Læsetid: 6 minutter

De har startet en kampagne, der kræver, at Apple og Foxconn skal stå til regnskab for deres grove mishandling af arbejdere på en kinesisk fabrik, hvor halvdelen af alle iPhones i hele verden fremstilles. De mødte frem den 6. november foran Apples butik på Fifth Avenue i New York og delte flyers ud, der opfordrede forbipasserende til at underskrive en appel, der har opbakning fra faglige organisationer over hele verden.

 

Siden slutningen af oktober har videoer, der viser den brutale behandling på en af Foxconns største fabrikker floreret online og er endda blevet viderebragt af officielle medier i Kina. Online-videoerne har vist arbejdere, der desperat forsøger at flygte fra Covid 19, sult og meget belastende arbejdsforhold i det nedlukkede fabrikskompleks ved at springe over hegn og løbe væk, trods meget dårlige vejrforhold og lange rejser tilbage til de landsbyer, de kom fra.

 

Fabrikken, der ligger i Zhengzhou i provinsen Hunan, er Apples største produktionssted i Kina, med over 200.000 ansatte. Foxconn er Apples største leverandør på verdensplan og har vakt opmærksomhed på grund af elendige arbejdsforhold, der især faldt i øjnene efter en bølge af selvmord på fabrikken i Shenzhen i 2010.

 

Spærret inde på arbejde

Foxconn-arbejdere er midt i højsæsonen for produktion af iPhone 14, og ledelsen har travlt med at opfylde løfterne til Apple om levering til tiden.

 

Siden oktober er der på fabrikskomplekset i Zhengzhou trukket et umenneskeligt ledelsesdiktatur ned over arbejderne, hvor de er blevet lukket inde og har forbud mod at forlade arbejdet. Systemet med indespærring betyder, at arbejderne skal bo på deres arbejdsplads i komplekset i en bestemt periode, så firmaet kan holde produktionen i gang, også under Kinas regionale Covid 19-nedlukninger, for at forhindre udbredelse af smitte i arbejdsstyrken.

 

På trods af dette har der været tilfælde af smitte i komplekset. Men for at opretholde produktionen har Foxconn holdt fabriksportene lukket, så arbejdere forhindres i at komme ud, når tilstandene indenfor bliver helt utålelige. Der har været rapporter om smittede arbejdere, der er blevet tvunget til at gå i isolation i nogle endnu ikke færdiggjorte bygninger med soverum, uden adgang til lægebehandling og daglige fornødenheder. Der er også arbejdere, som sover på selve arbejdsstedet for ikke at sove i samme rum som smittede kolleger, der ikke er isolerede.

 

For dem, der ikke er smittet, er det sådan, at hvis de ikke tager på arbejde, har de ikke kunnet modtage madforsyninger. Den udleveres kun efter arbejdstid, og man kan ikke på anden måde skaffe sig mad, fordi alle restauranter på fabrikken er lukket ned. Arbejderne har også klaget over, at de manglede mundbind og andre værnemidler.

 

Arbejdere, der prøvede at forlade fabrikken, er blevet forhindret i det, undertiden med magt.

 

Det er Apples ansvar

Det er langt fra første gang, Foxconns måde at lægge arbejdet til rette på har givet anledning til nøjere undersøgelser. Nye undersøgelser fra 2019 og 2020 har afsløret, at firmaet beskæftiger langt flere, ansat gennem private agenturer, end det er tilladt i kinesisk lovgivning. Det er en ansættelsesform, der giver dårligere arbejdsforhold end andre korttidsansatte. Foxconn gav dem ikke de rigtige kontrakter og de sociale goder, der er garanteret i den kinesiske arbejdsmarkedslov – også en udbredt praksis på fabrikker i Kina.

 

Efter at der kom videoer frem, der viser arbejdere, som flygter, udsendte Foxconns moderselskab, Hon Hai, en pressemeddelelse den 30. oktober, der lover forbedringer og garanterer flere basisfornødenheder til arbejderne (tre gratis måltider om dagen og en hotline om hjælp og bistand på forskellige områder), tilbud om transport for dem, der ønsker at komme ud, samt åbning af visse restauranter i komplekset. Der er også blevet meldt en firdobbelt bonus ud til dem, der forblev på stedet. Men de fastholder indelukningssystemet – en form for tvangsarbejde.

 

Regeringens fastholdelse af strenge Covid 19-nedlukninger giver ikke firmaer nogen undskyldninger for at gå over til tvangsarbejde. Foxconn vælger fortsat at sætte profit over arbejdernes helbred og menneskerettigheder.

 

Apples pressemeddelelse sidste søndag, dagen for New York-aktionen, var endnu mere skændig. Firmaet erklærede, at det ville sænke tempoet for produktionskapaciteten i Zhengzhou for at ’prioritere arbejdernes helbred og sikkerhed i forsyningskæden (…), sådan som vi har gjort under hele Covid 19-pandemien’.

 

Og alligevel nægter Apple at vedkende sig de skader, der blev påført arbejdere under deres opsyn, og nævner ikke, at de krævede produktionen sat i vejret på en anden Foxconn-fabrik i Shenzhen.

 

Kinesiske statsmedier har indtil nu kun givet sparsomme oplysninger om arbejdsforholdene. Når oplysningerne er strengt kontrollerede, er der brug for en uafhængig tredjepart til at foretage en undersøgelse, der kan afdække sandheden.

 

Som Foxconns vigtigste ordrekilde, med produkter, der efterspørges af forbrugere over hele verden, er Apple ansvarlig for at sætte en sådan undersøgelse i værk under opsyn af internationale faglige organisationer som de amerikanske forbund og International Trade Union Conference.

 

Enmandsprotest

De kinesiske aktivisters reaktion på de ekstreme forhold i Zhangzhou er et led i en decentral verdensomspændende protest, der gentager en meget sjælden enmandsprotest i Beijing i sidste måned, få dage før åbningen af regeringspartiets Nationalkongres.

 

Demonstranten Peng Lifa hængte bannere op på Sitang-broen, der opfordrede til strejker i hele det kinesiske civilsamfund, og til at folk gik på gaden i protest mod præsident Xi Jinping og partiets diktatoriske styre.

 

Det udløste en bølge af demonstrationer over hele verden af kinesere i udlandet, herunder internationale studerende og andre unge, der reproducerede Pengs krav på plakater, der blev hængt op på universiteter og i storbyer. Selv om Pengs krav ikke gik klart imod den kinesiske stats kapitalistiske karakter, så kom hans online-manifest ind på migranters og andre løsarbejderes vanskelige situation, hvor udbytningen af dem er blevet intensiveret under pandemien.

 

Afsløringen af forholdene på Zhengzhous Foxconn-fabrik bevidner yderligere den kendsgerning, at Kinas autoritære styre ikke kan adskilles fra dets hyperudbytning af arbejderne til fordel for den globale vareøkonomi.

 

Solidaritet fra udlandet er helt afgørende

Den politiske undertrykkelse i Kina forhindrer enhver koordineret og uafhængig protest, ud over hasarderede og korte enmandsprotester. Under de betingelser kan kinesere i udlandet spille en ekstraordinær rolle i opbygningen af en effektiv protestbevægelse.

 

Den solidaritetsbevægelse med Foxconn-arbejderne, som de kinesiske aktivister i udlandet selv har sat i gang, er en vigtig follow-up på det, man kunne se på Sitong-broen, fordi den handler om, hvordan regimets politiske magt er forbundet med afhængigheden af dets kapitalistiske sektor.

 

En kamp for ægte demokrati i Kina indebærer opbygningen af en massebevægelse, ikke kun imod autoritære styre, men også imod kapitalens diktatur. Det er derfor nødvendigt med en kritisk holdning til både USA og Kina, der støtter de multinationale selskabers magt til at sætte profit og vækst over arbejdernes liv.

 

For at gøre dette må vi styrke båndene mellem faglige organisationer og denne nye generation af kinesiske aktivister i udlandet og hele verden.

 

10. november 2022

 

Skriv under på opfordringen til Apple om at at undersøge forholdene på fabrikken her.

 

Liu Xing og Ruo Yan er pseudonymer for kinesiske aktivister i udlandet.

 

Oversat fra Labornotes.org af Niels Overgaard Hansen