Shwe-gasfelte har truet lokale fiskere på deres udkomme pga. zoner med fiskeriforbud og en kraftig reduktion af fiskebestanden.

KPSEZ er på 17,5 kvadratkilometer og selve havnen, der er projekteret til 2,6 kvadratkilometer, bliver betragtet som selve rygraden i den såkaldte Kina-Myanmar Økonomiske Korridor (CMEC), en del af Beijings storstilede Bælte- og Vejinitiativ.

Projektet er livsvigtigt for Kinas interesser, da det vil give landet direkte adgang til det Indiske Ocean, og således gøre det muligt for Kinas skibstrafik at omgå Malaccastrædet, der normalt er en snæver flaskehals for skibstrafik. Beijing håber også på at kunne bruge CMEC til at fremme den økonomiske udvikling i den kinesiske Yunnan-provins, der er uden adgang til havet, men som grænser op til Myanmar.

Kinas Internationale Trust og Investerings Organisation (CITIC) underskrev en rammeaftale med KPSEEZ´s ledelsesgruppe i november 2018 om udviklingen af den Specielle Økonomiske Zone. Dette blev fulgt op med aftalen om en dybtvandshavn under Kinas præsident Xi Jin Ping´s besøg i Myanmar i januar 2020.

Denne aftale indebærer, at det statsejede CITIC ejer 70 procent af zonen, medens KPSEZ Dybtvandshavn A/S, som er ejet af Myanmar, sidder på de resterende 30 procent.

Men efter at denne aftale blev underskrevet, er Myanmar blevet hvirvlet ud i kaos gennem kuppet sidste år. Samtidigt er de generelle fremskridt i dette projekt blevet hæmmet af lokale beboeres bekymringer omkring det.

Der endnu ikke er sket fremskridt i opbygningen of zonen, men enheder, som kontrolleres af Myanmars militærjunta, arbejdersystematisk på at lægge beslag på de 17,5 kvadratkilometer, som den skal opføres i. Jorden tilhører mere end 70 lokale bønder fra fire landsbyer, og mange af disse modsætter sig eksproprieringen af deres jord.

Enkelte af disse bønder hævder, at tvivlsomme dokumenter, som angiveligt skal vise, at deres jord er ejet af andre. bliver benyttet i forsøget at beslaglægge deres jord.

Tidligere har der været rapporter om mange jord-stridigheder i forbindelse med Shwe-gasfeltet og et rørledningsprojekt i det samme område, hvor lokale beboere protesterede mod de involverede firmaer.

Borgerne i Kyaukphyu er også opmærksomme på problemerne med andre Kinastøttede projekter i Myanmar, hvilket har øget deres fjendtlighed mod udviklingen af KPSEZ og dybtvandshavnen.

Lokale fiskere har set deres udkomme truet af Shwe-gasfeltet og rørledningen, som medførte etablering af zoner med fiskeriforbud og en kraftig reduktion af fiskebestanden. Situationen er værst på Maday-øen, hvor olie og gas bliver opbevaret, og hvor trafik fra tankskibe forhindrer fiskeri.

Gasfeltet og rørledningen har heller ikke skabt alternative jobs til de lokale. Beboerne blev lovet beskæftigelse af de involverede firmaer, men de hævder nu, at de endog ikke har lov til at bevæge sig forbi olie- og gasterminalerne.

I alt fire landsbyer på Maday-øen med mere end 760 familier og 3000 mennesker vil blive påvirket af udviklingen af zonen og dybtvandshavnen. De fleste familier er afhængige af fiskeområderne, som ligger, hvor det er meningen at bygge dybtvandshavnen.

Dele af havnen skal bygges på øen Ramree, hvor de lokale fiskere også vil blive ramt, så omkring i alt 4.000 familier vil blive berørt af projektet.

Det kinesiske konsortium har hævdet, at det samarbejder med lokale forretningsfolk for at sikre nye beskæftigelsesmuligheder for lokalbefolkningen, men indtil nu er intet konkret sket.

Medens militærstyret arbejder for at løse problemerne, herunder den ligegyldige holdning hos den kinesiske partner, efter at kineserne har sikret sig retten til at udvikle zonen og havnen, er den også nødt til at tage hensyn til de lokales bekymringer.

Kinesisk støttede projekter kan kun blive til gavn for Myanmar, hvis de tilføjer økonomisk og social værdi til Myanmars folk.

13. september 2022

Oversat fra europe-solidaire af Peter Kragelund