Et udspil for retfærdig omstilling var tiltrængt, for stærke kræfter forsøger at spille sociale hensyn – frygten for ”gule veste” – ud mod klimabevægelsen. Men det konkrete indhold i udspillet er tre tiltag med begrænset rækkevidde – suppleret med et ”princip”, som i bedste fald er uheldigt formuleret.

De tre tiltag handler om:
1.    Transport: Billige leasing-elbiler (omkring 1.000 kr. om måneden) til lavindkomstfamilier, der bor i tyndtbefolkede områder eller har langt til job eller uddannelse
2.    Opvarmning: Øget fjernvarme- eller varmepumpetilskud til dem med lave indkomster
3.    Omskoling: Bedre understøttelse til arbejdsløse, der tager en uddannelse.

Transport
Lige når det gælder elbil-forslaget, gør man en del ud af at minde om, at Enhedslisten ikke vil fremme bilvæksten, men den kollektive trafik. Det står dog meget uklart, hvor omfattende en trafikomstilling, man har i tankerne.

Der henvises til andre Enhedsliste-forslag: Op til seneste finanslov foreslog Enhedslisten at give adgang til den kollektive trafik i hele landet for 400 kr. om måneden, og at dække trafikselskabernes underskud i 2024 mod en garanti på bevarelsen af alle busruter, der står foran lukning. Busgarantien er dog helt utilstrækkelig, fordi trafiknettet mange steder allerede er sparet ned til et helt ubrugeligt niveau. Og frem for alt er der behov for et kæmpe beløb til udbygning af den kollektive trafik.

Udspillet nævner, at Enhedslisten vil “modvirke vækst i den samlede danske bilpark”, men det er ikke klart, hvad der skal lægges i “modvirke”. For fem år siden fremlagde folketingsgruppen en klimaplan, som kun ville bremse den igangværende bilvækst lidt. I dag er der allerede over 2,8 mio. personbiler i landet, og ifølge Energistyrelsens seneste prognose passerer bestanden 3,5 mio. om ti år.

Beboere mange steder i landet er afhængige af bilen til lokaltransport, men man behøver ikke af den grund at støtte motorvejskørsel på længere strækninger, hvor toget er en mulighed. Her kunne for eksempel ekstra billig leasing af små elbiler med kort rækkevidde og billig adgang til offentlige delebiler have en positiv effekt.

Opvarmning
Det er oplagt, at der skal gives en socialt gradueret støtte til at komme af med fossil opvarmning. Dt konkrete forslag handler om tilskud til at få fjernvarme eller varmepumpe, med op til 75 pct. af omkostningerne for husstandene med de laveste indkomster.

Her er kun selve forslaget beskrevet – der er ikke noget om andre sider af grøn omstilling af boliger. Det ville ellers være oplagt at foreslå en støtteordning for energirenovering af boligerne. Og så er der de voksende ressourceproblemer, som betyder, at mange må vente mange år på fjernvarme.

Der er udsigt til kritisk mangel på råstoffer til vindmøller, fjernvarme, jernbaner m.v. om få år. Samtidig fortsætter regeringen med at støtte klimaødelæggende og ressourceslugende infrastrukturprojekter som Lynetteholmen og nye motorveje og broer. Og den lader markedskræfterne råde, så de mest købestærke lægger beslag på ressourcerne.
Enhedslisten bør derfor foreslå en social og miljøvenlig planlægning af ressourceanvendelsen på bl.a. bygge- og anlægsområdet.

Omskoling
Under overskriften “grøn jobgaranti” finder man lidt overraskende ingen jobgaranti, men derimod en forbedret støtte til, at arbejdsløse kan omskole sig. Det er selvfølgelig en forbedring, men det giver ingen sikkerhed for et nyt job.

Hvis det skal give nogen mening at tale om grøn jobgaranti, må der indføres en ret til ansættelse i et grønt job (om nødvendigt offentligt) med fuld løn i en eventuel omskolingsperiode.
Her er der stadig behov for at udfolde Enhedslistens egne årsmødevedtagelser. Partiets grønne delprogram siger f.eks., at ”der må gennemføres omfattende grønne jobplaner og garanteres ligeværdig beskæftigelse, efteruddannelse og omskoling til dem, hvis arbejdspladser forsvinder som følge af den grønne omstilling”.

Social omfordeling
Næsten alle pengene til udspillets tiltag skal hentes fra meget rige borgere og fra bankprofitter: en engangsskat på 1 % af formuer over 35 mio. kr. i 2024 og en engangsskat på bankernes overnormale profit i 2023. Med hvorfor skal løbende udgifter over syv år finansieres ved engangs-skatter? Det virker noget kortsigtet og åbner ikke de samme perspektiver som en mere permanent beskatning.

Tiltagene og finansieringen har altså en klar social profil. Den samlede omfordelingsvirkning er dog ikke særlig stor, for vi taler om tiltag for ca. 3 mia. kr. om året.

Der er brug for andre og større reformer, for at alle arbejdende, arbejdsløse, uddannelsessøgende og pensionister kan få råd til og reel mulighed for at leve mere klimaskånsomt. Mange varer vil blive dyrere, ikke mindst på grund af den igangværende klimaødelæggelse og udtømning af råstoffer. Derfor er det nødvendigt med vidtgående social omfordeling, som løfter de lave indkomster og lægger låg på velhavernes overforbrug. Samtidig er det afgørende at fremme holdbarhed, reparation, genbrug, deleøkonomi og at forsvare og udvide de kollektive velfærdsordninger. Det er også solidarisk omstilling.

Problematisk ”princip”
Ud over de tre tiltag indeholder udspillet et forslag om en ”principbeslutning”: ”Provenu fra grønne afgifter bør […] i udgangspunktet hverken anvendes til erhvervsstøtte eller til andre politiske initiativer, men føres tilbage i lommen på borgerne”.

Disse formuleringer kan næsten lyde som om det ikke længere vil være god Enhedsliste-politik at bruge indtægter fra grønne afgifter fra industri og landbrug til f.eks. at finansiere momsfritagelse af plantebaserede og klimavenlige fødevarer eller udbygning af den kollektive trafik. Dvs. til tiltag, der både vil være lighedsfremmende og drive omstillingen til et mere klimavenligt forbrug. Og det kan jo ikke være meningen?

Manglerne til trods sender udspillet et tiltrængt signal om, at klimapolitik kan og skal være socialt retfærdig. Men sådan som udspillet er skruet sammen og præsenteret, bliver signalet desværre også, at ”den grønne omstilling” kører, den skal bare være mere socialt afbalanceret. Med politisk ordfører Pelle Dragsteds ord skal fonden ”være med til at sikre, at alle borgere kommer økonomisk tørskoede gennem den grønne omstilling”. Signalet er også, at den omfordeling, vi ønsker, blot handler om at de allerrigeste skal betale lidt mere, ikke om indgreb i markedskræfterne og ejendomsforholdene. Altså et signal om, at Enhedslisten ikke vil forandre ret meget i det danske samfund.

Det er en forsømt lejlighed til at fortælle om, hvad der virkelig er brug for, og hvad Enhedslisten virkelig vil.

Socialistisk Arbejderpolitiks Forretningsudvalg, den 21.april 2024