Læsetid: 8 minutter

Mere end en halv million amerikanske arbejdere strejkede i 2023 og opnåede i gennemsnit lønforhøjelser på 6,6 procent. Her er nogle konkrete eksempler på de nye tider:

·        De nylige sensationelle sejre over tre bilgiganter (Ford, GM og Stellantis)

·        Fagforeningsorganiseringen på en stor virksomhed i de fagforeningsfjendske sydstater (Volkswagen i Chattanooga, Tennessee)

·        Den lammende og sejrrige aktion, som skuespillere og forfattere gennemførte i Hollywood

·        Fagforeningsorganiseringen af 10.000 ansatte i 400 Starbucks butikker og blandt lagerarbejdere og chauffører i UPS og Amazon i Staten Island, New York.

·        25 procents lønforhøjelse i fast food-restauranter i Californien.

·        En række sejre for undervisere og akademiske arbejdere

 

Netværk for faglige aktivister

At dette var muligt, skyldes blandt andet det helt specielle netværk ”Labor Notes”, der både udgiver publikationer og udvikler faglig politik. Labor Notes blev etableret i 1979 af en gruppe fagforeningsaktivister og venstrefløjsfolk. [Læs mere om Labor Notes i denne artikel, o.a.]

 

I begyndelsen var det et informations- og kamp-tidsskrift, der også udgav håndbøger som ”En succesfuld organisators hemmeligheder” [er udgivet på dansk, se note] og ”Ballademagerens håndbog”. Sidstnævnte har den nuværende formand for det fornyede bilarbejderforbund (UAW), Shawn Fain, kaldt intet mindre end hans sekulære bibel. Den har inspireret ham til den radikale fornyelse, som har gjort ham til forbundets leder, og som i de seneste to år har hjulpet til at opnå resultater, der tidligere ville være anset for usandsynlige.

 

Men Labor Notes er også en konference, der bliver gennemført hvert andet år, og som vokser eksponentielt fra gang til gang. Den 19.-21. april i år deltog mere end 4.700 græsrods-delegerede og fagforeningsansatte fra hele USA i konferencen på et stort hotel i Chicago.hh I konferencen deltog også repræsentanter fra andre lande, herunder os fra FIOM og FDV-CGIL (italienske fagforeninger – o.a.).

 

Alle var samlet for at diskutere og udveksle erfaringer og ideer i næsten 300 workshops omkring fagforenings- og arbejdsmarkedsforhold.

 

Mange unge deltagere

Det var et meget interessant format, fordi det var ekstremt pragmatisk, operationelt, horisontalt og decentralt. Formålet var at skabe maksimal værdi for deltagerne og at sammenligne forskelle kampformer mest fra enkeltvirksomheder. Det var et forsøg på at finde de mest effektive og succesrige redskaber og metoder.

 

Nøglen til fagligt græsrodsarbejde ligger i den sammenhæng, som kan og skal opbygges mellem organiseringsarbejde – forstået som evnen til at repræsentere de uorganiserede – konflikt og kollektive forhandlinger for at opnå aftaler, der for alvor skaffer lønforhøjelser og bedre arbejds- og leveforhold.

 

Workshoppene begyndte med korte oplæg, og der blev delt mange konkrete erfaringer og etableret mange kontakter. Der var kun få plenum-sessioner i starten og ved afslutningen, og det var et tætpakket program, som varede til langt ud på aftenerne.

 

Afslapningsperioder, musik og teaterforestillinger skabte en boblende atmosfære, præget af de ekstraordinært mange unge og meget unge deltagere. Det var Det Andet Amerikas (begreb fra 1960’erne og 70’erne) børn og børnebørn, der nu vendte tilbage til den internationale politiske og medie-scene, takket være pro-palæstinensiske mobiliseringer på mange universiteter. ”Partisantørklædet” var, selv i Chicago, et dominerende symbol på T-shirts og organiseringstrøjer: UAW, Teamsters for a Democratic Union (TDU) og lærere, stewarder og stewardesser, ansatte fra Amazon, UPS og Starbucks.

 

Konkrete erfaringer

·        Hvordan overvinder man kollegernes apati?

·        Hvordan løser man splittelser på arbejdspladsen?

·        Du kan ikke gøre det hele selv, lær det, gør det

·        Hvordan planlægger man en strejke?

·        Før, under og efter forhandlinger, skridt-for-skridt strategi

 

Det var bare nogle af overskrifterne på de mange workshops, som hver deltager kunne vælge at deltage fi or at lytte og for at bidrage.

 

Der blev ofte sunget i Hyatt-hotellets lokaler, og nogle gange virkede det næsten, som om man deltog i et kursus i kollektiv selvbevidsthed, som f.eks. når en workshop diskuterede: ”Hvad skal du gøre, når din fagforeninger knuser dit hjerte?”

 

Men der var også historiske oplæg, som f.eks. workshoppene om ”socialister på arbejdspladsen” og om den legendariske Walter Reuther, der var formand for UAW i de såkaldt ”tredive gyldne år” fra 1946 til 1970.

 

Hvor blev politikken af?

Det mest påfaldende, i hvert fald fra et italiensk synspunkt, var den næsten totale mangel på talere og debatter om den aktuelle politiske situation. Det gjaldt Bidens præsidentperiode, selv om Biden lagde ud med at proklamere, at han ville være den mest fagforeningsvenlige præsident siden Lyndon B. Johnson, og han støttede bilarbejderne under en tre uger lang strejke. Men det gjaldt også risikoen for en ny Trump-sejr, som de fleste opfatter som katastrofal.

 

Politik, i traditionel forstand, var simpelthen ikke til stede i løbet af de tre dage i Chicago. Forklaringen er sandsynligvis den opfattelse – typisk i USA – at arbejderne og deres fagforening først skal finde ud af at ordne tingene selv.  Det vil sige at være i stand til at konfrontere problemerne og finde løsningerne med deres egen styrke, uden at forvente for meget af ”venligtsindede” regeringer og uden at spilde kræfter og energi på ulige konfrontationer med fjendtligsindede politiske magthavere.

 

USA’s decentraliserede statsstruktur og den tilsvarende decentralisering af fagforeningerne og det nordamerikanske arbejdsmarked har åbenlyst også bidraget til dette. Kollektiv aktion har altid måtte kæmpe med de bevidst besværlige procedurer for at opnå fagforeningsrepræsentation på arbejdspladsen og – først og fremmest – arbejdsgivernes ondartede modstand mod at anerkende fagforeninger, tillidsrepræsentanter og kollektive forhandlinger.

 

Der findes mange stater i USA, hvor arbejdsgiverne – ud fra et misforstået, men lovfastsat princip om ”retten til arbejde” – kan gøre hvad som helst for at afvise anmodninger om tillidsrepræsentanter og strejker, herunder systematisk anvendelse af strejkebrydere. Derfor er arbejdsgiverne de første og vigtigste mål for faglige aktioner, og først i anden række kommer statsmagten.

 

Amerikansk fagbevægelses historiske tilgang

Klasse, køn og race er indbyrdes forbundne. Alligevel er forskning, diskussioner og mobilisering om dette ikke udbredte, men diskussionerne er – som de siger – ”fokuserede” på de konkrete muligheder for realistisk at opnå resultater. Det er en velkendt orientering i UAA helt tilbage fra Selig Perlman, Samuel Gompers og Walter Reuter, der definerede den amerikanske fagbevægelses grundlag teoretisk.

 

Denne tendens fik også konsekvenser i den italienske fagbevægelse, hvis venstrefløj traditionelt var skeptisk over for såkaldt ”tradeunionisme”, som Lenin skarpt kritiserede for at være ideologisk svag og mere et udtryk arbejdspladsbevidsthed end klassebevidsthed.

 

De amerikanske fagforeningslederes teori blev overtaget og oversat til italienske forhold af den italienske arbejdsmarkedslovgivnings store mester, Gino Giugni, som stødte på den i 1950’erne, da han studerede ved University of Wisconsin i Madison. Hans særlige doktrin om kollektiv autonomi og understøttende lovgivning, som f.eks. i Wagner-loven fra 1935, udgjorde inspirationen til den italienske Arbejderlovgivning fra 1970, der i det store hele var skrevet af Giugni, som på det tidspunkt var rådgiver det socialdemokratisk styrede Arbejdsministerium.

 

Imponerende strejkeresultat

I dag opnår UAW igen sejre af stor betydning. De skaber håb og tilbyder en model, som andre kan bruge. Fagforeningen iværksatte og afsluttede efter tre uger en succesfuld strejke, hvor deres strejkekasse var i stand til at betale hver eneste strejkende 500 dollars om ugen (hvornår vil vi overveje dette kampvåben, som mange fagforeninger i udlandet bruger?) Strejken gav disse resultater:

·        Lønforhøjelse på 25 procent over fire et halvt år, heraf 11 procent med det samme

·        Genindførelse af dyrtidsregulering (COLA – Cost-Of-Living Adjustment)

·        Afskaffelse af to forskellige lønskalaer, afhængig af ansættelsestid

·        Forhøjelse af startlønnen fra 16,25 til 22,50 dollars i timen

·        Kompensation på 110 dollars om dagen for indkomst mistet under strejken

 

Overenskomsten blev vedtaget med stort flertal på alle fabrikker, der stemte om den.

 

Sejre i faglige kamp er afgørende, og de smitter. ”Endelig har vi afsluttet 40 år med indrømmelser til arbejdsgiverne i overenskomstforhandlingerne. Det er den bedste overenskomst i mit liv,” sagde en ældre fagforeningsleder på General Motors. Succesen i kampen mod De Tre Store i bilindustrien [Ford, Stellantis og General Motors – o.a.], udløste med det samme en kædereaktion. Med et begejstringsbrøl modtog arbejderen på Volkswagen i Chattanooga nyheden om, at der var 73 procents flertal for en aftale, der endelig gav fagforeningen ret til at repræsentere de 4.300 ansatte – efter to tidligere afstemningsnederlag.

 

Internationale gæster

I Chicago var der mange faglige delegationer fra forskellige lande, herunder af åbenlyse grunde Mexico. Omkring 50 workshops foregik på spansk på grund af latino-arbejderes store tilstedeværelse.

 

Der var også betydelige delegationer fra Japan, Sydkorea og Europa: Unite fra Storbritannien, generalsekretæren for det tyske forbund ver.di, Yanira Wolf, sammen med forskellige repræsentanter for IG Metall og Rosa Luxemburg Stiftelsen. Det svenske IF Metall var der for at fortælle om strejken mod Tesla (vidste du, at denne fagforening har halvanden milliard euro – du læste rigtigt – i strejkekassen?).

 

Italien var repræsenteret af CGT. Fra CGIL var der en delegation fra FIOM, og fra Fondazione Di Vittoria, der er CGIL’s institut for økonomisk og social forskning, deltog denne artikels forfatter, der holdt oplæg i en international workshop om erfaringerne fra forskellige kampe, som CGIL har organiseret i de seneste år.

 

Den tale, som Michele De Palma, generalsekretær I metalarbejderforbundet FIOM-CGIL, holdt, blev modtaget med stor interesse og entusiasme. Han talte ved det afsluttende plenum søndag morgen om vores fælles kamp. Her delte han platform med hele konferencens stjerne, Shawn Fain fra UAW.

 

Aktivisme mod bureaukrati

At Shawn Fain blev præsident for UAW for to år siden, hvilket blev muliggjort af en kampagne fra forbundets mest venstreorienterede gruppering: Unite All Workes for Democracy (UAWD). Deres afvisning af enhver tendens til at glide i bureaukratisk og klassesamarbejdende retning, deres arbejde for aktivisme og demokrati nedefra og en offensiv strategi, der hurtigt skabte resultater. Han startede med de nye aftaler med De Tre Store og hyldede dem som et resultat af sine medlemmers klasseforståelse.[MV3]  Fain talte med stor gennemslagskraft og med formuleringer, som varmede hjertet og skabte en smittende entusiasme. Formuleringer, som han ifølge Labor Notes-magasinet også har præsenteret i tidligere taler, gik igen i hans konferencetale.

 

Han sagde blandt andet:

 

”Vi skal bryde med ideen om at køre fagforeninger som virksomheder, endeløse indrømmelser, fagforeningskorruption og de lænker, der har låst os. Jeg har sagt mange gange, at det skaber succeser, når vi forhandler gode overenskomster, også på det organisatoriske niveau. Det er to ting, der går hånd i hånd.”

 

”Fra den synsvinkel var vores strejke ikke kun vendt imod De Tre Store; den tilhørte hele arbejderklassen. Og den beviser, at arbejderklassen kan sejre. Den kan ændre verden. Vi vinder ikke ved at være defensive eller ved altid kun at reagere på andres handlinger. Vi vinder ikke ved at være rare over for arbejdsgiverne. Vi vinder ikke ved at fortælle vores medlemmer, hvad de skal gøre, hvad de skal sige, og hvordan de skal sige det. Vi vinder ved at give arbejdere de redskaber, den inspiration og det mod, der skal til for at slås for egne interesser. Ud fra det synspunkt, mener jeg, at arbejderklassen repræsenterer et demokratisk arsenal, og at arbejderne er frihedskæmpere.”

 

Da Shawn Fain afsluttede den tale, som jeg har opsummeret her, bragede bifald og kampråb gennem hotellets store sal. Til allersidst foreslog han at gennemføre en samlet generalstrejke den 1. maj 2028, som er den dag, hvor UAW’s overenskomst De Tre Store i bilindustrien udløber.

 

Fremgang på svagt grundlag

Det er korrekt, at data for fagforeningsmedlemsskab ikke viser betydelige forandringer. Organisationsprocenten er stadig nede omkring 10 procent, mest på grund af de offentligt ansatte, hvor procenten er 33. Og det kan få alvorlige konsekvenser, hvis en Trumpsejr i præsidentvalget fører til total dominans af arbejdsgiversynspunkter i den betydningsfulde Arbejdsmarkedsstyrelse (National Labor Relation Board). Men her og nu nød konferencens tilskuerskare af entusiastiske fagforeningsaktivister øjeblikkets uventede succes – efter mange års skuffelser.

 

Der er en smuk solopgang over Chicago, og vi vil snart vide, om det er tegnet på et nyt og vedvarende forår for den amerikanske fagbevægelse. Lad os håbe, at disse nye erobringer også vil give genlyd her i Italien og påvirke det arbejde og den kamp, der venter os. Her i Chicago har vi oplevet en konferencemodel, som på grund af de organisatoriske metoder og især på grund den indholdsmæssige tilgang til emnerne vil være nyttig for os, hvis vi anvender den i den bedste ånd med sammenligninger og gensidig læring.

 

15.maj 2024

 

Note: En Succesfuld Organisators Hemmeligheder. Forlaget Solidaritet, september 2023. Oversat og redigeret af Jakob Matthiassen, tidligere betonarbejder og organizer i 3F BJMF og nuværende faglig organisator for Enhedslisten. Bogen kan købes her

 

 

Salvo Leonardi er seniorforsker I arbejdsmarkedsforhold på Di Vittorio Foundation, det Nationale Institut for historisk, økonomisk og social forskning under den største og mest venstreorienterede italienske fagforeningssammenslutning CGIL. Han skrev artiklen på italiensk og oversatte den selv til engelsk, hvorfra den er oversat af Michael Voss.

 

Overskrift og indledning er redigeret af SI’s redaktion, der også har indsat mellemrubrikker.