Print 🖨

Netmagasinet Solidaritet

Irland: Kampen mod det yderste højre

Det er ingen hemmelighed, at det yderste højre er på fremmarch i flere europæiske lande, hvor man udnytter de stigende leveomkostninger, udgifterne til sundhed og uddannelse samt manglende adgang til boliger — og i vid udstrækning lægger skylden på indvandringen og multikulturalismens »fiasko«.
Af Cas Smith
Læsetid: 8 minutter

 

Offentligt ansatte nedlagde arbejdet 14. oktober med krav om lønforhøjelser. Foto: Facebook/Solidarity.ie

 

I Irland blev en bølge af højreekstremistiske protester i 2022, der var rettet mod indkvarteringssteder for flygtninge og asylansøgere, efterfulgt af et racistisk oprør i Dublin i november 2023 i kølvandet på et knivangreb. Mellem juni og september i år var der pogromer rettet mod flygtninge og migranteri Belfast.

 

Paul Murphy er Teachta Dála (medlem af det irske parlament) for Dublin South-West, hvor han er valgt for People Before Profit-Solidarity (PBP-S). Han har spillet en ledende rolle i opbygningen af bevægelsen mod denne tendens i Irland.

 

I et interview med den australske avis Green Left fortalte Murphy, at den irske yderste højrefløj begyndte at vinde indpas i onlinefora under COVID-19-pandemien, før den tog et markant skridt fremad under Europas flygtningekrise i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine.

 

Dette gjorde det muligt for højreekstremistiske personer og grupper at øge deres indflydelse i takt med stigningen i antallet af asylsager, hvor de gik fra at være »en fuldstændig marginal, fuldstændig perifer og næsten fuldstændig irrelevant kraft i Irland« til en kraft, der havde en mærkbar tilstedeværelse. På lokalt plan i visse lokalsamfund var de i stand til at få valgt nogle byrådsmedlemmer og påvirke populistiske nationale parlamentsmedlemmer.

 

Da antallet af ukrainske flygtninge, der ankommer til Irland, er faldet siden højdepunktet i 2023, har disse grupper fastholdt deres fortælling med angreb mod IPAS-centrene (International Protection Accommodation Services), som huser asylansøgere med forskellig baggrund.

 

»De anvendte en meget racistisk retorik – hvor de antydede, at disse mennesker udgjorde en fare, og spillede på folks frygt,« sagde Murphy.

 

Samtidig med at de skabte frygt, antydede det yderste højre, at disse centre var »luksusboliger, som hjemløse irere ikke fik – selv om de i virkeligheden er forfærdelige og overfyldte«.

 

Murphy sagde, at som reaktion på, at flygtninge blev gjort til syndebukke, »endte regeringen med at vedtage en række politiske tiltag, der i praksis var højreekstremistiske, og som tvang folk ud i hjemløshed«, herunder beslutningen om ikke at åbne flere IPAS-centre. »Enhver enlig mand, der ankom hertil, blev gjort hjemløs. Ikke bare hjemløs – men tvunget til at sove på gaden.«

 

Krisen i leveomkostningerne – brændstof for den yderste højrefløj

Murphy sagde, at den yderste højrefløj derefter fokuserede på de stigende leveomkostninger, som – sammen med boligmanglen – har været en central udfordring i det irske samfund siden 2010’erne. Selvom aktivismen fra det yderste højre omkring indvandring er aftaget, har den påvirket, hvordan folk forstår de stigende omkostninger og manglen på boliger.

 

»Hvis man for fire eller fem år siden havde spurgt en tilfældig person på gaden: ’Hvorfor har vi denne boligkrise?’, ville vedkommende have svaret, at det handler om bygherrerne, udlejerne og de politiske partier, der repræsenterer disse interesser,« sagde Murphy.

 

»Folk ville have fremlagt en grundlæggende klasseanalyse af boligkrisen.

 

»I dag er der derimod en risiko for, at hvis man stiller [dette spørgsmål] til en tilfældig person, vil vedkommende begrunde det med, at ’der kommer så mange mennesker ind’.«

 

Murphy sagde, at regeringen »er henrykt over, at denne fortælling dukker op« og »bidrager væsentligt til den, fordi den afleder opmærksomheden fra deres eget ansvar«.

 

De seneste protester mod prisen på »grøn« diesel, som er udbredt i landbruget og beskattes efter en anden sats, fik bred opbakning, men alle de identificerede ledere havde forbindelser til det yderste højre og/eller udbredte højreekstreme idéer, sagde Murphy.

 

»De blokerede havne og opnåede betydelige indrømmelser i en situation med en generelt passiv arbejderklasse og fravær af sociale bevægelser – med undtagelse af Palæstina.«

 

Kampen om lederskabet

»Vi støttede det, [men] vi sagde: ’Der er et problem med dette lederskab, og fagbevægelsen skal tage føringen’«, sagde Murphy. Med hensyn til kravet om billigere diesel: »Det kan ikke kun handle om at sænke prisen på fossile brændstoffer; vi har brug for gratis offentlig transport, vi har brug for omstilling, vi skal væk fra afhængigheden af fossile brændstoffer...«

 

Murphy sagde, at det er »meget positivt«, at fagforeningerne nu »går ind i kampen mod leveomkostningskrisen«, og at der har været »et hidtil uset antal deltagere og stemmer for strejkeaktioner på tværs af den offentlige sektor« i bestræbelserne på at gennemføre krav om beskyttelse mod stigende leveomkostninger og lønforbedringer.

 

Højreekstreme partidannelser – såsom det kvasi-fascistiske National Party, Irish Freedom Party og en mindre gruppe, Ireland First – er blevet hæmmet af interne stridigheder og manglende organisation. Murphy sagde dog, at højreekstreme fortællingers dominans har styrket den populistiske højrefløj, som nu tiltrækker 12–13 procent af stemmerne, fordelt mellem Independent Ireland og Aontú (Unity), ifølge meningsmålinger.

 

Et kulturelt udtryk for dette er den skiftende betydning, der knytter sig til det irske trikolore-flag. Tidligere, sagde Murphy, symboliserede det at hejse dette flag en tilknytning til den irske revolutionære tradition, men for nylig har dette ændret sig.

 

»Der var en kampagne knyttet til ’Raise the Colours’-bevægelsen i Storbritannien, hvor folk hejste Union Jack i arbejderkvarterer, på offentlige gader eller lygtepæle, men også i folks hjem.

 

»Går man i dag ind i et hvilket som helst arbejderkvarter, ser man stadig nogle af disse flag. Nogle af dem har helt sikkert haft forbindelse til sportsbegivenheder, eller måske er de blevet hejst af gamle republikanere.

 

»Men en betydelig del handler om at sende et budskab, et anti-indvandrerbudskab, og om at få folk til at føle sig uvelkomne i deres lokalsamfund.«

 

Reaktioner

På trods af disse tendenser hævder Murphy, at der er en voksende bevægelse mod det yderste højre, med store mobiliseringer som reaktion på racistiske angreb og demonstrationer.

 

»Der er et internationalt fænomen, hvor pendulet er svinget mod højre, og det radikaliserer til gengæld mange mennesker mod venstre, som siger: ’Det her er ikke den slags samfund, jeg ønsker at leve i’.

 

»Der har været gode mobiliseringer som reaktion på fremgangen for det yderste højre. I Belfast var der 20.000 mennesker, i Derry var der en stor demonstration, og i syd har vi også oplevet lignende.

 

»Ved vores største demonstrationer har vi været i stand til at overgå dem betydeligt i antal, selvom vores demonstrationer finder sted på forskellige dage: den højreekstremistiske [demonstration] finder sted på en lørdag, og moddemonstrationen indkaldes et par uger senere.«

 

Murphy sagde dog, at det var vigtigt for venstrefløjen at forsøge at organisere moddemonstrationer på samme dag for at få mulighed for at tale med folk fra arbejderklassen, som måske kan overbevises om at tage afstand fra den højreekstremistiske retorik.

 

Murphy sagde, at PBP-S-alliancen har en tretrinsproces til at imødegå den yderste højrefløj.

 

»For det første skal vi opbygge brede, antiracistiske og anti-højreekstremistiske alliancer lokalt og nationalt – en bred vifte af mennesker på et meget bredt grundlag,« sagde han.

 

»For det andet skal vi forsøge at opbygge en hårdere kerne af antiracister og antifascister, der er parate til for eksempel at deltage i moddemonstrationer mod den yderste højrefløj.

 

»For det tredje – og det er en virkelig afgørende del – skal vi fortsætte med at uddybe vores kontakter i arbejderkvartererne, hvor den yderste højrefløj har føringen. Det er afgørende for at holde muligheden for dialog med folk åben.«

 

Murphy sagde, at de kommende mobiliseringer viser, at venstrefløjen og fagforeningerne tager stilling til leveomkostningerne og andre sociale spørgsmål, og at PBP-S går i spidsen for modstanden mod South Dublin Councils forsøg på at hæve ejendomsskatten med gennemsnitligt 25 procent.

 

»Vi lægger en enorm mængde energi i at organisere udendørs møder og demonstrationer. Det handler primært om at modarbejde denne stigning og reagere på et angreb på de mest sårbare dele af arbejderklassen.

 

»Men det er også en mulighed for at tale med folk om det yderste højre. Når man får folk med i aktiviteter, giver man dem mulighed for at føle sig mere magtfulde end magtesløse, og man har chancen for at vinde argumentet om, at problemet ligger ’deroppe’ i modsætning til ’hernede’.«

 

Den 14. oktober er der også en omfattende strejke i den offentlige sektor – den første i flere år. Og så er der bevægelsen i solidaritet med Palæstina, som »har spillet en rolle de seneste par år med at holde stand mod, at tingene glider længere mod højre«, sagde Murphy.

 

»Det er den største sociale bevægelse, vi har haft de seneste tre år, [med] tusindvis af mennesker, der er engageret i aktivisme for Palæstina. Og den yderste højrefløj ved tydeligvis ikke, hvordan den skal håndtere det.«

 

13. oktober 2026

 

Oversat fra Green Left af Poul Bjørn Berg

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Obligatoriske felter er markeret *

Er du menneske? - Udregn regne stykket her ved siden af.Captcha