med Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti og Konservative om fremtiden for olie- og gasindvindingen i Nordsøen. Det centrale i aftalen er, at der ikke skal indvindes olie og gas i den danske del af Nordsøen efter 2050 og at der sættes en stopper for udbudsrunder, som inviterer til efterforskning efter mere olie i den danske del af Nordsøen.

Men aftalen åbner alligevel mulighed for at udvide olieproduktionen i årene frem til 2020 efter såkaldte minirunder og naboblokprocedurer. Det var en vigtig grund til, at Enhedslisten ikke tilsluttede sig aftalen. Partiet ville også have fremrykket et stop for oliejagten i Danmark.

Der står ligefrem i Nordsøaftalen, at man forventer, at der vil være øget interesse for at udvide olieproduktionen nu, hvor der er sat en slutdato for oliejagten.

Fossilfri fremtid

Mandag den 23. september afholder bevægelsen Fossilfri Fremtid en konference med overskriften ”Fra oliestat til grøn stat”. Her vil politikere, fagbevægelsen, NGO’er og eksperter diskutere, hvorvidt ekspansionen af olie- og gasjagten i Nordsøen er forenelig med Danmarks internaonale ry og forpligtelser, klimavidenskabens klare budskab, og om den reelt kan forsvares juridisk og økonomisk.

Hovedtaleren er Dr. Laurie Parsons, lektor i human geografi ved Royal Holloway, University of London. I sin bog “Carbon Colonialism: How Rich Countries Export Climate Breakdown”, udfordrer han påstanden om, at fossile brændsler garanterer forsyningssikkerhed. Han viser, hvordan rige landes afængighed skaber globale uligheder ved at eksportere omkostninger i det globale syd, hvilket forværrer klimakrisen. Parsons opfordrer til en retfærdig omstiling, der sikrer klimaansvar og stabile forsyningskæder.