Denne tale blev holdt af Jan Olov Carlsson på 1. maj-demonstrationen i den svenske by Umeå. Som faglig aktiv i mange år koncentrerede han sig om det, som sker på Tesla lige nu, og hvad faglig kamp betyder.

af Jan Olov Carlsson

Læsetid: 3 minutter

Det er i dag 191 i Tesla-strejken. Det gør den til en af de længste konflikter nogensinde i Sverige. Det er også en af de vigtigste, vi har haft. Strejken handler om at have trygge vilkår i arbejdet. Uden kollektive overenskomster bestemmer arbejdsgiverne enevældigt i alle spørgsmål, som ikke reguleres ved lov. Arbejderne på Tesla kan en dag opdage, at der ikke blev nogen lønforhøjelse i år, men lønnedgang, eller at der ikke bliver betalt overtidstillæg osv.

 

Strejken på Tesla er også en strejke for magt og indflydelse på arbejdet. Arbejdsgivere, som ikke vil underskrive kollektive overenskomster, foretager en tydelig markering – de vil ikke afgive en eneste millimeter af deres magt og kontrol – de er af den opfattelse, at arbejdere og funktionærer skal adlyde uden at kræve nogen rettigheder. Her hører vi ekkoet fra den gamle industriherre-mentalitet.

 

Her ser vi klassesamfundets ækle tryne stikke op fra møget.

 

Strejken mod Tesla er også en modig strejke! På den anden side står en af verdens stærkeste og mægtigste kapitalinteresser, som desforuden ledes af en fagforeningsfjendsk ejer, der er fuld af nykker og uberegnelig. Som en eller anden sagde, Elon Musk er Teslas Putin.

 

Men vi ved, at kollektive overenskomster og kæmpende fagforeninger er en absolut forudsætning for rykke vores positioner frem på arbejdspladserne og forandre magtforholdene. Derfor er den her strejke en uhørt vigtig kamp for hele arbejderbevægelsen.

 

Men kammerater, jeg må også sige dette; kollektive overenskomster er ingen garanti for arbejderindflydelse.

 

For mange bliver kampen for kollektive overenskomster det samme som en kamp for den svenske model. Men den tiljublede svenske model er ikke bare kollektive overenskomster. I sin aktuelle praktiske udformning bekræfter den for eksempel arbejdsgivernes ret ensidigt at lede og fordele arbejdet, ret til at beordre overarbejde uden hensyntagen til den enkeltes behov, at der ikke eksisterer noget økonomisk demokrati, at der er sket en hård faglig centralisering og at det er blevet vigtigere at omfavne og kramme kapitalen end at tage kampen op.

 

Så undskyld mig, men Saltsjøbad-aftalen fra 1938, den svenske models stammoder, ligger som en våd klud over en radikal samfundsudvikling. Endnu vådere blev kluden med Industriaftalen i slutningen af 90’erne. Siden da har kampen mod de strukturelle lønforskelle og mod de ulige vilkår for kønnene i arbejdet brilleret ved sit fravær. Det her er, kære venner, at bande i den faglige kirke.

 

Men på samme måde som vi indser, at den svenske velfærdsmodel ikke findes mere som et eksempel til efterfølgelse, må vi indse, at den såkaldte svenske model heller ikke er en særlig god model til at bekæmpe og mindske kløfterne i samfundet. Til at udfordre magten på arbejdspladserne og tilmed i hele samfundet, behøver vi selvfølgelig kollektive overenskomster, men vi har også brug for en faglig strategi, hvor underdanigheden og kryberiet for autoriteterne ikke råder længere. Strejken mod Tesla kan forhåbentligt inspirere til en sådan selvtillid.

 

Men så skal den vindes! På værkstedet i Umeå er strejken nærmest total. Det var ikke mindst deres krav om tryghed med en kollektiv overenskomst, som fik IF Metall til at tage kampen op.

 

Det er ikke bare for princippernes skyld, vi støtter strejken. Det er på grund af den betydelige utryghed, som alle uden kollektive overenskomster befinder sig i. Når jeg står strejkevagt udenfor Tesla bliver jeg mindet om, hvad faglig kamp drejer sig om. Og det er vældigt konkret. Det drejer sig om retfærdighed. Det drejer sig om at kræve sin ret og blive behandlet med respekt.

 

Det drejer sig også om, at kampen for socialisme starter omkring netop det her: at bryde eller i det mindste begynde at bryde, kapitalismens dominans over alle tilværelsens områder. Derfor kan vi ikke give køb på, at kollektive overenskomster skal være gældende.

 

Vi giver fuld støtte til strejken. Vi skal bidrage med alt det, vi kan for at vinde denne sejr. Og endnu en gang – den skal bare vindes.

 

Den er en del af kampen. Hver dag. Den er ingen genveje til socialismen! Tak.

 

Artiklen er oversat fra Internationalen af Leif Mikkelsen

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com