Palæstinensere inspicerer Aklouk Tårnet, som blev ødelagt af et israelsk luftangreb den i Gaza By den 8. oktober 2023. Foto: Palestinian News & Information Agency (Wafa) in contract with APAimages, CC BY-SA 3.0, Wikimedia

 

De overstiger kvalitativt alt, hvad de zionistiske væbnede styrker har begået fra 1949 og indtil i dag, og er sammenlignelige med, hvad der skete under Nakba [fordrivelsen af palæstinenserne, o.a.]. De går endda endnu videre end sidstnævnte med hensyn til intensiteten af drabene, ødelæggelserne og fordrivelserne.

 

Vi hører ind imellem fra nogen, der vil lægge en dæmper på, hvad den israelske stat har foretaget sig siden Al-Aqsa-Stormen [Hamas’ angreb den 7. oktober, o.a.], at den under alle omstændigheder dagligt begår forbrydelser, og med jævne mellemrum fører krige, så det nye totalangreb på Gaza ikke er andet end en fortsættelse af dette gamle, permanente mønster. Det er selvfølgelig sandt, at forbrydelser og aggression er to af grundpillerne for den zionistiske stat som en bosætter-kolonial stat, baseret på krig og ’etnisk udrensning’. Men at nedtone den nuværende aggression mod Gaza og benægte, at den kvalitativt adskiller sig fra alle tidligere tragedier, som det palæstinensiske folk har måttet lide under fra Nakba til i dag, falder lidt for godt sammen med de løgne, som zionisterne prøver at sprede i forsøget på at overbevise om, at de dødstal, der oplyses fra Gaza, er overdrevne af propagandamæssige grunde.

 

Sandheden er, at den nuværende aggression mod Gaza, med al mulig tydelighed, er en krig, der sigter mod folkemord, og som sådan indebærer massemyrderier og ’etnisk udrensning’, to forbrydelser mod menneskeheden ifølge international lov. Disse forbrydelser overstiger kvalitativt alt, hvad de zionistiske væbnede styrker har begået fra 1949 og indtil i dag. De går endda endnu videre end sidstnævnte med hensyn til intensiteten af drabene, ødelæggelserne og fordrivelserne. Nakba 1947-1949 var en krig, der gik ud på at erobre landet Palæstina og udføre ’etnisk udrensning’, hvorved det overvejende flertal af befolkningen i det erobrede område blev gjort til flygtninge, samtidig med, at det anslås, at mere end 11.000 blev dræbt, ud af en befolkning på ca. 1,3 millioner arabiske indbyggere i Palæstina på det tidspunkt.

 

Med hensyn til den nuværende aggression mod Gaza, så har den indtil videre, på mindre end syv uger, forårsaget mindst 15.000 dødsfald ud af en befolkning på ca. 2,4 millioner i Gaza-striben, med mere end halvdelen fordrevet fra den nordlige del til den sydlige del, som forberedelse til fordrivelsen helt ud af Palæstina, sådan som de højreekstremistiske kredse ønsker det, eller i det mindste samlingen af dem ved den egyptiske grænse i flygtningelejre, der kan tjene som kz-lejre, under overvågning af den israelske hær. Og det er så kun det, der er resultaterne af den første fase af den zionistiske aggression, der rettede sig mod den nordlige del af Gaza-striben, og hvor det så er meningen, at den skal følges op af en anden fase, rettet mod den sydlige del, hvad der vil medføre en meget kraftig forøgelse af dødstallene.

 

Det er sket i et døds- og ødelæggelsesvanvid, der overstiger alt, hvad der sket i de krige, der har været i verden, siden nedkastningen af atombomber over Japan i 1945. Sagen har nået et sådant punkt, at New York Times har afdækket de rædsler, der finder sted, også selv om USA’s regering er direkte medskyldig i aggressionen. Det skete i en artikel af Lauren Leatherby fra den 25. november, med overskriften ’The civilian population of Gaza, under an Israeli barrage of fire, is being killed at a historic rate’. Journalisten, der har skrevet denne reportage, gør rede for, at det ikke kun drejer sig om bombardementernes tempo, der løber op i 15.000 indtil den korte våbenstilstand, men også deres beskaffenhed, da Israel har gjort udstrakt brug af 900 kg-bomber, som er meget sjældent brugt siden Anden Verdenskrig og krigene i Korea og Vietnam.

 

I reportagen citeres militære talspersoner fra USA for at sige, at de stort set aldrig har brugt et sådant kaliber i dette århundrede, og at de er gået uden om endda 200 kg-bomber, fordi de er for store til at blive nedkastet over byer som f.eks. Mosul i Irak eller Raqqa i Syrien under krigen imod ISIS. Under slaget om Mosul, der begyndte i oktober 2016 og varede i ni måneder, blev 10.000 mennesker dræbt som ofre for ISIS og ofre for den USA-ledede koalition, det vil sige to tredjedele af det antal, der er blevet dræbt i Israels krig mod Gaza på mindre end syv uger.

 

Det, der gør disse tal endnu mere gruopvækkende, er, at 70 procent af dem, som det zionistiske folkemordsmaskineri har taget livet af, er kvinder og børn, en procentdel af et så enormt omfang, at det er uden sidestykke i nogen krige i nyere tid. New York Times-reportagen fastslår, at antallet af børn, der er død under bygerne af israelske bomber over Gaza de seneste syv uger, overstiger det totale antal af børn, der er blevet dræbt sidste år i alle de krige, der fandt sted på forskellige globale krigsskuepladser, herunder Ukraine-krigen, der begyndte i februar 2022.

 

En anden reportage i Washington Post 13. november, slog fast, at antallet af børn, dræbt af Israel i Gaza i løbet af den første måned af deres vanvittige bombardementer, oversteg antallet af børn, der blev dræbt i Yemen og Irak, og ca. to tredjedele af det antal børn, der blev dræbt under 10 års krig i Syrien. Avisen sammenlignede de 4.125 børn dræbt i Gaza på én måned med de følgende gennemsnitlige antal børn dræbt under en måneds kampe i Irak (19), Yemen (41), Afghanistan (56) og Syrien (100). Det er ingen hemmelighed, at drabet af børn i særlig grad er et afskyeligt træk ved folkemord, da det udtrykker viljen til helt at udslette det folk, der er målet.

 

Alle disse data viser den dybe alvor af den krig med sigte på folkemord, som den israelske stat har ført imod Gazas befolkning siden Operation Al-Aqsa-Stormen. Det kommer ikke bag på nogen, at den ekstreme hævntørst, der voksede frem blandt israelske jøder, kombineret med den zionistiske yderste højrefløjs tilstedeværelse i magtens centrum, gjorde en så vanvittig voldsudøvelse alt for forudsigelig. Det var nemt at se, hvor det bar henad, og derfor også det særligt belastende ved de vestlige regeringers støtte til de zionistiske myrderier under påskud af Israels angivelige ’ret til selvforsvar’ (antallet af dem, der indtil videre er blevet dræbt, har ti gange oversteget antallet af dræbte som følge af Al-Aqsa-Stormen).

 

Det er en støtte, der er gået så langt som til afvise opfordringen til våbenhvile, hvortil kommer, at USA, Tyskland og andre sender militære forstærkninger til Israel og til de østlige Middelhavslande som støtte til Israels myrderier. Det er første gang siden midten af forrige århundrede, at disse regeringer åbent har støttet en krig, der sigtede mod folkemord.

 

Hvad der er endnu mere alvorligt, er de arabiske regeringers meddelagtighed, idet de indtil videre har afstået fra at gribe til olie-våbnet, der er stærkeste pressionsmiddel i deres besiddelse, der kan være til hjælp for det palæstinensiske folk. Det er, fordi de vestlige lande i dag er bange for, at oliepriserne igen vil stige, ikke kun af økonomiske grunde, men også, og især, fordi det vil tjene Ruslands interesser med hensyn til at finansiere sin krig mod Ukraine på et tidspunkt, hvor det står over for problemer i den henseende.

 

6. december, 2023

 

Gilbert Achcar voksede op i Libanon. Han er nu professor ved Development Studies and International Relations på School of Oriental and African Studies (SOAS) I London, og har et omfattende forfatterskab bag sig vedrørende det arabiske forår, Mellemøsten og USA’s udenrigspolitik.            

 

Oversat fra International Viewpoint af Niels Overgaard Hansen