Det centrale tema i Potsdamer Bahnhof er, hvad krigen gør ved mennesker.

Vi forlod John Russell på tærsklen til USA’s indtræden i krigen i bogen Stettiner Bahnhof.

Vi er let og elegant sprunget over belejringen af Leningrad, ørkenkrigen, D-dag, Kursk og Stalingrad.

Den tidligere idealist er koncentreret om et og kun et mål, at redde sig selv og sin familie levende ud af krigens kaos, i live og helst helskindet og med mindst mulig skade på sjæl og krop.

Det bliver i bogen stadig tydeligere, at den verden, de forlod ved krigens udbrud, ikke vender tilbage, og de selv som mennesker ikke kan leve det samme liv. Mange af krigens oplevelser har forandret dem fundamentalt.

De voksne havde forsøgt at opretholde illusionen om normalitet efter nazisternes magtovertagelse, og de dyrkede små oaser af fortid med teater, restauranter og cafebesøg og den hjemlige hygge i de private hjem, men i takt med, at nazismen og krigens væsen trængte ind i hver en krog af samfundet, blev det efterhånden blot en nostalgisk drøm.

Krigen ændrede vilkårene drastisk, fysisk og mentalt. Maden lignede ikke mere mad, duften i u-banen var ikke det friske pust af årstiden og parfumer, tog og U-Bahn kører ikke mere, og husenes rækker ligner en hjemløs’ tandsæt, hvor hvert andet hus er bombet til ruiner. Huse, der engang var hjem for familier.

Familierne er blevet spredt for vinden. Nogle er flygtet, som John Russell selv, andre er flyttet i sikkerhed for bomberne, og en stadig større gruppe er er ved fronten- unge som gamle. Krigen gør teenagere til mænd på kort tid – men hvilken slags mænd?

Vi finder hurtigt John Russell i en faldskærm svævende i mørket over Berlin – han er på vej tilbage til sin by. Målet er at redde hans familie, inden det er for sent. Kan han finde dem? Er de i live? Elsker de ham stadig? Har sønnen Paul tilgivet ham flugten fra Tyskland. Hvem er farligst for familien: de desperate nazister, der aner enden på tusindårsriget, om ikke før så ved Hitlers selvmord, eller er det de hævntørstige sovjetiske soldater, hvis eget land er lagt i ruiner med millioner af døde til følge – unge mænd, der ikke har set en kvinde i umindelige tider?

Derfor hænger han der! I en sovjetisk faldskærm! – og vanen tro har han indgået en pagt med djævelen. I modsætning til de andre bind i serien, så er Potsdamer Bahnhof en rigtig krigsroman med meget action, spænding og ubehagelig realisme.

Det, der holder serien sammen og får den til at skille sig ud, er stadig alt det, vi mærker, iagttager og lærer om menneskers vilkår. Der er ikke ét afsnit om krig, hvor det ikke er menneskene og deres livsvilkår og følelser, der i centrum.

Hvor blev idealismen af? Hvem ved? Måske finder andre vejen til at spille den rolle?

Jeg synes bestemt, dette bind lever op til seriens høje standard, og hvert bind har heldigvis sit eget fokus, rytme og stil. Det bevirker, at jeg nok bliver ramt af genkendelsens glæde, men også i vidt omfang oplever nye facetter af virkeligheden og menneskene – nok til, at jeg jo nok også ser frem til det næste bind.

Potsdamer Bahnhof. Forlaget Solidaritet, december 2023. 347 sider, 150 kr.

Kan købes fra forlaget eller i enhver velassorteret boghandel:

De fire første bind i serien sælges for øjeblikket til en fordelagtig pris. Et godt tilbud, hvis du endnu ikke er begyndt at læse serien eller måske som en julegave til en, der er hooked på spænding, mennesker og historie.