Vi bringer her hans unikke vidnesbyrd.
Han er unægtelig en højst levende figur. Kamil Abu Haniesh er en af de berømteste palæstinensiske politiske fanger i israelske fængsler og et ledende medlem af Folkefronten for Palæstina (PFLP). Han blev først arresteret i 1980'erne og har tilbragt over to årtier i israelske fængsler, ofte i lange perioder. Israelske domstole har idømt ham livsvarigt fængsel, senere ændret til tidsbegrænsede domme. Han er også blevet tilbageholdt uden sigtelse eller retssag – en praksis længe kritiseret af menneskerettighedsorganisationer.
Abu Haniesh er ikke kun kendt for at have siddet i fængsel, men også for hvad han har gjort derinde. Han har været en central figur blandt palæstinensiske fanger, især på venstrefløjen, og har deltaget i og organiseret kollektive sultestrejker for bedre forhold, ret til uddannelse, sundhedsindsats og familiebesøg. Han har også bidraget til politisk uddannelse og organisering blandt fanger i, hvad der tit beskrives som et "fængselsuniversitet".
I stedet for at blive betragtet som en "sikkerhedsfange" er Abu Haniesh frem for alt set som en samvittighedsfange. Hans sag illustrerer, hvordan politisk opposition kriminaliseres som "terrorisme", især når den er venstreorienteret og sekulær. Internationalt er der blevet sat fokus på ham af palæstinensiske fangeorganisationer, venstreorienterede organisationer og solidaritetsbevægelser i Europa og Latinamerika. Abu Haniesh betragtes også som en af de mest fremtrædende forfattere blandt palæstinensiske fanger. Trods sin fængsling har han udgivet omkring tyve bøger og hundredvis af artikler.
Hans lange fængsling viser, hvordan fængselssystemet ikke kun bruges som straf, men frem for alt som et politisk redskab til kontrol. I dag er tusindvis af palæstinensere fængslet i Israel – og Abu Haniesh er blevet et symbol på den kamp, han har dedikeret sit liv til. Abu Haniesh blev endelig løsladt fra fængslet i oktober 2025 og deporteret til Egypten i en udvekslingsaftale, der befriede næsten 2.000 palæstinensiske politiske fanger.
Her er hans vidnesbyrd:
Jeg blev født den 26. september 1975 i landsbyen Beit Dajan i Nablus-distriktet i det besatte Palæstina. I en periode på to et halvt år blev jeg udsat for kontinuerlig forfølgelse af de israelske besættelsesstyrker og overlevede adskillige mordforsøg. Mellem 1994 og 2000 var jeg aktiv i studenterpolitisk arbejde på universiteter, hvor jeg havde flere ledende roller. I denne periode færdiggjorde jeg en bachelorgrad i økonomi. Jeg deltog i den første intifada, som startede i 1987, da jeg kun var tolv år gammel, og fortsatte med det i seks år. I min tid i fangenskab deltog jeg i mere end syv sultestrejker som en del af kampen for grundlæggende rettigheder. Efter min løsladelse færdiggjorde jeg mine studier med en kandidatgrad i israelske studier.
Palæstinensiske fanger i israelske fængsler har længe været udsat for systematiske og alvorlige overgreb. Stadigvæk - og især siden 7. oktober 2023 - er palæstinensiske fanger udsat for direkte, undertrykkende og umenneskelige handlinger fra den israelske fængselstjeneste. Det foregår inden for rammerne af en klart undertrykkende og racistisk politik, drevet af den højreekstreme minister Itamar Ben-Gvir, og omfatter kollektiv afstraffelse, sultepolitik, fysisk og psykisk vold og berøvelse af de mest grundlæggende menneskerettigheder. Fangerne udsættes for slag, spredning af sygdomme, ydmygelse og systematiske krænkelser af deres menneskelige værdighed.
Trods disse forhold har palæstinensiske fanger - i mere end 60 år og gennem lang og vedvarende modstand - formået at forsvare deres menneskelighed og opnå vigtige kollektive rettigheder gennem sultestrejker og organiseret kamp. Blandt disse resultater er retten til familiebesøg, adgang til fængselskantine, daglig hvile, bøger, aviser, uddannelse på universitetsniveau, radio og tv, tøj, mad og elektriske genstande. Gennem deres kamp har fangerne også opbygget et moralsk, nationalt og menneskeligt system af værdier og skabt et organiseret fængselssamfund, kendt som "fængselsbevægelsen", som løbende har forsvaret sine rettigheder mod fængselsmyndighedernes gentagne overgreb.
Siden den 7. oktober 2023 har den israelske fængselstjeneste implementeret en brutal og systematisk hævnpolitik mod fangerne. Alle tidligere rettigheder og gevinster er blevet trukket tilbage. Fanger har været fuldstændig isoleret fra omverdenen – uden besøg, uden adgang til kantinen og uden tilstrækkelig eller passende mad. Tøj, tæpper og personlige ejendele er blevet konfiskeret, elektriske apparater er forbudt, og fanger er blevet forhindret i at forlade deres celler for at få daglig motion.
En organiseret politik med ydmygelse, undertrykkelse og kollektiv afstraffelse er blevet indført, herunder alvorlige slag, brug af tåregas, isolation, sult, stressstillinger, vilkårlige overførsler og andre former for torturlignende behandling. Disse foranstaltninger har ført til omkring hundrede fangers død, til udbredt spredning af sygdomme og til ekstrem lidelse. Fanger lider også under alvorlig kulde, efter at deres vintertøj og tæpper er blevet konfiskeret, samt på mangel på varmt vand til hygiejne midt i en hård vinter.
Vi opfordrer alle frie mennesker verden over til at vise solidaritet med palæstinensiske fanger i deres kamp og til at udøve kontinuerligt internationalt pres for at tvinge besættelsesmagten til at stoppe sine kriminelle og umenneskelige overgreb. Palæstinensiske fanger er frihedskæmpere, der forsvarer deres folks legitime ret til frihed, selvbestemmelse og menneskelig værdighed. Vi ser frem til bred international støtte fra vores venner over hele verden – i solidaritet med fangerne, med Gazas børn og med det palæstinensiske folks kamp for befrielse mod et kolonialt system, hvis brutalitet historien er vidne på”
30. januar 2026
Oversat fra det svenske netmagasin Internationalen af Anne Haarløv.
