Blanke stykker papir ophængt på ”Friheds”-monumentet på Xidian Universitet i Kina. 27. november 2022. Foto: Wikimedia.

Hvad ligger bag de seneste protester i Kina?

Den seneste bølge af protester – på tværs af store dele af Kina – blev udløst af vreden over dele af den skrappe Covid politik, der har været praktiseret gennem snart 3 år. De fandt sted, lige efter at Xi Jinping for tredje gang blev valgt som generalsekretær i Kinas Kommunistiske Parti.

I de sidste par måneder har flere begivenheder opbygget en vrede mod lokalregeringer og ind imellem også mod centralregeringen.

Fem måneders lokal nedlukning førte til folks voldsomme vrede mod lokalregeringen i Shanghai. Den er ledet af Li Qiang, som både er næsthøjest placeret i kommunistpartiet og også udset til næste år at efterfølge Li Keqiang som premierminister.

En anden nylig sag angik arbejderne på det taiwanesisk ejede Foxconn fabrik i Zhengzhou på Wuhan sletterne. Det er den største mobiltelefonfabrik. Her indførte arbejdsgiverne nedlukningsreglerne på en måde, som udsatte arbejderne for virussen. Arbejdernes protester blev undertrykt, men på trods af censuren slap der billeder ud af arbejdere, der forsøgte at flygte fra fabrikken – billeder, som gik viralt på sociale medier.

Men en anden ting, der satte gang i protesterne, var branden i et lejlighedskompleks i Urumqi, hovedbyen i Xinjiang. Den kostede mindst 10 mennesker livet. Fordi Urumqi var nedlukket, og Xinjiang har været under særlig kontrol fra regeringen på grund af det følsomme spørgsmål om uighurerne, kunne brandvæsenet ikke rykke tæt nok på, og folk fik ikke lov at forlade de brændende bygninger. Myndighederne nægter dette, men folk tror ikke på dem.

Det forlyder, at folk ikke bare var vrede over den skrappe nedlukning, men også over den meget uens måde, det blev gennemført på i Kinas forskellige områder?

Jeg tror, at dette hænger sammen med bureaukratiet. Problemet er, at de lavere regeringsniveauer skal opfylde de mål om at kontrollere pandemien, som er sat på højere niveauer – centralt og i provinserne. Embedsmændene ønsker, at deres indsats tager sig godt ud, så de kan blive forfremmet. I visse tilfælde har de indført helt unødigt grove restriktioner. Og civilsamfundet kan ikke tjekke bureaukratiet.

Rammer de barske nedlukninger de fattige og arbejdsklassen hårdere end middelklassen og de rige?

Helt bestemt. De almindelige arbejdere og små virksomheder rammes voldsomt. Regeringen har programmer, så de mest nødlidende forsynes med basale fornødenheder, men når de ikke kommer i tide, skaber det vrede. Mange arbejdere arbejder i en ustabil økonomi, så de mister deres indkomst ved nedlukning.

Arbejderne er ikke generelt imod, at regeringen begrænser virus, men de har problemer med de forlængede nedlukninger, der gør livet meget svært for dem.

Hvad med de arbejdere, der er ansat af de globale multinationale virksomheder, som får så meget profit ud af at udnytte dem?

I Foxconn fabrikkens tilfælde forsøgte ledelsen at tvinge arbejderne i arbejde på trods af en øget smitte og skrappe restriktioner for at bevæge sig i samfundet. Så de blev fanget mellem arbejdsgiveren og staten.

Nogle af de protesterende fra universiteterne har rejst meget mere vidtgående krav end et stop for nedlukning, blandt andet krav om Xi Jinpings afgang. Er der en ny generation, der bliver politiseret?

I de sidste par årtier har der i intellektuelle kredse (herunder studenter) været en voksende bekymring over magtkoncentrationen i hænderne på en lille elite i partiet – især gennem Xi Jinping æraen. Tidligere var regimet i lige så høj grad for markedet, men der var et større politisk råderum for diskussion blandt civilsamfundet og intellektuelle. Der var ikke så meget politisk råderum op til 1989, men der var mere plads end nu.

I 2019 drog studerende Det Marxistisk Samfund på Beijing Universitetet sydpå for at vise deres solidaritet med protesterende arbejdere, men de fleste blev arresteret og deres ledere tilbageholdt i lange perioder. De universitetslærere, der sympatiserede med disse studerende, blev anklaget, og nogle er stadig fængslede.

Det er muligt, at de nylige protester viser, at den frygt aftager, som ramte de studerende og intellektuelle efter det knæk. Men det er uklart, hvorvidt kravet om regeringens afgang har opbakning i den brede befolkning. Der er muligvis en vis overdrivelse i den internationale mediedækning af, hvor udbredt dette krav er.

Omfanget af disse protester er stadig langt fra, hvad det var i optakten til 1989, hvor der var en mere åben politisk atmosfære, og hvor mange mennesker diskuterede Kinas fremtid.

Nogle beretninger omtaler demonstrationer i Hong Kong, hvor folk holder blanke stykker papir op, lige som man gør i hovedlandet. Tror du, der kan ske en genopblussen af den demokratibevægelse i Hong Kong, som ellers har været undertrykt i nogen tid?

Der er stadig en meget vanskelig situation i Hong Kong. Ud over statslig undertrykkelse er de ramt af lokale højreorienterede kræfter. Nogle af disse højreorienterede kræfter er mere interesserede i at flygte udenlands, end de er i at vise solidaritet med de seneste protester i hovedlandet. De har aldrig rigtig støttet den demokratiske bevægelse i hovedlandet.

I sammenhæng med den voksende imperialistiske bevægelse for at inddæmme Kinas fremgang økonomisk, politisk og militært, fremstiller nogle venstreorienterede i Vesten kinesiske demokratiaktivister som agenter for imperialistismen. Hvad siger du til den tendens?

Det er virkelig afgørende for venstrefløjen at skelne her. USA føler sig truet af Kinas øgede økonomiske magt og vil med alle midler søge at inddæmme den og fastholde USA’s overmagt. Selvfølgelig bruger USA den seneste udvikling som en undskyldning for sin fjendtlige politik mod Kina, men det kinesiske folk har også en legitim ret til at kæmpe for et bedre liv og mere demokrati.

En manglende støtte fra venstrefløjen i verden vil adskille dem fra den ægte demokratibevægelse og den virkelige venstrefløj i Kina. Det vil også medføre at nogle demokrati-aktivister vil blive skubbet mod højreorienterede imperialistiske kræfter – ikke bare i Kina, men også i andre lande, hvis regeringer er mål for de imperialistiske kræfter i denne periode med voksende geopolitiske spændinger.

Det udfordrer venstrefløjen til at udarbejde den rette politiske linje i denne situation, men det er nødvendigt at tage den udfordring op.

9. december 2022

Oversat fra Green Left af Anne Haarløv