Kunstmuseet Arken udstiller frem til 12. januar en række af den mexikanske maler Frida Kahlos værker. Et liv i kunsten hedder udstillingen på Arken, der ligger i Ishøj syd for København.

af Svend Vestergaard Jensen

Indgangen til hendes udstilling prydes med et kæmpe foto i vægstørrelse af hende iklædt mexikansk klædedragt og smykker. De mange fotografier af Frida Kahlo (1907-54) er vel også forklaringen på, at hun er blevet et ikon, sammen med hendes malerier, som er selvportrætter i mange varianter. Udstillingen viser, hvordan Frida skaber og iscenesætter sin identitet gennem kunsten.

Hun må have elsket at blive fotograferet. Hun var model for mange – også kendte fotografer. Men ikke desto mindre fremstår hun som den geniale maler, der tog sit kunstneriske udgangspunkt  "i sin egen tilstand". Frida Kahlo lærte for alvor at male – nærmest som tvang – på et hospitalsophold efter en voldsom trafikulykke som passager i en sporvogn. Ulykken mærkede hende for resten af livet og satte sit kraftige præg på hendes kunst.

Den anden store ulykke, som hun sagde, var ægteskabet med manden, maleren Diego Rivera (1886-1957). Deres samliv, deres konflikter, dramaer, lykke og ulykke, brud, kaos og harmoni, mellem dem, er også et tema, der på udstillingen kan fornemmes og ses i hendes malerkunst. Næppe i Riveras egne malerier, hvoraf nogle også kan ses på Arken.

Selvportrætter

Det er netop hendes liv og alle dets aspekter, der er fokus i hendes malerier. De er selvportrætter med et utal af varianter, og de udtrykker også andet end relation til manden. Maleriernes direkte, kompromisløse og selvbeskrivende karakter gør Frida Kahlo til noget andet end Rivera. Hun er også "særlig mexikansk". Præ-colombianske – indianske rødder – skulpturer, smykker og symboler er også i hendes billedsprog, ligesom dyr er det. Og på den måde fornyede hun også den mexikanske kunst og kultur.

Frida Kahlo levede i perioden efter den mexikanske revolution fra 1910 og årene frem. Kreativiteten eksploderede, især i 1920’erne efter flere århundrede års undertrykkelse. Hendes kunst gennem især selvportrætterne skildrer hendes dramatiske liv. Ingen tvivl om, at surrealismen var en del af hendes kunst, ligesom hos Rivera, omend hans mere må betegnes som kubistiske for nogle af dem. Men ikke entydigt. Om Kahlo var surrealist svarede hun: "De troede, jeg var surrealist, men det var jeg ikke. Jeg malede aldrig mine drømme. Jeg malede min egen virkelighed"

Diego Riveras kunst var for anmelderen indgangen til mexikansk kunst, især til vægmalerierne. Under et ophold for nogle årtier siden i Mexico var det Riveras museum og andre steder, hvor hans vægmalerier var, jeg gik efter, og ikke Frida Kahlo, som dengang mest "bare" var Diego Riveras kone, der ganske vist malede, men intet i forhold til, hvad ægtemanden kunne. Det er først op i 1980’erne, at Frida Kahlo bliver kendt og på den måde "gør sig uafhængig" af Rivera. Fra da af kom der gang i udstillinger, film og bøger om hende.

Skal ses
Mexico oplevede efterdønningerne efter revolutionen, og i 1930’erne kom en progressiv præsident til magten. Cardenas blev valgt til præsident. Venstrestrømninger så også dagens lys. Kommunistpartiet var forlængst dannet, og ægteparret Rivera/Kahlo tilsluttede sig det i slutningen af 1920’erne, men med staliniseringen af partiet, som fulgte diktaterne fra Moskva, forlod de det nogle år efter. De blev en del af et større venstrefløjsmiljø, der også indbefattede de venstreoppositionelle, der enten blev smidt ud af det kommunistisk parti eller selv gik. Ægteparrets hjem blev også et åbent sted for nogle af dem.

I dette miljø kom også politiske flygtninge fra Europa. Og det var præsident Cardenas, der som den eneste leder i verden til sidst ville give den russiske revolutionære, Lev Trotskij og hans familie, asyl. De ankom i 1937 til Mexico City, til forstaden Coyacan, hvor Rivera og Kahlo, boede. De gav den russiske familie husly. Cardenas, der var præsident fra 1934 til 1940, gennemførte en række progressive tiltag, og var med til at skabe en særlig periode i mexikansk historie.

På udstillingen på Arken vises filmklip inde ved selve udstillingen. I den større biograf vises en længere produktion med såvel historiske optagelser som interviews med kunsthistorikere med flere. Ligesom hendes skitser til kunstværker er her, samlinger af diverse levende billeder. At se alt det, ikke mindst hendes malerier, er noget andet end at læse om det i en bog, der kan være nok så illusteret. Altså udstillingen "Et liv i kunsten" skal ses på Arken. Frida kan stadig nås!

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com