Kun en til halvanden måned før 25 års-dagen for Tjernobyl-katastrofen den 26. april 1986 indtraf reaktor-havariet på Fukushima-atomkraftværket i Japan. I Europa er Fukushima-ulykken politisk slået ned som en bombe i Tyskland, landet med den stærkeste bevægelse imod atomkraft i verden.

af Jens Riis Bojsen

Læsetid: 4 minutter

På papiret burde Fukushima-atomkraftværket have været sikkert. Men i en verden af profithunger, nedskæringer de forkerte steder, ansvarsforflygtigelse osv. osv. er der meget langt fra de fine risiko-analyser på papiret og til den kontante virkelighed. Ved Fukushima er vi vidne til 3 skandaler:

Skandale 1 – ikke sikret tilstrækkeligt mod kæmpe-tsunami
I sin tid blev Fukushima bygget til at kunne modstå en tsunami-flodbølge på 5,7 meter, men jord-skælvet nu i 2011 udløste en 10 meter høj tsunami-flodbølge. En så voldsom tsunami forekommer selvfølgelig ikke så ofte, og det er selvfølgelig dyrere at sikre sig herimod.

Da jordskælvet indtraf, blev reaktorerne fuldautomatisk lukket ned, ganske som de skulle. Herefter producerede de ikke mere elektricitet til at drive reaktorernes enorme kølevandspumper. Øjeblikke-ligt gik nødstrømsanlæggets dieselgeneratorer i gang. De sørgede nu for strøm til reaktorernes køle-vandspumper. Perfekt. Men et stykke tid efter kom den uventet høje tsunami-flodbølge, overskylle-de beskyttelsesmurene og kortsluttede nødstrømsanlægget og samtlige elektriske installationer, in-klusive kontrolrummene. Som en yderligere reserve, hvis nødstrømsgeneratorerne ikke virker, har man kæmpestore akkumulatorer. Men fordi alt det elektriske var blevet kortsluttet af tsunami-flodbølgen, kunne de heller ikke bruges!

Uden køling begyndte brændselselementerne ved reaktor 1, 2 og 3 delvist at smelte sammen. End-videre har Fukushima-reaktortypen en kedelig tendens til at danne brint under de omstændigheder, som herskede nu. Brinteksplosioner ødelagde bygningen omkring hver af reaktorerne. Ved reaktor 4 begyndte bassinet med brugte brændselselementer at koge tør for vand med risiko for, at brænd-selselementerne ville smelte sammen og afgive radioaktivitet op igennem den ødelagte bygning. Her opstod nu en brinteksplosion, der ødelagde taget ved reaktor 4´s bygning. For øvrigt er de svenske reaktorer og en fjerdedel af hele verdens reaktorer af samme type som Fukushima. Ved Hamburg 175 km fra Danmark ligger de to nærmeste.

Skandale 2 – containment for svag
Selv om reaktor 1, 2 og 3 er lukket helt ned, producerer helvedesmaskinerne fortsat en så kraftig varme, at de hver kan koge 300 tons vand væk i døgnet – ellers smelter reaktorerne sammen, og så har vi katastrofen i næsten Tjernobyl-klassen. I en desperat kamp imod tiden improviserede man herefter indpumpning af havvand ved de 3 reaktorer plus bassiner for brugte brændselselementer. Men da havde reaktorerne allerede taget skade af delvis nedsmeltning indvendig og brinteksplosio-ner + kortslutninger udvendigt.

Fredag den 25. marts kom en meget grim overraskelse, da et par arbejdere blev udsat for uventet høje stråledoser: Vandet i turbinehuset var blevet forurenet med radioaktive stoffer, som stammer inde fra reaktorens indre – og nu var det altså trængt ud. Der var således revner i den massive betonindeslutning (containment). Dette havde hidtil været anset som “fuldstændigt hypotetisk”. Samtidig har det vist sig meget vanskeligere end håbet at retablere alle de kortsluttede elektriske installationer, og kontrolrummet har derfor i skrivende stund ikke fungeret i 3 uger. Man famler delvist i blinde i en desperat kamp for at forsøge at retablere strømforsyningen og søge at få kølesystemet i gang igen.

Skandale 3
… består i, at myndighederne har godkendt disse reaktorer, som nu beviseligt har mere end svært ved at klare katastrofen. En for svag containment og utilstrækkelig tsunami-sikring er en skandale i den absolutte topklasse. I 1986 var man i Vesten hurtige til at sige, at Tjernobyl katastrofen i høj grad skyldtes, at der ikke var nogen containment.

Nu har vi så i Japan en beskadiget containment. I 2002 blev det afsløret, at elselskabet TEPCO i mange år systematisk havde forfalsket rapporter om fejl. Alligevel gav myndighederne selskabet lov til at fortsætte med driften af atomkraftværkerne. Også i Tyskland har man været meget flinke overfor stærkt fejlplagede reaktorer som f.eks. Brunsbüttel og Krümmel ved Hamburg. Den japan-ske offentlighed har derfor nu mistet tilliden til TEPCO og myndighederne.

I en tid med stigende oliepriser og bekymring for CO2-udslip har atomindustrien vejret morgenluft og store profitter, og siden år 2001 har man talt om en atom-renæssance. Man har gjort alt for at ba-gatellisere og bortforklare Tjernobyl. Udsigten til en A-kraftrevival har med Fukushima imidlertid lidt et betydeligt tilbageslag.

Den tyske modstand
Fukushima er slået ned i Tyskland som en bombe. Tyskland har en række særdeles fejlplagede atomkraftværker af samme type som i Japan. Alt i alt er betydelige dele af den tyske befolkning nervøse ved atomkraft. Men igennem 10 år har verdens stærkeste bevægelse imod atomkraft været passiv pga. parlamentariske illusioner til den socialdemokratisk-grønne koalitionsregering, som vedtog en afvikling af atomkraften (men først i år 2022). Først da både Socialdemokratiet og De Grønne kom i opposition, forsvandt atomkraftmodstandens parlamentariske illusioner, og da for-bundskansler Angela Merkel i 2010 fik vedtaget en udsættelse af afviklingen af atomkraften, ople-vede modstandsbevægelsen imod atomkraft sit største opsving i 25 år med betydelige demonstrati-oner.

For at tage luften ud af atomkraftmodstanden har Angela Merkel reageret øjeblikkeligt på Fukushi-ma ved at udskyde udsættelsen af atomkraftafviklingen og ved øjeblikkeligt at lukke de 7 ældste og mest fejlplagede reaktorer i Tyskland. Atomkraften er derfor et særdeles varmt emne i Tyskland lige nu, hvor ca. 2/3 af befolkningen er imod. Det viste sig ved valget i delstaten Baden-Württemberg, hvor regeringspartiet CDU (Angela Merkels parti) for første gang siden 1949 måtte afgive magten til De Grønne og Socialdemokratiet. Et virkeligt opsigtsvækkende valgresultat.

Lørdag den 26. marts fandt kæmpedemonstrationer sted i Tyskland imod atomkraft – de største nogensinde ! En bagatel af 250.000 deltog– 120.000 i Berlin, 50.000 i Hamborg, 40.000 i Köln og 40.000 i München (se billederne fra demonstrationerne her: http://anti-atom-demo.de) . Og påskelørdag den 25. april – dagen før Tjernobyl-katastrofen den 26. april for 25 år siden – mobiliseres der til kæmpedemonstrationer i Tyskland imod atomkraft. Disse demonstrationer finder sted ved 10 atomkraftværker overalt i Tyskland.

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com