NPA fordømmer mordene, som fandt sted i Nice og udtrykker sin solidaritet med ofrene, deres famiiler og nærmeste. Ud fra de tilgængelige oplysninger, ser det ud til, at drabene blev begået i navn morderiske, jihadistiske ideer.

af NPA

Udtalelsen fra NPA (Nyt Antikapitalistisk Parti) fortsætter:

 

Denne tragiske begivenhed viser, at regeringens politiske og repressive tiltag er helt og aldeles virkningsløse, fra Vigipirate-planen (betegnelse for Frankrigs nationale sikkerhedssystem) til de fortsatte indskrænkninger af frihedsrettigheder.

 

Tværtimod er de islamofobiske udtalelser fra magthaverne og deres ophørlige provokationer led i en krigslignende logik, som kun kan forstærke de allerede eksisterende splittelser. De skaber fanatikere af alle afskygninger og leder frem til nye katastrofer.

 

I forhold til magthaverne er dette en intern krig, men den har samme logik som alle klassiske krige: Regeringen appellerer til, at vi bakker den op og accepterer dens anti-sociale, krigsagtige, fremmedfjendske og islamofobiske politik. den bygger på de følelser, som er vakt af disse angreb. Marine Le Pen på den yderste højrefløj presser denne logik til det yderste ved at kræve tiltag kendt fra krigstid, uden tvivl med nye begrænsninger af frihedsrettigheder.

I stedet for denne politik kræver vi, så hurtigt som muligt, garantier for fuldstændig lighed for alle i landet, et stop for stigmatisering og diskriminering af udlændinge, afvisning af islamofobi i tale og i handling og støtte til tiltag, som kan styrke retfærdighed og social lighed.

 

Vi bekræfter vores kamp mod de reaktionære og dødelige ideer, som bevæbner morderne og skaber splittelse. Vi opfordrer alle progressive organisationer til at sige nej til at slutte op om retorikken og implementeringen af undertrykkelse, og i stedet fremme udtryk og eksempler på solidaritet mellem forskellige dele af befolkningen, hvor end de måtte bo, og uanset deres nationale oprindelse og religiøse tro.

 

Vi tænker her især på demonstrationerne og andre initiativer mod racisme og for lighed, som er den bedste garanti for at forsvare et lighedsbaseret og solidarisk samfund over for alle de kræfter, der fremmer en borgerkrig.

Montreuil, 29. oktober 2020.

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com