Netmagasinet Solidaritet

Foreslå en udtalelse om Gaza!

{{brizy_dc_image_alt entityId=
Mange organisationer vedtager i disse uger udtalelser, som kræver våbenhvile og hjælp til Gazas befolkning. På den måde kan man (du) rejse diskussionen og brede solidaritetsarbejdet ud.
Af Socialistisk Information
Læsetid: 2 minutter

Til inspiration bringer vi her henvisning til forskellige udtalelser.

 

Erklæring fra Netværket for Kvinder, Fred og Sikkerhed om Gaza - opfordrer indtrængende den danske regering til at arbejde aktivt for at stoppe den militære aggression mod Gazastriben, der forårsager store tab blandt civile, især kvinder og børn. (3. november 2023):

 

FOAs kongres i Aalborg: Stop krigen og send nødhjælp til de civile nu! Regeringen skal presse på for en permanent våbenhvile i Gazakonflikten. (23. november 2023)

 

3F Københavns generalforsamling: Våbenhvile nu - Fuld adgang for nødhjælp til Gaza (20. november 2023)

 

3F BJMF’s bestyrelse fordømmer Israels folkemord i Gaza (7. november 2023)

 

Socialistisk Ungdomsfront: En grim virkelighed - erklæring om solidaritet med Palæstina, vedtaget på stormødet 5. november 2023

 

Kommunalbestyrelsen i Albertslund vedtog på sit møde den 14. november 2023 nedenstående udtalelse med stemmerne 13-7-1 (flertallet bestod af B, Ø, F, L (Albertslund-Listen) samt fire socialdemokrater)

 

Danmark skal bakke op om FN’s krav om våbenhvile

2,3 millioner mennesker er fanget i det blokerede Gaza, mens bomberne falder. De er afskåret fra mad, vand, brændstof og elektricitet - en humanitær katastrofe er i fuld gang. Israels angreb på Gaza skal stoppes øjeblikkeligt. Bomber og drab på tusindvis af civile kan ikke retfærdiggøres - ikke som reaktion på Hamas forfærdelige gidseltagninger og drab på civile d. 7/10 og heller ikke med henvisning til en stats ret til at forsvare sig selv.

 

Det er uforståeligt at den danske regering i FN ikke ville stemme for en våbenhvile. Danmarks manglende opbakning til en våbenhvile øger desuden risikoen for at krigen breder sig til andre dele af Mellemøsten med yderligere uoverskuelige konsekvenser.

 

Danmark bør lægge linjen om og alliere sig med EU-lande som Irland, Spanien, Belgien og Portugal - og det store flertal af verdens lande og befolkninger, der kræver våbenhvile nu og overholdelse af international ret nu!

 

Vi [kommunalbestyrelsen i Albertslund] sender derfor vores opfordring til Folketing og regering om, at tilslutte sig FN’s opfordring til våbenhvile og overholdelse af international lov.