Bolivia tidligere præsident, Evo Morales, opfordrede til at at stemme blankt.

 

Højrefløjskandidaterne Rodrigo Paz og Jorge Quiroga fik henholdsvis 32,1 og 26,7 procent af stemmerne og vil kæmpe mod hinanden i anden runde af præsidentvalget den 19. oktober. Begge repræsenterer de storvirksomheders interesser, fri markedskapitalisme og den økonomiske elite, der sigter mod at genindføre en neoliberal frihed for alle i landet.

 

Paz stillede op på en platform om "kapitalisme for alle" og lovede at sænke skatterne og lukke statsejede virksomheder. Meget af Paz' succes tilskrives hans vicepræsidentkandidat, Edmand Lara, en tidligere politibetjent med en stor fanskare på TikTok, Bolivias mest populære sociale medieplatform. Lara promoverede en dagsorden med "antikorruption" - og refererede til den højreekstreme salvadoranske præsident Nayib Bukele som inspiration. Paz og Lara præsenterede sig selv som en revitaliseret og "moderniseret" højrefløj, der distancerede sig fra den traditionelle højrefløj.

 

Quiroga repræsenterer den traditionelle fløj af den bolivianske højrefløj, der er direkte knyttet til amerikansk kapital og landets oligarki, især dem, der længes efter en tilbagevenden til den brutale neoliberale "tilpasningsperiode" i 1980'erne og 90'erne. Han var vicepræsident i den tidligere diktator Hugo Bánzers regering, der ledede et undertrykkende, amerikansk-støttet militærregime i 1970'erne og senere vendte tilbage som valgt præsident i 1997.

 

Quirogas forslag består blandt andet af et omfattende nedskæringsprogram, afskaffelse af fælles jordbesiddelser, genetablering af forbindelserne med Israel og ansøgning om massive lån fra Den Internationale Valutafond og Verdensbanken.

 

Det regerende MAS-parti – som nemt vandt fire af de sidste valg siden 2005 – led et knusende nederlag. MAS formåede ikke at vinde nogen pladser i Bolivias overhus og sikrede sig kun to pladser i underhuset med 130 pladser, hvor det tidligere havde 75. MAS' præsidentkandidat Eduardo del Castillo fik kun 3 procent af stemmerne, mens MAS samlet set kun lige kom over grænsen på 3 procent, der er nødvendig for at undgå at blive opløst i henhold til boliviansk valglov.

 

MAS' historie

MAS var et produkt af kokadyrkernes kampe i 1980'erne og 90'erne, med Evo Morales – selv kokabonde – som en ledende figur. Organisationen blev dannet som en parlamentarisk samling af græsrodsbevægelser og indfødte bevægelser og kom til magten i 2005 efter et omfattende prør mod privatiseringer af vand og gas. Afvisningen af ​​neoliberalisme var central for organisationens fremgang.

 

MAS forsømte at nationalisere Bolivias gasindustri fuldstændigt, men hævede massivt afgifterne til staten og brugte indtægterne til at finansiere sociale programmer, udvide sundheds- og uddannelsesprogrammer og reducere fattigdom. Mellem 2006 og 2018 reducerede MAS-regeringen fattigdommen med 42 procent og ekstrem fattigdom med 60 procent, samtidig med en nedbringelse af analfabetismen og en stigning i den forventede levealder.

 

En jordreform i 2006 omfordelte 3,9 millioner hektar til 56.000, primært bonde- og indfødte familier, inden 2010. Før denne reform var 66 procent af den potentielt produktive jord ejet af mindre end 1 procent af jordejerne. MAS' tidlige år kombinerede en politik for omfordeling med anerkendelse af oprindelige folks rettigheder, og opnåede derved en enorm legitimitet blandt det fattige flertal.

 

Så hvordan kunne der ske et så omfattende sammenbrud for MAS – som så sent som i 2020 vandt 55 procent af stemmerne og kunne danne regering med absolut flertal?

 

Nogle fokuserer på den offentlige strid mellem Morales og præsident Luis Arce – der fungerede som Morales' finansminister i mere end et årti og vandt præsidentposten ved valget i 2020 – om kontrollen over MAS. Dette førte til enorme splittelser mellem partiledelsen og dens støtter, hvor Morales til sidst åbent konfronterede Arce-regeringen ved at mobilisere vejblokader og demonstrationer.

 

Morales, der var udelukket fra at stille op til dette års valg på grund af grundlovens begrænsninger om valgperioder, opfordrede bolivianerne til at ødelægge deres stemmeseddel i protest. Dette havde en mærkbar indflydelse: Antallet af ugyldige stemmer steg til over 20 procent sammenlignet med tidligere 3,5 procent i gennemsnit.

 

Stemmerne på venstrefløjen var således effektivt splittet op mellem pro-Arce-kandidaten, der stillede op på den officielle MAS-liste, pro-Morales-kandidaten uden stemmer, og de 8 orocent, der gik til Andrónico Rodríguez, en ung MAS-senator og leder af kokadyrkernes fagforening, der tog afstand fra Arce, men blev erklæret "forræder" af Morales for at stille op på en alternativ liste.

 

Fiaskoer

Splittelsen på venstrefløjen forklarer dog ikke den overordnede desillusionering med det regerende MAS.

 

Morales forhindrede et nyt lederskab i at komme frem og fastholdt sig selv som den centrale figur i MAS. I et vist omfang blev sociale bevægelser indlemmet i regeringen, hvilket reducerede autonomien og underminerede græsrodsbevægelserne.

 

MAS, især under Arce, fremmedgjorde i stigende grad mange af de sociale kræfter, der oprindeligt havde bragt dem til magten. Et tegn på dette var, at Den Faglige Enheds-Konføderation af Bondearbejdere i Bolivia (CSUTCB) - den magtfulde fagforening, der engang var hjørnestenen i MAS - blev splittet mellem en fraktion, der støttede Rodríguez, og en anden, der opfordrede til en ugyldig stemme. Ingen støttede dog den officielle MAS-kandidat.

 

Det lykkedes heller ikke MAS at bryde med Bolivias udvindingsbaserede økonomiske model. Man fastholdt afhængigheden af ​​eksport af primære råvarer.

 

Mens indtægterne fra naturressourcer finansierede en omfordeling, efterlod de landet sårbart over for globale prisudsving. Faldende internationale gaspriser siden 2015 har i høj grad reduceret værdien af ​​Bolivias eksport og udtømt valutareserverne. For at opretholde sine subsidier har regeringen optaget store lån og reduceret brændstofimporten, hvilket har ført til udbredt mangel.

 

Siden slutningen af ​​2023 er inflationen steget fra omkring 2 til mere end 20 procent. Dette, kombineret med brændstofmanglen, har skabt skuffelse og manglende tiltro til MAS' evne til at navigere gennem den økonomiske krise.

 

MAS' kollaps understreger grænserne for venstreorienteret valgsucces, der ikke bevæger sig i retning af en grundlæggende ændring af samfundets sociale og økonomiske grundlag. MAS har ikke formået meningsfuldt at afvikle den stat, der er arvet fra århundreders kolonialisme og elitestyre.

 

Men at tilskrive MAS' fald udelukkende til interne fejl overser de dybere begrænsninger, som partiet har mødt i løbet af de sidste 20 år. Bolivia er et af de fattigste lande i Latinamerika og har længe været udsat for kolonial udnyttelse og integration i den globale kapitalistiske orden som en primær vareeksportør.

 

Den globale arbejdsdeling, der håndhæves af imperialismen, binder bevidst det globale syds økonomier til afhængighed. Dominansen af ​​international finans, handelsregimer og virksomheders kontrol over ressourcer hæmmer og ødelægger systematisk forsøg på at industrialisere og overvinde afhængigheden af ​​primære eksportvarer.

 

Enhver regering, der søger at omfordele rigdom eller udfordre oligarkisk magt, står over for enorm modstand. MAS stod over for ubarmhjertig sabotage fra Bolivias eliter og fra USA, som altid har søgt at slukke trusler mod sine imperialistiske interesser.

 

Amerikansk imperialisme

Gennem det fejlagtigt navngivne National Endowment [Bevilling] for Democracy og US Agency for International Development kanaliserede den amerikanske regering hundredvis af millioner af dollars til oppositionsgrupper.

 

Mellem 2002-09 gav USAID mindst 97 millioner amerikanske dollars til projekter for "decentralisering"- og "regional autonomi" amt til oppositionspartier i Bolivia. Pengene gik hovedsageligt til Bolivias Santa Cruz-region, hjemsted for en stor del af landbrugs- og minedriftsoligarkiet, for at støtte deres bestræbelser på at knuse den regering, der truede deres profit.

 

Dette kulminerede i et kupforsøg i 2008, fuldt støttet af USA, som blev besejret af massemobiliseringer.

 

USAID blev endelig udvist fra landet i 2013, men amerikanske bestræbelser på at underminere MAS fortsatte.

 

Organisationen af ​​Amerikanske Stater – kontrolleret af USA for at fremme sine imperialistiske interesser – udløste et kup, der væltede Morales i 2019 ved at fremsætte falske påstande om valgsvindel. Den amerikanske regering støttede det efterfølgende militærdiktatur, indtil masseopstande tvang kupregimet til at udskrive valg, der bragte MAS tilbage til regeringen i oktober 2020.

 

Nu slikker det amerikanske teknologi-oligarki sig om munden ved udsigten til, at Bolivias enorme reserver af lithium – en del af den såkaldte "lithiumtrekant" sammen med Chile og Argentina – bliver sat fri til plyndring. Den amerikanske milliardær Elon Musk, hvis firma Tesla er afhængig af billig lithium til at fremstille batterier, var ærlig om de amerikanske imperialistiske ambitioner efter kuppet i 2019: "Vi vil kuppe, hvem vi vil!"

Det forestående neoliberale angreb vil dog utvivlsomt blive mødt med modstand – Bolivias græsrodsbevægelser og indfødte bevægelser har en enorm kapacitet til at mobilisere protester, ligesom de gjorde i 1990'erne og begyndelsen af 2000'erne.

 

MAS' valgnederlag er ikke den bolivianske venstrefløjs nederlag. Selvom højrefløjen måske er genopstået, er den modstand, der væltede diktaturer, besejrede kup og bragte indfødte og arbejderklassens bevægelser til regering, stadig til stede.

 

September 1, 2025

 

Oversat fra Green Left af Åge Skovrind