"Ghettopakken", som rammer Mjølnerparken, skal behandles ved EU-Domstolen. Den skal afgøre, om EU´s lovgivning beskytter beboernes ret til ikke at bliver diskrimineret på baggrund af etnicitet, og deres ret til et hjem.

af Svend Vestergaard Jensen

Læsetid: 3 minutter

Ordet “ghettopakken” kommer fra en vedtagelse i Folketinget i 2018 – den såkaldte parallelsamfundspakke. Her kom Mjølnerparken på listen over “hårde ghettoer”. Som konsekvens skulle det samlede antal familieboliger i området nedbringes til max 40 procent inden 2030.

 

I 2019 udarbejdede Københavns Kommune og boligselskabet Bo-Vita en såkaldt udviklingsplan for Mjølnerparken, som siden er blevet godkendt af Boligministeriet. Ifølge udviklingsplanen skal to ud af fire karréer frasælges, det vil siges 260 boliger, herunder seniorbofællesskabet Midtgård. I alt bor der i Mjølnerparken, der ligger på Ydre Nørrebro i København, ca. 1700 mennesker.

 

Retsafgørelse i Danmark

Østre Landsret besluttede i begyndelsen af november i år, at EU-Domstolen skal behandle sagen om de beboere i Mjølnerparken, som skal fraflytte deres hjem på grund af ghettopakken. Beboerne her har sammen med Institut for Menneskerettigheder og to FN-menneskerettighedseksperter anmodet EU-domstolen om at tage stilling til, om beboernes ret til ikke at blive diskrimineret på baggrund af etnicitet og retten til et hjem er blevet krænket af den danske stat, og at de derfor kan beskyttes i henhold til EU-lovgivning.

 

Ghettopakkens afgørende kriterium for at blive kategoriseret som “omdannelsesområde” er, om mere end halvdelen af beboerne har såkaldt “ikke-vestlig” baggrund.

 

Beboernes advokat, Eddie Omar Rosenberg Khawaja, ser for sig, at det bliver et langstrakt forløb. Advokaten venter først en afgørelse fra EU-Domstolen i 2024. Herefter skal sagen så tilbage til de danske domstole.

 

Selv om tvangsflytningen af beboerne i Mjølnerparken kan blive kendt ulovlig, er salget af boligerne blevet godkendt, og renoveringer og nedrivninger er allerede påbegyndt i boligområdet.

 

International opmærksomhed

FN har opfordret til stop for salget af Mjølnerparken, indtil der er truffet en afgørelse i beboernes sag mod Boligministeriet – den sag, der nu skal afprøves ved EU-domstolen. Tidligere har FN udtrykt stor bekymring for, at “ghettopakken” er diskriminerende og dermed ulovlig i henhold til de konventioner, som Danmark har tilsluttet sig.

 

I marts i år fik FN´s særlige rapportører for henholdsvis racisme og retten til ordentlige boligforhold tilladelse til at gå ind på beboernes side i sagen mod Boligministeriet, hvor de nu får mulighed for at uddybe deres kritik af lovgivningen. Det er første gang, FN træder ind i en dansk sag på den måde.

 

EU-Domstolen får nu mulighed for at belyse nutidige former for racisme ved at slå fast, at det ikke er muligt for Danmark eller andre EU-lande at skjule etnisk diskrimination gennem fx kategoriseringen “ikke-vestlige”.

 

Lokale aktiviteter og samvær

Beboere i Mjølnerparken har – udover de allerede eksisterende aktiviteter – taget nye initiativer for at forsvare deres boligområde, deres hjem, såsom Nabosnak – et nyt blad med afsæt i Mjølnerparken, der opfordrer til – ja, netop nabosnak og samvær. Og jævnlige aktioner, hvor andre kan deltage, for at forsvare beboerne. Som andre steder, hvor man er under angreb fra staten, er beboerdemokratiet aktivt. Bevægelsen Almen Modstand er ofte en del af dette.

 

Som en beboer fra Mjølnerparken fortæller i bladet Nabosnak: “Når jeg færdes i Mjølnerparken, er der mange. jeg hilser på: mennesker, jeg kender, fordi vi bor samme sted og er venlige og høflige over for hinanden. Det er en form for sammenhængskraft, som har betydning. Jeg kan hverken med min hjerne eller mit hjerte forstå, hvad ghettopakken skal gøre godt for. Jeg kan ikke forstå, at nogen har glæde af at gøre forskel på mennesker alt efter deres etnicitet, uddannelse eller indkomst. Efter min mening er det udtryk for diskrimination og for et menneskesyn, der er skræmmende og har uhyggelige perspektiver”

 

Indlægget slutter:

 

“Jeg er ked af at skulle flytte herfra. Jeg oplever, at tvangsflytning er en form for overgreb, som ikke hører hjemme i et samfund, der kalder sig moderne og demokratisk”.

 

I et andet indlæg kommer en beboer fra gruppen Bydelsmødre med denne opfordring:

 

“Lær hinanden at kende, lær systemet at kende og organisee jer. Det her er vores hjem, jeres hjem!”

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com