I første omgang selvfølgelig på de mange kommunale borgmestre og politikere, selv fra regeringspartierne, der for et øjeblik siden var på randen til et oprør.

Borgmestrenes bekymring er i mange tilfælde med et snuptag blevet forvandlet til udelt begejstring. Den begejstring er for så vidt helt uberettiget, fordi der slet ikke er penge nok til at rette op på de nedskæringer, der over en lang årrække er foregået, fordi pengene til kommunerne ikke er fulgt med ændringen i alderssammensætningen og nye opgaver. Rundt omkring er der da også stadig nogen, der råber op og rører på sig. Men alligevel skal man nok leve i en alternativ virkelighed for fortsat at tro på, at et bredt, landsomfattende kommunalt oprør for genopretning af velfærden kan få ben at gå på i år.

2,5 mia. mere end forventet, i alt noget over 3 mia. – eller et beløb, der nogenlunde modsvarer forhøjelsen af det loft over service-udgifterne, som indgik i kommuneaftalen  – vil på en eller anden måde havne i de kommunale kasser. Fordelt på flere del-ydelser, der absolut ikke er jævnt eller gennemskueligt fordelt. Nogle kommuner vil givetvis stadig være i en svær situation. Bl.a. forlyder det, at den lovede statslige kompensation for lavere indtægter fra den kommunale grundskyld pga. de nye ejendomsvurderinger i nogle kommuner slet ikke dækker hullet.

Men rigtig mange steder kunne det se ud som om man i hvert fald kan slippe af sted med for en gang skyld ikke at skulle opfinde nye besparelser på kernevelfærden i det kommende budgetår – og måske endda får råd til nogle mindre forbedringer på kort sigt.

I kommunerne er man efterhånden blevet så nøjsomme, at dette i sig selv bringer smilene frem…

Gen-valgår…

Og hvorfor mon pludselig denne tilsyneladende blødsødenhed?

Tjah, både Venstre og Socialdemokraterne har mistet vælgere i tusindtal – og sidder nu usikkert på deres mange borgmesterposter rundt omkring i landet.

Så mon ikke forklaringen på pengenes pludselige opdukken er, at 2025 er et kommunal- og regions-valgår, hvor en lang række borgmestre og politikere fra regeringspartierne frygteligt gerne vil have forlænget deres karriere? Regionerne fik også lige et par milliarder, som kunne være tiltænkt helt samme formål.

Især én ting understreger, at den pludselige blødsødenhed i hvert fald ikke dækker over et seriøst ønske om velfærdsgenopretning. Overhovedet ikke! Nemlig den kendsgerning, at de ”nye penge” er helt midlertidige. Udtrykkeligt mærket som engangsbevillinger til at løse nogle særlige ”tilpasningsproblemer”, der lige præcis er brug for at lappe på i (valg-)året 2025… Kommunerne får udtrykkeligt at vide, at i de efterfølgende år skal man ikke forvente den slags milde gaver. Dér vil den sædvanlige katastrofe-økonomi altså vende tilbage.

Kvalitets-genopretning forbudt!

Man har derfor allerede fået et vink med en vognstang om, at man aldeles ikke skal bryde sig om at fyre pengene af på f.eks. genopretning af standarden i den nødlidende ældrepleje – for så skal dette bare afskaffes igen i 26. Og på handicapområdet har regeringen tydeligt fremhævet, at ny lovgivning vil sikre kommunerne lempede regler (læs: rettigheder), så udgifterne kan blive mindre fremover, og alle 2025-bevillinger til dette område må således betragtes som midlertidige ”overgangsydelser”.

Alt det skal vi – Enhedslisten, ansatte og brugere og deres organisationer- selvfølgelig råbe op om! Ikke desto mindre vil det være ude af kontakt med virkeligheden at fortsætte en kamp for et samlet kommunalt oprør, kollektiv boykot af budgetlægningen osv., når det handler om 2025.

Aflysningen af det landsdækkende kommunale oprør sker på et yderst tvivlsomt, eller rent ud sagt falsk grundlag, men der er simpelthen ikke generelt den fornødne vrede og frustration lige her og nu. Hold-kæft-bolsjet virker for godt.

Brug pengene – og forbered det kommunale oprør næste år!

MEN – hvad gør vi så, ude i kommunerne, her og nu?

Vi stiller krav om at bruge pengene fornuftigt! Dvs. i høj grad bruge pengene på at aflyse alle de velfærdsnedskæringer, der allerede er langtidsplanlagt mange steder, og tvært imod påbegynde en genopretning. Der hvor nedskæringsplaner fastholdes, skal vi selvfølgelig mobilisere til modstand. Og vi skal fastholde perspektivet om nødvendigheden af et landsdækkende kommunalt oprør.

Her og nu skal vi kræve, at kommunerne gør det stik modsatte af det, Wammen beder dem om: Ikke tilpasse til fortsat udsultning, men opruste til næste års kamp for at beholde og forbedre bevillingerne. Hver en krone skal bruges – og bruges til planmæssigt varig velfærd. De lovpligtige fireårsbudgetter skal sminkes eller ignoreres – fordi vi selvfølgelig kræver og forventer, at vi inden 2026 har fået en ny regering og politik, der prioriterer den kommunale velfærd på en helt anderledes seriøs og langsigtet måde.

Hvis – når? – såkaldt ”ansvarlige” kommunalbestyrelsesflertal ikke vil være med til dette, må Enhedslisten og andre i kommunens opposition lave vores eget, alternative budgetforslag. Dette er selvfølgelig indlysende i forlængelse af EL’s vedtagne principper, hvis flertalsaftalerne indeholder forringelser. Men selv hvis der er muligheder for et budgetforlig uden nye forringelser, er der rigtig god mening i, at EL står fast på at stille forslagene om, at alle muligheder for at bruge penge på genopretning af velfærden skal udnyttes. – Også hvis dette betyder, at vi ikke kan være med i forligene.

Opposition til venstre

Det er nemlig vigtigt, at kold-kæft-bolsjet ikke også betyder, at oppositionen holder kæft og bliver usynlig! Det vil være et – forhåbentlig selvfølgeligt! – godt afsæt for EL’s valgkamp i 2025 at manifestere, at der faktisk er en opposition til venstre. En opposition, der har en landsdækkende plan om investeringer i velfærds-genopretning og -udvikling.

Vi nægter at være regeringens villige redskaber, der spinker og sparer på velfærden – og da ikke mindst når der her og nu faktisk er penge i kommunekassen til noget lidt bedre.

Langsigtet ansvarlighed er ikke at rette ind efter truslerne om fortsat nedskæringsmareridt, men at vise en anden vej. Vores fornemste opgave er at samle ansatte og brugere om højere standarder og fælles kamp for at stoppe dette vanvid.

Derfor handler det om allerede nu at gå i gang med at forberede det helt store kommunale velfærds-oprør – kampen om budgetterne for 2026, hvor kommunerne ifølge regeringen selv planmæssigt igen skal udsultes!

Et oprør, der passende kan times og kædes sammen med den sikkert nødvendige (men ikke tilstrækkelige) forudsætning for dette: At vælte regeringen – udefra og nedefra!

 Socialistisk ArbejderPolitiks Forretningsudvalg, den 8. september 2024