Lyt til historien her! 

Det er her, loven giver kommunen mulighed for at overtage nogle andele og leje boligerne ud til de lejere, der enten ikke ønsker eller har mulighed for at købe deres bolig som andelsbolig. Det kan være nødvendigt for at kunne oprette en andelsforening, da der skal være tilstrækkeligt mange andelshavere.

Når boligejendomme over en vis størrelse handles, siger loven, at lejerne først skal have mulighed for at tage stilling til, om de vil danne en andelsforening og dermed selv overtage ejendommen. Det kan lejerne klart have en interesse i. De kan undgå usikkerheden om fremtidige huslejestigninger, og de får selv kollektivt retten til at bestemme over driften af ejendommen.

Alligevel sker det ikke så ofte, som man måske skulle forvente.

Ifølge Politiken 06.12.2025 er der alene i København og på Frederiksberg det seneste årti handlet 500 ejendomme med tilsammen 20.000 lejere, hvor lejerne har fået ejendommen tilbudt efter loven.

Men det har kun i få tilfælde ført til stiftelse af andelsboligforeninger.

Der er nemlig nogle forhindringer, som lejerne skal overvinde. De får 10 uger til afgøre sagen, og der skal være tilsagn fra 60 procent af lejerne.10 uger er ikke lang tid til at samle tilslutning, og der skal bruges tid til at tale med bankerne om lån. En del lejere vil måske alene på grund af manglende lånemuligheder eller økonomisk usikkerhed sige fra.

Det er her, Københavns Kommunes mulighed for at overtage nogle andele kan være en hjælp. De kan efter loven købe op til 40 procent af lejlighederne. Det er i første omgang en udgift for kommunen, men de får pengene hjem igen. Kommunen bliver andelshaver, men udlejer boligerne til de oprindelige lejere. Når lejeren enten flytter eller dør, skal kommunen sælge lejligheden, som så bliver en almindelig andelsbolig.

Kommunen forventer en stor stigning i dannelsen af nye andelsforeninger i den eksisterende boligmasse, især i de lidt ældre ejendomme. I de mange nybyggede ejendomme er økonomien sådan, at det er svært at forestille sig, at lejerne vil være i stand til at overtage dem.

Det er i udgangspunktet positivt, at nogle lejere får bedre vilkår ved selv at overtage ejendommene og dermed mere selvbestemmelse og mere sikker privatøkonomi.

Væk med spekulation

Men der er også nogle risici.

For det først vil nogle af de nye andelshavere måske se deres bolig som en investering, der gerne skulle give et afkast, hvis de får lov. Og så kan vi se store prisstigninger.

For det andet kan der være en tendens til, at andelsforeningerne bliver en lukket enklave, hvor nye beboere ikke får adgang, med mindre de kender nogen, der kender nogen.

Når Københavns Kommunens vil være fødselshjælper for nye andelsboliger for også på længere sigt at sikre boliger til alle til en rimelig pris, skal der mere til. Når kommunen skal bidrage økonomisk, bør der stilles betingelse om: 1) Mindst mulig spekulation, dvs. nej til valuarvurderinger af andelsværdier. 2) Retfærdighed for nye boligsøgende, dvs. ventelister og evt. sociale kriterier.

Det kan passende følges op af, at folketinget vedtager reformer af andelsboligsektoren.

Hvis København Kommune får held med deres planer, vil der også over tid ske nogle ændringer af ejendomsmarkedet, hvor der bliver lidt mindre plads til nogle af de store kapitalejere, som er ved at ødelægge byen og skaber store problemer på boligmarkedet.

Men selv om der – i København og andre kommuner – bliver flere andelsboliger med begrænsede prisstigninger, vil der stadig være en stor gruppe mennesker, der er tabere på boligmarkedet, med stigende priser og vanskeligheder med at finde en bolig.

Derfor er andre tiltag også fortsat nødvendige at kæmpe for: Dels at nybyggeri består af mange flere almene boliger og boliger, der er til at betale. Dels at der gennemføres en stram regulering af huslejerne i alle private lejeboliger.

 SAP’s Forretningsudvalg, den 15. december 2025