Det Palæstinensiske Feministiske Kollektiv kræver umiddelbar og ubetinget frihed for den palæstinensiske politiske fange, feministiske aktivist, forsker og revolutionære leder, Khalida Jarrar. Hun viser os, at "håb i fængslet er som en blomst, der vokser ud af sten."

af Palæstinensisk Feministisk Kollektiv (USA)

Læsetid: 3 minutter

 

Jarrar har været holdt fanget af bosætter-staten i mere end seks år med i alt fem fængslinger og sidder i øjeblikket siden den 26. december 2023 uden sigtelse i et af de zionistiske fangehuller. Hun står nu over for sin største udfordring: de brutale virkninger af isolationsfængsling. Den 12. august 2024 overførte de koloniale zionistiske fængselsmyndigheder hende fra Damon-fængslet i Haifa til Neve Tirza-fængslet i Ramla, hvor hun udsættes for umenneskelige forhold i fuldstændig isolation.

 

Tilbageholdelse, fængsling og kønsmæssig vold er hjørnesten i den amerikansk-støttede zionistiske kolonisering af Palæstina. Den zionistiske bosætterstat har gjort volden i fængsler og arrestationer af palæstinensere til et våben som led i sine bestræbelser på at lade palæstinensere “forsvinde” – en praksis nedarvet fra det britiske kolonimandatstyre for mere end 100 år siden og siden skærpet som et værktøj i undertrykkelsen. Fængslingen af palæstinensere er direkte forbundet med adskillelsen af vort folk fra deres land, splittelse af familier, begrænsning af bevægelsesfrihed og krænkelse af palæstinensisk liv.

 

I årtier er de sager, som det zionistiske militære retssystem har ført mod palæstinensere, end med domfældelse i 99 procent af tilfældene, ofte gennem tvungne tilståelser opnået under ulidelig tortur, uden adgang til advokater eller nogen form for retfærdig rettergang.

 

Som det er sket for titusindvis af palæstinensere, blev Jarrar fængslet af det zionistiske regime som straf for at kæmpe for befrielsen af Palæstina og palæstinensiske politiske fanger. Palæstinensiske fanger har længe været udsat for kønsbestemt og seksuel vold, både i bestræbelserne på at underminere palæstinensisk modstand og på at ødelægge vores samfund. På det tidspunkt, hvor hun blev anholdt igen, forskede Jarrar i kvindelige fangers oplevelser. Som forsker på Muwatin Institut for Demokrati og Menneskerettigheder ved Birzeit Universit undersøger Jarrar sammenhængen mellem bosætteres brug af fængsler i Palæstina og det globale fængselsindustrielle kompleks og sætter fokus på samtaler mellem kvindelige fanger.

 

Khalida Jarrar siger, at afskaffelse [af fængselsvæsenet] er en kamp for hele menneskeheden: “At afvikle bosætternes kolonialistiske slaveri er et afgørende skridt for menneskeheden – for dem, der har lidt under dens virkninger i årtier, og for dem, der fortsætter med at afvise og stå imod.” Jarrar er mor, partner, barn, søster, mentor, leder, kriger og medlem af Palæstinas lovgivende forsamling. Stillet overfor ubeskrivelige tragedier siger hun, at vi skal “skabe håb fra fortvivlelsen”, mens hun skaber klasseværelser ud af fængselsceller og opretter systemer, så fængslede kvinder kan undervise hinanden. Hun siger: “De ønsker at gøre os tavse, men vi bliver ved! Vores stemmer vil fortsætte med at skrige for at afslutte besættelsen! Jeg repræsenterer mit folk, og mit folk vil fortsætte sin ædle kamp mod besættelsen!”

 

I årtier er palæstinensiske mænd, kvinder og børn blevet arresteret i hobetal. Det nuværende folkedrab er skabt gennem en brutal indespærringskrig i Palæstina. Ifølge Commission of Detainees’ Affairs og Palestinian Prisoners’ Society har bosætterstaten mellem oktober 2023 og august 2024 arresteret mere end 10.300 palæstinensere på Vestbredden, herunder Jerusalem. I samme periode er der blevet udstedt mere end 8322 ordrer om administrativ tilbageholdelse. Denne praksis tillader bosætterstaten at tilbageholde palæstinensere uden anklage eller retssag, og på ubestemt tid. Ifølge Addameer – Prisoners Support and Human Rights Association er administrativ tilbageholdelse metodisk og udbredt og en overtrædelse af den såkaldte internationale lov. Vi kender ikke engang omfanget af disse tilbageholdelser, da der er frigivet lidt reel information om palæstinensere fra Gaza kidnappet under dette eskalerede folkedrab.

 

Vi kræver øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af Khalida Jarrar og alle palæstinensiske fanger.

 

Denne folkemorderiske krigsmaskine, der fængsler, dræber, ødelægger og målretter ethvert palæstinensisk liv, skal demonteres.

 

Og vi står sammen med internationale antiimperialistiske og feministiske bevægelser, der forpligter sig på at afskaffe fængsler, afkolonisere oprindelige lande og sætte en stopper for kønsrelateret og sexistisk vold. Ligesom Khalida er alle mennesker, der er fængslet i det globale fængselsindustrielle kompleks, politiske fanger. Fra Turtle Island [betegnelse for verden eller for Nordamerika brugt af især indfødte folk, o.a.] til Palæstina har den racistiske kapitalismes og bosætterkolonialismens kræfter været afhængige af på én gang at kunne opstille grænser, udøve tortur og folkedrab, bruge kønsmæssig vold og samtidig stjæle jord.

 

Kampen for Khalidas frihed er afgørende for alle vores bevægelser, der arbejder for at ophæve koloniale og imperialistiske systemer med tilbageholdelse, indespærring og fængsler, der opretholder zionismen, det amerikanske imperium og deres globale, brutale krigsmaskineri

 

Vi kræver frihed for Khalida Jarrar og alle palæstinensiske fanger!

Befri Khalida!

Befri dem alle!

 

21. September 2024

 

Oversat fra Solidarity af Anne Haarløv

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com