Pandemien har udløst en krise i forskellige dele af menneskers tilværelse. Da fysisk isolation blev indført for at beskytte sundheden, viste det sig, at det arbejde, der er nødvendigt for at overleve, er det virkeligt vigtige. Samtidig er mange kvinder blevet holdt inden for hjemmets fire vægge og afskåret fra de jobs arbejde, der gav dem en indkomst, selv om det var usikre jobs.

Mængden af omsorgsarbejde i familien er øget væsentligt. Det er vokset, sideløbende med en stigning i vold og kvindemord, som er blevet brugt til tvinge kvinderne til at påtage sig den ekstra byrde af omsorgsarbejde. Pandemikrisen har således vist, både at dette sociale reproduktionsarbejde er centralt, når det handler om at styre og finde løsninger på sundhedskrisen, og samtidig skabt en risiko for at kvinders rolle i omsorgsarbejdet bliver forstærket og fasttømret.

Som en modvægt til dette har kvinder over hele verden opbygget og styrket solidariske netværk. De har skabt beskyttelse og modstand mod volden og opbygget nye former for modstand mod den sult, fattigdom og tab af rettigheder, som har udviklet sig under pandemien. Dyrkning, forarbejdning og fordeling af fødevarer, udveksling af fødevarer og værnemidler, erstatning af fysiske møder med virtuelle, udvikling af selvforsvarsmetoder er, blandt meget andet, blevet udviklet i lokalområder under ledelse af kvinderne.

I tilgift til dette har den aktive kamp, kvinder har fortsat under pandemien, ført til vigtige sejre. Abort er blevet legaliseret senest i Colombia og før det i Argentina og nogle mexicanske delstater. Og kvindelige nøglearbejdere (indenfor for eksempel sundhed og undervisning) har ikke tøvet med at gå i strejke for at forsvare deres arbejdsforhold.

Den russiske invasion af Ukraine har ramt kvinder særlig hårdt. Kvinder og deres børn udgør det store flertal af de over en million, der allerede er flygtet. Samtidig tager især yngre kvinder aktiv del i det væbnede og ubevæbnede forsvar af deres land. Kvinder spiller også en nøglerolle i at mobilisere eksilsamfund rundt om i verden og spiller en fremtrædende rolle i anti-krigsbevægelsen i Rusland.

Her den 8.marts vil vi stå vagt om de alternativer, der er blevet skabt i disse år med afsavn. Vi vil understrege den rolle, kvindestrejker har spillet for at gøre arbejdet med social reproduktion synligt i denne sammenhæng.

Vi vil fylde gaderne, internettet og alle andre de steder, hvor kvinders kamp finder sted. Vi ønsker at leve uden mandschauvinisme, uden vold, med anerkendelse af vores arbejde, med lighed. Længe leve den internationale kvindedag!

Udtalelsen blev vedtaget af Fjerde Internationales Internationale Komite den 5. marts 2022