Billedtekst: Nicholas Nyrop Vinthen, Global Aktion. Foto: Gitte Hesselmann.

Kære venner. Jeg står her på vegne af Global Aktion, en aktivistisk solidaritetsorganisation der støtter politiske og sociale bevægelser i det Globale Syd, primært i det sydlige Afrika. Og lad mig fortælle jer en ting: Vores partnere har aldrig nogensinde troet på den udbredte myte i Danmark om, at USA på noget tidspunkt skulle have været den “gode stormagt”. I de mange, mange år vi i Danmark har pralet af vores tætte forhold til USA, har millioner af mennesker over alt i det Globale Syd lidt under USA’s brutale jernhånd, med tortur, sult, indespærringer, indskrænkede frihedsrettigheder og død til følge. Og det er denne voldelige supermagt, som vores regering nu velvilligt inviterer ind i vores hjem.

Amerikansk voldsparathed viser sig eksempelvis i den meget, meget lange liste over amerikanske kup i lande i det Globale Syd. Bare siden Anden Verdenskrig har USA foretaget kup, ofte med ekstremt voldelige midler, mod regeringer i Costa Rica, i El Salvador, i Panama, i Guatemala, i Brasilien, i Chile, i Bolivia, i Argentina, i Nicaragua, i Haiti, i Iran, i Irak, i Syrien, i Congo, i Etiopien, i Chad, i Indonesien, i Laos, og jeg kunne blive ved, og jeg kunne blive ved.

Alene i Guatemala blev 200.000 civile dræbt af det amerikansk-støttede og bevæbnede militærregime efter CIA-kuppet mod den demokratisk valgte regering i 1954. Og i Irak blev en halv million civile irakere dræbt af amerikanske soldater, der i 2003 invaderede Irak på baggrund af en løgn om masseødelæggelsesvåben.

Der har heller ikke været en større sponsor af folkemord i nyere historie end USA. USA leverede tonsvis af våben til Indonesien i 1960’erne, mens det indonesiske styre udførte en af verdenshistoriens mest omfattende folkemord mod sin egen befolkning, med amerikanske embedsmænds samtykke. Man estimerer, at mellem 1 og 3 millioner mennesker blev dræbt med amerikanske våben. Amerikanske embedsmænd udråbte det som en sejr efterfølgende, fordi man mente, at man på den måde effektivt havde undertrykt kommunismen i Indonesien, ved simpelthen at slå dem alle ihjel.

Den dag i dag leverer USA våben og bistand til folkemord. Selvom Marokko i 2015 blev dømt af den spanske højesteret til at have begået folkemord mod den oprindelige befolkning i Vestsahara, et land som Marokko har besat i 50 år, leverer USA alligevel våben og diplomatisk dække til den marokkanske besættelse. Selvom Saudi-Arabien af flere eksperter, inklusive organisationen Genocide Watch, er blevet anklaget for at begå folkemord i Yemen, leverer USA alligevel våben og diplomatisk dække til den saudiske regering, hvis USA ikke ligefrem selv bomber Yemen. Og selvom Israel gang på gang begår veldokumenterede, folkemorderiske krigsforbrydelser, hvor kvinder og børn bliver sprængt i stumper og stykker, leverer USA alligevel våben og diplomatisk dække til Netanyahu og hans kumpaner.

Det er denne voldelige supermagt, som vores regering velvilligt inviterer ind i vores hjem.

Men Danmark er jo tæt allieret med USA? Kommer de ikke til at opføre sig anderledes over for os? For at besvare det, kan vi kigge nærmere på et andet land, der har haft amerikanske baser og amerikanske soldater udstationeret. I Japan har der været udstationeret amerikanske soldater i mange år. Mellem 1972 og 2009 begik amerikanske soldater 5634 forskellige forbrydelser, inklusive 25 mord, 385 røverier, 25 brandstiftelser, 127 voldtægter, 306 overfald og 2827 tyverier. Alligevel bliver amerikanske soldater ikke tilnærmelsesvis retsforfulgt for kriminalitet i samme grad som japanere bliver. Og i den danske kontekst ved vi nu, at amerikanske soldater ikke engang kan blive retsforfulgt i Danmark og dermed kan begå mord, seksuelle overgreb, vold og røverier mod danskere fuldkommen straffrit.

Det er denne voldelige supermagt, som vores regering velvilligt inviterer ind i vores hjem.

Det gør mig forarget, det gør mig vred, og ja det gør mig faktisk bange, at vores regering er mere interesseret i at beskytte amerikanske soldater fra retsforfølgelse end at beskytte os. Deres egne borgere, som har stemt på dem og givet dem magt. Det er fuldstændig vanvittigt, og hvis jeg kunne sige en ting til politikerne inde på Borgen lige nu, så er det, at de fandeme burde skamme sig!

Hvordan kan det passe, at Mette Frederiksen, Troels Lund Poulsen og Lars Løkke og alle de andre politikere vil invitere en stormagt indenfor, der aktivt truer med annektering? Jeg fatter det simpelthen ikke.

En ting kan man dog ikke være i tvivl om. Mette Frederiksen, Troels Lund Poulsen og Lars Løkke vil gerne fremstå som ansvarlige voksne. “Vi tager ansvar og træffer de hårde beslutninger!”, siger de. Men det er ikke ansvarligt at sælge sin egen befolkning ud for en stormagt. Det er ikke ansvarligt at give en militærstyrke med så vanvittig en historie af krigsforbrydelser straffrihed på ens eget territorium. Det er ikke ansvarligt at dukke nakken for en bølle som Trump. Lad mig fortælle jer, hvad det er: Det er vattet, det er kujonagtigt, og det er rygradsløst.

Jeg er 24 år. Jeg er vokset op i en verden af krig, klimakollaps og økonomiske kriser, foranlediget af magtliderlige og snæversynede politikere. Jeg er vokset op i en verden, hvor politikere træffer fuldkomment elendige beslutninger, der koster mig og mine generationsfæller vores muligheder, vores handleevner, vores fremtid. Hver gang virker det til, at politikerne har overgået sig selv, og så kommer de alligevel med en ny ide til at gøre livet surt for os. Men jeg lover jer en ting: Jeg vil gøre modstand, og De skal fandeme få kamp til stregen.

Husk, at når politikere den næste tid i forbindelse med oprustning taler om svære beslutninger, om hårde prioriteringer, så er det jer, kære venner, der skal frem med pengepungen. Oprustning bliver den nye undskyldning for at skære i velfærden, for at skære i hospitalerne, i børnehaverne, i skolerne. Velfærdsstaten har været på retræte i mange år nu, det er der ingen tvivl om, og hvis man påpeger problemerne, har man altid fået at vide af politikerne, at det er flygtningenes skyld, det er de arbejdsløses skyld, det er bureaukraternes skyld. Nu bliver det så oprustningens skyld.

Men lov mig, kære venner, lov mig, at I ikke bliver grebet af modløshed. Lov mig, at vi sammen bliver ved, og bliver ved, og bliver ved med at organisere, med at demonstrere, med at gøre modstand, indtil politikerne bøjer sig, og baseaftalen med USA bliver revet midt over.

For vi skal blive ved med at kæmpe imod baseaftalen, ikke kun for vores families, vores venners, vores naboers skyld, men også ud af respekt for de millioner af mennesker i det Globale Syd, der har måttet lide under amerikansk imperialisme, mens Danmark har pralet af sin tætte alliance med USA. De mennesker fortjener at blive mindet, at blive husket. Lad deres modstand være ledestjerne for os i kampen for en fredelig og lykkelig verden.

Fortsæt kampen, kære venner, og tak for ordet.