Bogens bagside med appetitvækkeren giver håb: “Vi skriver november 1941. John Russell bor i Berlin og er bundet til den by, der bliver mere og mere fremmed for ham, af sin kærlighed til to berlinere. Sin trettenårige søn Paul og sin skuespillerkæreste Effy.”

”Som en af den svindende håndfuld af voldsomt censurerede journalister ser Russell sig nødsaget til at fungere som mellemmand mellem det antinazistiske Abwehr og den amerikanske efterretningstjeneste. Men hans virkelige arbejde, som han nu opfatter det, kredser om et afgørende spørgsmål – hvilken skæbne venter de berlinske jøder, der nu sendes afsted østpå?”

Hvilke kvaliteter var det, der fangede mig i de to første bind af serien?

Det tredje rige er begyndt, at lugte

En af dem er helt sikkert fornemmelsen af at være der selv, helt tæt på især berlinernes trængsler, håb og glæder.

“To år inde i krigen var der ingen tvivl – Det tredje rige var begyndt at lugte. Det lugtede usædvanligt dårligt i U-banen den morgen, syntes John Russell, skønt det kun var styrken af hørmen, som overraskede. Berlinerne syntes i stigende grad at være tilbageholdende med at bruge standardsæben, der nærmest var ligesom sandpapir og som fjernede både snavs og hud, og der var ingen alternativer til de kemikaliefyldte standardfødevarer, som havde skabt en epidemi af prutteri, der bredte sig over hele byen.”

”Nogen gav især det det grå, leragtige brød skylden, andre det mirakelmiddel der gjorde smørret gult. Men uanset årsagen var U-banen det sted, hvor man kunne opleve resultaterne, og flere af medpassagererne kørte med toget med næserne dybt begravet i hals- og lommetørklæder”.

Den kvalitet er i høj grad stadig til stede.

John Russells tilværelse er på nedtælling

Der er hele tiden et ur, der tikker i John Russells baghoved. Hvad sker der med mig og min familie, hvis USA går ind i krigen. Vil jeg blive udvist? Vil jeg blive adskilt fra min kæreste Effy og min søn Paul. Hvilke ubehagelige handler og lyssky affærer skal jeg rodes ind i for at holde sammen på min tilværelse og min familie? Hvem vil bringe min familie ud af landet?

I mellemtiden arbejder han for den tyske hærs efterretningstjeneste. Han får til opgave at bringe en besked til Prag efter alle de gængse gedulgte spilleregler ”Deres møde skal finde sted på Cafe Sremota. Der ligger ved Smetana-broen. Grashof vil sidde på terrassen, ved allersidste bord set fra indgangen. De skal komme præcis klokken 2 med det nyeste nummer af Signal.”

Hvad er der i konvolutten, han skal aflevere? Har nogen ændret på det? Og er det alt sammen en fælde rette mod John Russell? Desværre for Russell ender han midt i konflikterne mellem det kludetæppe af efterretningstjenester, der er spundet mellem den gamle stat og de nye nazistiske organisationer. Vil han rede sig ud af misseren denne gang? Eller?

John Russell er ikke i orkanens øje

Et af serien absolutte styrke i de to første bind har absolut været Downings evne til at bringe John Russell til verdensbegivenheders centrum og derudfra i øjenhøjde skrive episoder, der er essensen af den store fortælling. John Russell overværede jødiske børns afrejse til England, som symbol på såvel samarbejdspolitikken og den lavine af adskilte familier, som blev virkeligheden for millioner af mennesker efter krigens udbrud i bind 1, Bahnhof Zoo.

I bind 2, Schlesischer Bahnhof, oplever John Russell såvel den fyrstelige modtagelse af Ribbentrop i Moskva dagen før Stalin-Hitlerpagtens underskrivelse, som muligheden for at sidde på en trappesten i Moskva og fundere over, hvor kommunismen har ført ham og menneskenes håb om forandring hen?

Det kræver noget mere at troværdigt føre John Russell til Hawaii (Pearl Harbor). Heldigvis gør Downing ikke forsøget. Vi får naturligvis oplevelsen af bombardementer, som var et fælles vilkår for befolkningen i Storbritannien og Tyskland.

Til gengæld får vi så meget andet.

Den troløse kapital

Som vi allerede så i forrige bind er idealisten og nazi-haderen i høj grad i live. Hans møde med adskillige menneskæbner levner ingen råderum for tvivl hos ham og Effy. Dette regime skal falde, før det er muligt atter at kunne trække vejret frit. Det vil gøre det muligt atter at kunne formulere en fornuftig tanke om fremtiden.

Han bliver i stadig stigende grad optaget af jødernes skæbne. De mange tog, der afgår fra banegårdene i Berlin, tog fyldte med jøder. Hvad er deres bestemmelsessted? Hvilken skæbne venter dem der?

John Russel får tilfældigt fat i en omfattende sagsmappe om ordrer på lugtfri giftgas hos amerikanske producenter. Hvad stiller han op med den viden?

Omtalen af den tyske kapitals samspil med nazisterne er veldokumenteret, senest suverænt udstillet af figuren Nyssen i serien ”Babylon Berlin”. En figur, der skal portrættere den unge Thyssen. Den tyske kapitals rolle er også fortalt overbevisende i Daniel Guerins bog: Fascism and big buisness.

Den vestlige kapitals næse for forretninger og mangel på etik er et nyt aspekt i serien med John Russel. Hvor langt er disse store velanskrevne koncerner villige til at gå for at dække over deres gerninger?

John opholder sig ofte sammen med sine internationale journalistkolleger på Hotel Adlon. Deres hverdag er præget af udveksling af gode historier, rygter og solide informationer i en stor forvirring. Når de så sætter sig til tastaturret, hvor sender de så manuskriptet hen?

En ægte afsløring af nazisternes gerning vil føre dem, i bedste fald, lukt ud af landet – de gode historier forbliver på baren – og de ligegyldige ender i de vestlige aviser. Hvorfor ikke tage en god frokost og en enkelt eller to i baren? John Russells drivkraft er heldigvis en anden!

Det er denne drivkraft, der får David Downings John Russell-figur til at være et spændende bekendtskab, og et bekendtskab, som jeg gerne fortsat vil holde fast i.

David Downing: Stettiner Bahnhof. Forlaget Solidaritet 2023. 347 sider, 150 kr. Kan købes direkte fra forlaget her.