Se også udtalelsen fra Sotsyalnyi Rukh sidst i denne artikel

 

Flere af partierne opfattes af mange ukrainere som ”pro-russiske.” Her er det vigtigt at forstå, hvad det i dag betyder at være "pro-russisk."

 

Før 2014 var der en relativ stor gruppe politikere, der opfordrede til tættere integration med russisk-ledede internationale institutioner, i stedet for de institutioner, der knytter sig til den euro-atlantiske sfære. Andre foreslog, at Ukraine skulle træde ind i en forbundsstat med Rusland og Belarus.

 

Efter Euromaidan-begivenhederne og Ruslands fjendtlige handlinger på Krim og i Donbas blev den pro-russiske lejr marginaliseret. På samme tid blev der set ned på dem, der markerede sig som pro-russiske. Alene det at opfordre til neutralitet var nok til at blive anset for at være anti-vestlig, illiberal, populist, venstreorienteret og meget mere.

 

Om end disse synspunkter og holdninger var vidt forskellige, så blev de slået sammen under ét og fordømt, bl.a. fordi de kritiserer og stiller spørgsmålstegn ved den pro-vestlige, neoliberale, og nationalistiske diskurs, der har domineret Ukraines politiske sfære siden 2014. En fordømmelse, der på ingen måde tager hensyn til det ukrainske samfunds politiske mangfoldighed.

 

Også venstrefløjspartierne rammes

Både de partier og politikere, der er nu stemples som "pro-russiske" – og som er blevet suspenderet – har forskellige relationer til Rusland. Mens nogle har forbindelser til russiske blødmagt-initiativer, og hvor karakteren heraf kun sjældent undersøges, så er der andre, der påvirkes af de sanktioner, der rettes mod de russiske interesser.

 

De fleste "pro-russiske" partier i Ukraine er først og fremmest pro-sig-selv, med autonome interesser og indtægter i Ukraine. De tager sig af de anliggender, der vedrører det store mindretal af russisktalende ukrainske statsborgere, der er koncentreret i landets sydøstlige regioner (Donbas). Tre af de suspenderede partier deltog i parlamentsvalget i 2019 og fik 2,7 mio stemmer, svarende til 18 procent. I meningsmålinger, foretaget kort før den russiske invasion, fik de tre partier støtte fra 16-20 procent af vælgerne.

 

Andre partier på Zelenskys suspensionsliste er af venstreorienteret observans og spillede i årene 1990-2000 en vigtig rolle. Det gælder fx Socialisterne og Progressive Socialister, der i dag alle er marginaliserede.

 

Intet parti, der har ”venstre” eller ”socialistisk” i sit navn, vil i dag kunne regne med at få en markant tilslutning ved et snarligt valg. I 2015 blev alle kommunistpartier suspenderet i henhold til loven om af-kommunisering, hvilket blev stærkt kritiseret af Venezia-Kommissionen. De seneste suspenderinger er ikke nødvendigvis motiveret af et ønske om at fjerne venstrefløjen fra det politiske liv, men reelt er det det, der sker.

 

Et indgreb uden betydning

Selv om nogle af de suspenderede partier, fx Progressive Socialister, har en stærk hældning mod det pro-russiske, så er suspenderingen ironisk, fordi den er uden betydning for landets sikkerhed.

 

Praktisk talt alle ledere og sponsorer af "pro-russiske" partier af betydning og med indflydelse fordømmer den russiske invasion og bidrager nu til landets forsvar.

 

Desuden er det uklart, hvordan suspenderingen af partiaktiviteterne vil kunne forebygge en hvilken som helst angivelig fjendtlig handling, som partilederne måtte rette mod staten. Partiorganisationerne er typisk meget svage, politisk som kollektivt, måske med udtagelse af Shariys Parti, der er grundlagt af en af de mest populære politiske bloggere, men som nu fokuserer på humanitære aktiviteter.

 

De, der i den aktuelle situation overvejer at samarbejde med Rusland, enten direkte med Kreml og/eller via dets propagandanetværk, må gøre dette udenfor partistrukturerne, og de vil have svært ved at overføre russiske penge via deres partis officielle konti.

 

Alt dette signalerer, at den ukrainske regerings beslutning om at suspendere partierne til venstre og i oppositionen ikke har meget med de objektive spørgsmål, der forbindes med krigens behov for sikkerhed. Det har til gengæld en del at gøre med den polarisering, der er sket efter Maidan og med re-defineringen af den ukrainske identitet, og som har presset et bredt spektrum af afvigende holdninger ud over grænserne for, hvilke diskussioner der er tilladte. Det handler om Zelenskys bestræbelser på at konsolidere sin politiske magt, og dét begyndte allerede før invasionen.

 

Regeringens manglende beviser

Beslutningen om at suspendere partierne følger et mønster. Siden 2021 har regeringen påtvunget oppositionsledere og medier sanktioner, uden at der er fremlagt tydelige beviser på, at de har gjort noget galt.

 

Således sanktionerede regeringen sidste år Viktor Medvedchuk, personlig ven af Putin, straks efter at meningsmålinger viste, at hans parti var mere populært end Zelenskys "Folkets Tjener", og at det endda kunne overhale ham ved et fremtidigt valg. Sanktionerne mod Medvedchuk og hans tv-stationer blev støttet af USA's ambassade i Ukraine Flere analytikere har siden spekuleret på, om sanktionerne var en medvirkende faktor for, som fik Putin til at forberede krigen, overbevist om at pro-russiske politikere aldrig ville kunne få lov til at vinde et valg i Ukraine.

 

Medvedchuk undslap sin husarrest og gemmer sig for de ukrainske myndigheder. Oppositions- partiet Platform for Livet fjernede ham fra ledelsen, fordømte Ruslands invasion og opfordrede medlemmerne til at forsvare Ukraine.

 

Beslutningen om at suspendere de pro-russiske partier under invasion, kan ses som en nødvendig sikkerhedsforanstaltning, men initiativet skal imidlertid analyseres og forstås i en bredere sammenhæng. Det er ligeledes vigtigt at påpege, at regeringens sanktioner mod oppositionelle partier, politikere og medier længe har mødt udbredt kritik. Mange ukrainere mener, at sanktionerne er designet og gennemført af en lille gruppe personer i landet sikkerheds- og forsvarsråd, der uden diskussioner og på et tvivlsomt grundlag fremmer korrupte interesser.

 

Der er ingen grund til at forvente, at suspenderingen vil ophøre, når krigen er forbi. Justitsministeriet vil, til den tid, tage skridt til at få partierne forbudt permanent.

 

Hvem vil samarbejde med russerne?

Dette vil imidlertid hverken gavne krigsindsatsen eller regeringens ambitioner, og der kan ske det, at nogle ukrainere presses til at samarbejde med Rusland.

 

Kollaborationen med den indtrængende hær har, i de besatte områder, indtil nu været minimal. Det kan dog ændre sig, og de "pro-russiske partier" kan, takket være suspenderingen af og et eventuelt forbud mod dem, få øget tilslutning.

 

Mens Rusland helt sikkert vil først vil gå til disse partier, hvis man beslutter sig for at indsætte en marionetregering i Ukraine, da vil mange af de centrale medlemmer sandsynligvis afslå tilbuddet - de vil ikke risikere deres kapital, ejendomme og interesser i Vesten. Nogle af de lokale ledere, der er valgt med opbakning fra "pro-russiske" partier, har allerede gjort det klart, at de ikke vil samarbejde med de invaderende styrker.

 

Efter suspenderingen af partierne vil medlemmer og aktive sympatisører i de lokale partiafdelinger imidlertid være mere tilbøjelige til at samarbejde med russerne i de besatte områder.

 

Hvis de bliver overbevist om, at de ikke har nogen politisk fremtid i Ukraine og snarere risikerer forfølgelse, da vil de begynde at se mod Rusland. Dét kan nære volden, når "nogen" skal straffes som "forrædere", og vil styrke den russiske propaganda om Ukraines problemer med nazisme. Der er allerede en bekymrende vækst i rapporter om eftersøgninger og arrestationer af oppositionelle og venstreorienterede bloggere og aktivister.

 

Ukraine står overfor en eksistentiel trussel. Landets regering skal forstå, at initiativer som suspenderingerne bidrager til at fremmedgøre dele af offentligheden og skærper mistroen til landets ledere. Det gør landet svagere og vil kun tjene fjenden.

 

Volodymyr Ishchenko er forskningsassistent ved Instituttet for Østeuropæiske Studier ved Freie Universität, Berlin. Hans forskning fokuserer på protester og sociale bevægelser, revolutioner, højreradikale og venstrefløjspolitik, nationalisme og civilsamfundet. Han arbejder på en kollektiv bog om Maidan-oprøret: Mobilisering, radikalisering og revolution i Ukraine 2013-2014.

 

21. marts 2022

 

 

Om det midlertidige "forbud" mod visse partier

Udtalelse 21. marts 2022 fra Sotsyalnyi Rukh (Ukraines Sociale Bevægelse)

 

For nylig vedtog Det Nationale Forsvars- og Sikkerhedsråd en midlertidig suspension af et antal politiske partiers aktiviteter. Listen omfatter både større oppositionspartier, samt mindre kendte partier, der har ordene "progressiv" "venstre" eller "socialist" i deres navn. Præsident Zelensky beskyldte dem for at have "forbindelser til Rusland," men var ikke i stand til at bakke beslutningen op med juridiske argumenter.

 

Vi erkender klart, at i det mindste nogle af disse partier og især deres ledelse

·         bagatelliserer faren ved de russiske chauvinistiske ambitioner, og at de retfærdiggør aggressionen, hvis de da ikke direkte arbejder sammen med Kreml.

·         fordrejer befolkningens frustrationer over regeringens neoliberale politik, så det i stedet gælder om at bekæmpe det karikerede billede af "Vesten," der ødelægger den slaviske nation.

·         udbreder fremmedhad, antisemitisme, homofobi og had.

 

Selv om disse partier har kidnappet venstrefløjens formuleringer, så tjener de i virkeligheden blot oligarkernes interesser.

 

Ethvert muligt samarbejde, som de ovennævnte partier og organisationer samt deres individuelle medlemmer indgår med de russiske aggressorer, skal undersøges og efterprøves ved retten. Personer, der er involveret i sabotage mod den folkelige modstand, må drages til ansvar for deres individuelle handlinger. Vi anerkender vigtigheden og symbolikken af de demokratiske friheder, og at et diskriminerende forbud mod partier ikke har nogen plads har i dagens kamp.

 

Vi har allerede set, hvordan regeringen misbruger krigen til at angribe de ukrainske arbejdernes rettigheder, og nu vil regeringen så begrænse de politiske og borgerlige frihedsrettigheder. Dette kan vi ikke støtte,

 

Desuden vil vi advare mod ethvert forsøg på at stigmatisere venstrefløjen og de sociale bevægelser i almindelighed, med absurde anklager om forbindelser til Kreml, der repræsenterer det modsatte af, hvad venstrefløjen står for. Venstrefløjen og fagforeningsaktivisterne bekæmper, som medlemmer af de militære styrker og territorialforsvaret, aggressorerne. De er med i den frivillige indsats for at skaffe forplejning, udstyr, medicin, evakuering, ophold for flygtninge osv. Og de er med i grupper, der opbygger international solidaritet, støtter kravet om afskrivning af den udenlandske gæld, beslaglæggelse af den russiske stats værdier, samt stop for off-shore-virksomhed.

 

Vi påskønner de utallige venstrefløjsbevægelser, kloden rundt, der har udtalt deres støtte, som anerkender Ukraines ret til selvbestemmelser, og tillige presser deres regeringer til at tage konkrete initiativer.

 

Det ukrainske folk - ikke kapitalisterne, der altid har udbyttet dem og gemt overskuddet i udlandet - må udholde store lidelser i dag, og de fortjener en smukkere dag i morgen. Socialisme er den bedste måde til at bringe mere retfærdighed ind i samfundet, og til at stræbe efter fælles mål. Det er det, Sotsyalnyi Rukh, står for.

 

Oversat og bearbejdet fra Links af Arne Lund