Læsetid: 7 minutter

[Den Internationale Komite er Fjerde Internationales ”hovedbestyrelse”. Et rapport fra det seneste møde kan læses her.]

 

Hvordan blev du involveret i politik?

 

Vasylyna: Min interesse for politisk aktivisme opstod under mine studier i urban studies, hvor vi ofte brugte marxistisk teori til at analysere forskellige processer, der påvirker vores boligområder. Omgivet af masser af unge progressive mennesker fra hele Europa på universitetet og forenet af kampe, som lignede de internationale studerendes kampe, startede vi en fagforening for de studerende på vores institut. Den kæmpede for lige studieafgifter for europæiske og ikke-europæiske studerende.

 

Drevet af en trang til at være aktiv på jorden meldte jeg mig ind i Sotsialnyi Rukh, fordi teori alene ikke er nok. I lyset af de ødelæggende aktuelle udfordringer er det ukrainske samfund ekstremt sårbart, men bestemt mere åbent over for forandring. Det er klart, at tingene ikke kan fortsætte på samme måde, som de gjorde før. For eksempel er der meget mere diskussion om korruption, og journalister afdækker eksempler på de højeste niveauer af magten, så det føles, som om tingene er begyndt at ændre sig.

 

Mia: Jeg blev interesseret i politik i løbet af min skoletid. Annekteringen af Krim skete, da jeg var 14 år gammel. Det var en tid, hvor jeg virkelig begyndte at dykke ned i nyhedsrapporter og lytte til politiske kommentatorer. Men jeg var næsten uvidende om forskellene i det politiske spektrum. Oppositionen i Rusland er overvejende liberal, så for mange sættes der ofte lighedstegn mellem ordene “liberalisme” og “demokrati”. Som mange andre på min alder var jeg anti-Putin, anti-konservativ, for frie valg, borgerrettigheder og mod korruption.

 

Jeg tror, min tid på universitetet var vigtig i den forstand. Jeg begyndte at læse meget mere om historie og politik, og jeg var i stand til at engagere mig i politiske debatter fra et meget mere kritisk perspektiv. Siden 2021 har jeg engageret mig i politik uden for Studenterrådet og universitetet. Jeg fungerede som valgobservatør ved parlaments- og kommunalvalget i 2021 og begyndte at deltage i RSM’s aktiviteter. Kort tid efter blev jeg fuldgyldigt medlem.

 

Hvad er Sotsialnyi Rukhs holdning til Zelensky-regeringen?

 

Vasylyna: Regeringens holdning er klar med hensyn til at kæmpe for Ukraines suverænitet, og det får en masse støtte fra folk. Men som organisation er vi ekstremt kritiske over for regeringens politiske kurs, der ledsages af neoliberale reformer og massive nedskæringer i de offentlige udgifter. I Sotsialnyi Rukh finder vi måder at organisere os på omkring disse spørgsmål. Folk står sammen om at forsvare landet, men det betyder ikke, at Zelensky har enstemmig støtte.

 

Desværre har oligarkiet og den udenlandske kapital en betydelig indflydelse på vores nuværende præsident. Den nuværende regering var ikke i stand til at omstille sig fra en økonomi baseret på profit til en krigsøkonomi, der kunne bruges til at opbygge forsvarets kapacitet og løse de humanitære problemer. At søge allierede blandt internationale partnere, hovedsageligt blandt de rigeste stater, der har deres egne imperialistiske interesser (som USA), kan skade støtten til Ukraine og skabe forvirring i landene i det globale syd.

 

Vi tror ikke på, at vores regering er i stand til at rette op på fejl. Derfor er der et stærkt behov for et massivt pres fra græsrødderne og en politisk kritik fra et venstreorienteret perspektiv. Statens vigtigste prioriteter bør bygge på beskyttelse af folks interesser, fremme af social samhørighed og fremme af global solidaritet mod undertrykkelse.

 

Hvilket kampagnearbejde udfører Ruslands Socialistiske Bevægelse?

 

Mia: Kampagnearbejde er svært for vores kammerater i Rusland på grund af det undertrykkende regime. Vi forsøger at arbejde inden for lovens rammer, fordi vi ikke ønsker at bringe aktivister i fare. Vores vigtigste mål nu er at rykke den politiske opposition til venstre og yde praktisk støtte til folk. For eksempel har vi arbejdet med uafhængige fagforeninger i Rusland. Der er en fagforening for bude, som vi har hjulpet med at organisere og støtte. Når aktivisterne og de uafhængige fagforeningsledere bliver fængslet, organiserer vi hjælp – økonomisk og via mediekampagner.

 

Vi arbejder aktivt inden for “Universitetsplatformen”, der forener professorer og studerende for at forsvare deres rettigheder og friheder. Vi forsøger at opbygge fællesskaber og give plads til at diskutere politik for at overvinde atomiseringen af det russiske samfund. Selv under undertrykkende regimer er der stadig kampe og problemer, der udkæmpes på jorden. Når det er muligt, samarbejder vi med græsrodsinitiativer for at forsvare folks rettigheder mod byggefirmaernes lobbyarbejde og modstå ødelæggelsen af naturen.

 

Vi prioriterer også den feministiske platform samt anti- og dekolonialistisk arbejde inden for vores bevægelse; dette er særligt vigtigt for os i lyset af invasionen af Ukraine. Det, der ofte overses, er, at mens vores regering fører en kolonikrig mod Ukraine, uddør oprindelige folk i Rusland. Oprindelige befolkninger bor ofte i fattige udkantsområder i Ruslands periferi, hvor folk er sunket ned i fattigdom og gæld. Mobiliseringen sker i uforholdsmæssig høj grad i de fattige områder af landet, hvor folk presses til at gå ind i hæren for at betale gæld. Ofte mangler evnen til at gøre modstand, og man har færre informationskilder end resten af befolkningen.

 

Hvad med krigen?

 

Vasylyna: Vi støtter ukrainernes ret til at gøre modstand mod invasionen og koloniseringen. Nogle medlemmer af Sotsialnyi Rukh har tilsluttet sig de væbnede styrker og kæmper mod den russiske hær. Der er ikke rigtig andre levedygtige muligheder i form af separate kampmilitser og enheder i øjeblikket.

 

Nogle på venstrefløjen siger, at konflikten primært er en stedfortræderkonflikt mellem imperialister; er du enig?

 

Vasylyna: Vi ser ikke dette som en stedfortræderkrig. Det er først og fremmest en folkelig krig for national befrielse. I begyndelsen af den omfattende invasion organiserede folk sig selv og gjorde alt, hvad de kunne, for at modstå besættelsen, de talte med soldaterne, og ældre kvinder lavede hjemmelavede sprængstoffer. Folk fra alle samfundslag – LGBT+-personer og kvinder, kunstnere, arbejdere og akademikere – sluttede sig til hæren for at kæmpe for ukrainernes ret til selvbestemmelse.

 

Mia: Nogle på venstrefløjen har denne falske pacifisme, og de ser krigen gennem en ideologisk linse, der slører snarere end den afklarer, og faktisk tilslører situationen for virkelige mennesker på jorden. Selvfølgelig har ukrainerne ret til at forsvare sig. De er de største ofre i denne konflikt. Betegnelsen “stedfortræderkrig” giver ikke ukrainerne selv nogen mulighed for handling. Folk, der opfordrer til forhandlinger og våbenhvile, er nødt til at gøre sig klart, på hvilket grundlag. Problemet er, at ingen vil diktere Rusland, hvilken pris de skal kræve for fred. Men nogle på venstrefløjen ønsker at diktere betingelserne for ukrainerne og siger, at de er nødt til at ofre deres nationale suverænitet ved at acceptere anneksioner. Men hvorfor?

 

Hvor stærk er den yderste højrefløj i Ukraine?

 

Vasylyna: Den yderste højrefløj kan stadig være en trussel for konkrete personer og sociale bevægelser, men generelt er det ukrainske samfund imod autoritære og chauvinistiske ideer, da disse ideer er grundlaget for den russiske imperialisme. Desuden er indflydelsen og synligheden af højreekstreme bevægelser i Ukraine mindre end i vestlige samfund, f.eks. i Tyskland. I øjeblikket er højreekstreme aktivister ikke repræsenteret i storpolitik, men vi er nødt til at være forberedt på at modstå højreekstreme interesser i fremtiden. Historien viser, at krige desværre skaber et gunstigt grundlag for at sprede hadefulde ideologier. Ikke desto mindre har det ukrainske samfund vist, at det bliver styrket af sin mangfoldighed og ikke ved at dyrke etnisk nationalisme og national isolation.

 

Vil Ukraine vinde krigen?

 

Vasylyna: Selvfølgelig! Det er den eneste måde at befri landet på. Vi er nødt til at prioritere at stoppe den russiske invasion. Vi har helt sikkert brug for flere våben, for det her er en reel kamp, og disse ting betyder noget.

 

Hvordan kan den internationale arbejderbevægelse og venstrefløjen hjælpe?

 

Vasylyna: Vi har European Network of Solidarity with Ukraine, som mødes hver uge. Der har været internationale besøg af delegerede fra forskellige lande. Der var en god kampagne for at få eftergivet Ukraines gæld og for nylig for at få løsladt den ukrainske menneskerettighedsaktivist Maksym Butkevych, som blev taget til fange af russiske styrker og tortureret, før han blev idømt 13 års fængsel. Alt, hvad folk kan gøre for at hjælpe med at sprede information om folk som Butkevych og lægge pres på Rusland for at få ham løsladt, vil hjælpe.

 

Vi vil meget gerne have den internationale venstrefløj til at komme med progressive løsninger til Ukraine, der vil gøre det muligt for os at gennemføre en retfærdig genopbygning og sikre en bæredygtig udvikling. Ukraines befolkning ønsker at leve i fred og under anstændige sociale forhold, og derfor er det nødvendigt at fjerne oligarkiets indflydelse, overføre alle økonomiske ressourcer til offentligt ejerskab og afskrive udlandsgælden.

 

Mia: Vi opfordrer kammerater over hele verden, men især i den vestlige verden, hvor politik er mere åben, og man kan have flere offentlige diskussioner: Vi ønsker ikke, at det russiske regime vinder; det vil være en katastrofe i Ukraine og Rusland.

 

Der har været præcedens for at ophæve sanktioner mod russiske oligarker i Europa (for eksempel lederen af “Alfa Bank”, Mikhail Fridman). Vi mener, at sanktionerne mod russiske kapitalister bør opretholdes, og at pengene bør gå til den ukrainske modstand, russiske civilsamfundsorganisationer og til at hjælpe med at genopbygge Ukraine efter krigen. Vi opfordrer også til international solidaritet med politiske fanger. Blandt dem er venstreorienterede, anarkister, antifascister og fagforeningsfolk. Vi hilser direkte aktioner velkommen for at hjælpe os med at skaffe penge til at hjælpe dem, der har brug for politisk asyl, og dem, der allerede er fængslet. Retsforfulgte aktivister flygter ofte, men de ender med at flygte til steder som Kasakhstan og andre lande under russisk indflydelse, hvor de bliver tilbageholdt og derefter står over for at blive deporteret tilbage til Rusland.

 

Samtidig er visumreglerne meget restriktive, og procedurerne tager meget lang tid. Landegrænserne til EU-landene er effektivt lukket, og den forenklede procedure for at få visum er blevet annulleret. Der er behov for at støtte dem, der har brug for politisk asyl – dem, der nægter at blive sendt i krig og flygter. Det er nødvendigt at kræve, at Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet vedtager en fælles procedure for at yde international beskyttelse til russiske statsborgere, der risikerer at blive forfulgt.

 

Hvad var jeres opfattelse af mødet i Fjerde Internationales Internationale Komité?

 

Vasylyna: Det var meget vigtigt at komme og høre argumenterne fra de forskellige organisationer. Nogle afindlæggene vil min organisation helt sikkert være uenig i. Men jeg er også interesseret i at diskutere i vorres organinsation, hvordan vi kan udvikle vores politik og ideer på baggrund af noget af det, jeg hørte.

 

Mia: Der var nogle positive ting, men også nogle negative. Det positive er, at alle er åbne over for at høre andre holdninger og gerne vil vide mere om RSM’s holdninger, og hvad der foregår i Rusland. Men min kritik er, at vi kun udveksler politiske meninger. Venstrefløjen bruger så meget tid på at skændes om begreber, som for eksempel hvorvidt noget er imperialistisk eller ej. Men hvor er den praktiske solidaritet? Vi er nødt til at gøre mere for at dele, hvad vi gør i praksis. Det kan ikke bare være ideologiske holdninger.

 

24. december 2023

 

Oversat fra Socialist Resistance af Poul Bjørn Berg