Det er helt forskelligt fra USA´s præsident George W. Bush, da han invaderede Irak i 2003. Det var noget, han havde forberedt sin befolkning på i over et års tid for at oppiske en nationalistisk entusiasme for krigen.

Store dele af den russiske hær synes ikke engang at have fået at vide, at de skulle ud i krig, da de blev sendt over grænsen, hvilket fremgår af mange af de videofilm, der cirkulerer på nettet med tilfangentagne og demoraliserede russiske soldater.

Derfor er det blevet ekstremt vigtigt for Kreml at få monopol på, hvordan krigen, eller den ”militære specialoperation” som denne officielt kaldes, nu bliver formidlet i russiske medier. I fredags i sidste uge vedtog det ekstraindkaldte russiske parlament en lov, som forbyder al kritisk rapportering om krigen, og siden er alle selvstændige nyhedskanaler i princippet blevet gjort tavse. Facebook og mange andre sociale medier, med hvilke russerne har kunnet holde kontakt med omverdenen, er blevet lukket ned. Med risiko for at lyde som en slidt kliche, er det ikke urimeligt at tale om et nyt jerntæppe mellem Rusland og Vesten.

Samtidig fortsætter de forbudte demonstrationer mod krigen. Søndag den 6. marts blev der afholdt en relativ stor en af slagsen i Moskva, hvor grupper af mennesker, hovedsageligt unge (en tabt generation for Putin), drog rundt i spredte klynger i byen, hvor de senere blev jaget af politiet. Over 6.000 personer opgives at være blevet arresterede i forbindelse med dette. De fleste blev løsladt efter at være blevet idømt en bøde på et par tusinde kroner, men det siges, at de som aktivt organiserer manifestationer eller spreder ”fake news” om krigen, kan få op til 15 års fængsel.

Nu har dele af den russiske venstrefløj, som tragisk blev splittet ved krigsudbruddet, omgrupperet sig i organisationen Socialister mod krigen, som også er i kontakt med venstreaktivister i blandt andet Ukraine, USA og Sverige. I et manifest, som blev offentliggjort den 2. marts skriver Socialister mod krigen blandt andet: ”Kremls propaganda forsøger at overbevise os om, at hele nationen støtter op om magthaverne, og at det bare er ynkelige overløbere, provestlige liberale og den ydre fjendes lejesoldater, som kæmper for fred. Det er en fuldstændig grundløs løgn. Denne gang har det vist sig, at de gamle ræve i Kreml er i mindretal. Flertallet af russere vil ikke have en broderkrig”.

Derudover fastslår manifestet følgende punkter:

Der hverken findes eller fandtes en trussel mod den russiske stat, som krævede, at man sender vore soldater ud for at dræbe eller blive dræbt. Dette er ingen ”befrielse” af Ukraine. Vor hær sønderskyder fredelige ukrainske byer på ordre fra en håndfuld milliardærer, som drømmer om at beholde deres magt over Rusland i al evighed.

Denne krig fører til uoverskuelige katastrofer for vore folk. Både ukrainere og russere kommer til at betale dyrt for det med deres blod. I sidste ende kommer fattigdom, inflation og arbejdsløshed til at ramme os alle. Det er ikke de rige oligarker, som får regningen, men de fattige arbejdere, pensionisterne og de arbejdsløse.

Denne krig kommer til at ødelægge Ukraine og reducere Rusland til et stort fængsel. Oppositionsmedierne er allerede blevet lukket. Mennesker fængsles for at have uddelt løbesedler, demonstreret og for indlæg på de sociale medier. Snart kommer russerne til kun at kunne vælge mellem fængslet eller mønstringskontoret. Krigen vil medføre et diktatur af en type, vi aldrig tidligere har set.

Denne krig øger hele trusselsbilledet mod vort land. Til og med de ukrainere, som for bare en uge siden sympatiserede med Rusland, lader sig nu hverve for at kæmpe mod vor hær. Med sin aggression overtrumfede Putin alle de ukrainske nationalisters tidligere forbrydelser og NATO-krigshøgenes intriger. Putin gav dem alle de argumenter, de kunne ønske sig for nye missil- og militærbaser rundt om vore grænser.

Manifestet afsluttes med budskabet: ”Der findes kun en måde hvorpå disse katastrofer kan forhindres. Vi – Ruslands mænd og kvinder – må selv stoppe krigen. Dette land tilhører os, ikke en håndfuld gale gamle mænd med paladser og luksusyachter. Det er på tide at tage det tilbage. Vore fjender befinder sig ikke i Kiev eller Odessa, men i Moskva. Og det er på tide at jage dem ud derfra. Krigen er ikke Ruslands. Krigen er Putin og hans regime. Derfor er vi, russiske socialister og kommunister, imod denne forbryderiske krig. Vi vil stoppe den for at redde Rusland.”

Følg russiske socialister mod krigen på den engelsksprogede webside www.nowarleft.com

Læs hele manifestet på Solidaritet.dk

Oversat fra Internationalen af Peter Kragelund