Shireen Abu Akleh. Foto: Al Jazeera Media Network/Wikimedia. CC-BY-SA 4.0

 

Rapportens resultater kommer måneder efter, at både palæstinensiske, men også internationale, organisationer, embedsfolk, civilsamfundet og mest af alt fra Abu Aklehs familie har kærvet, at der blev placeret et ansvar.

 

Trusler mod journalister

Efter drabet på Shireen Abu Akleh har der i flere måneder været fortsatte angreb på palæstinensiske journalister. Så sent som dagen før offentliggørelsen af rapporten om drabet på Shireen Abu Akleh, raidede israelske styrker hos den palæstinensiske journalist Lama Ghoshehs (mor til to) hjem og varetægtsfængslede hende. Varetægtsfængslingen blev yderligere forlænget af “forhørsmæssige årsager”. Det er ikke første gang, det sker for Lama Ghosheh, der også blev tilbageholdt i 2016 for sin journalistiske virksomhed.

 

Derudover er ikke kun journalister, men også kommende journalister, mål for israelske styrker. Dina Jaradat, 23-årig mediestuderende på Al-Quds Åbne Universitet, blev arresteret den 7. august af det israelske politi i Jenin. Jaradat skulle for retten den 5. september, men det blev udsat grundet hendes svigtende helbred.

 

Jaradat blev nægtet lægehjælp gennem 15 dages konstante forhør trods appeller om lægehjælp på grund af hendes hjernelidelse. Jaradat har hydrocephalus, som kræver regelmæssig tømning af væske fra hjernen. I stedet for at modtage lægehjælp blev Jaradat sendt til Damon-fængslet, flyttet til Rambam-hospitalet i Haifa, for blot at blive sendt tilbage til Damon-fængslet.

 

Disse handlinger tjener til at hindre journalister i at udføre deres arbejde ved at øge risikoen ved at rapportere. Dermed vokser bekymringen for helbred, frihed og, som i Abu Aklehs tilfælde, for at blive ustraffet dræbt.

 

Alene i 2022 er der ifølge en rapport fra International Federation of Journalists begået mere end 479 brud på medielovgivningens rettigheder mod palæstinensiske journalister.

 

For mere end 10 år siden blev Israel degraderet fra at være ”fri” til ”delvist fri”, hvad angår pressefrihed. I lyset af israelske overgreb på palæstinensiske journalister placerede Journalister Uden Grænser i 2021 Palæstina som nr. 170 på en liste over sikkerheden ved at rapportere, mere farlig end Yemen. Seks palæstinensiske journalister og mediearbejdere er blevet fængslede af Israel, en siden 2018 og to siden 2020.

 

Under det voldsomme angreb på Gaza i august i år blev de palæstinensiske journalister, der dækkede vold og overgreb mod palæstinensiske civile og religionsdyrkende, angrebet af både væbnede israelske styrker og bevæbnede bosættere. Mere end 20 palæstinensiske journalister har fået udstedt et rejseforbud fra de israelske myndigheder, som begrænser deres bevægelsesfrihed på Vestbredden og i Gaza.

 

Det er vigtigt at notere sig, at mens palæstinensiske journalister oplever stigende forfølgelse, møder de også international uvilje mod både at beskytte journalister og mod - i fald de bliver myrdet - at kræve retfærdighed og ansvarlighed for deres familier, venner og omgivelser.

 

Israels undertrykkelse, dets censur og unddragelse af ansvar er hverken enestående eller overraskende, snarere fremstår de som kendte midler i repressive regimer. Desværre står palæstinensiske journalister overfor mere end et af disse regimer.

 

De palæstinensiske myndigheder: Fordobl censuren

Som svar på den israelskledede undersøgelse af drabet på SAA udtalte talspersonen for de palæstinensiske myndigheder, Nabil Abu Rdenieh, at ”dette er et fornyet israelsk forsøg på at unddrage sig ansvaret for mordet [på Shireen Abu Akleh].”

 

På trods af sandheden i Abu Rdeniehs udtalelse, svigter den også den mere og mere farlige og frygtindgydende virkelighed, som palæstinensiske journalister opererer i under det palæstinensiske selvstyre.

 

Ud over den ansvarsunddragelse, som det internationale samfund tildeler den israelske hær og dets myndigheder, sker der en stadig mere intensiv grum kampagne fra det palæstinensiske selvstyre for at skræmme palæstinensiske journalister.

 

Den 12. august i år blev den palæstinensiske journalist Mujahed Tabanja arresteret af Selvstyrets efterretningstjeneste i Nablus. Dette skete kun tre dage efter, at Israel myrdede tre palæstinensere i Nablus, herunder ”Nablus-løven” Ibrahim al-Nabusi.

 

Efterretningstjenesten ledes for tiden af Majed Farai, en af Mahmoud Abbas’ trofaste fortrolige, potentiel præsidentkandidat og den vigtigste forhandler med Israel og USA.

 

Tabanja, der siden er blevet løsladt, blev rapporteret tortureret og slået af palæstinensiske forhørsledere. Volden blev brugt for at fremtvinge en tilståelse af, at han var tilknyttet Hamas. Det peger videre på, at journalister, hvad enten de er arresterede af Israel eller af Selvstyret, står overfor mulige falske anklager for at retfærdiggøre deres vilkårlige tilbageholdelse og – i visse tilfælde – tortur.

 

Den 4. september stormede palæstinensiske sikkerhedsstyrker hjemmet hos journalist Mohammad Ateeq (30) i Burquin nær Jenin. Ateeq blev tilbageholdt trods henvendelser fra Det Palæstinensiske Journalistforbund, og selvom en repræsentant derfra besøgte den politistation, hvor Ateeq blev tilbageholdt, for at sikre, at han ikke led overlast.

 

Trods forsikringer om, at Ateeq ikke ville blive overført, blev han den 5. september sendt til Selvstyrets fængsel i Jeriko, oplyser hans advokat, Noor Al-Din Jarar. Anklagerne mod ham bestod i ”ulovlig våbenbesiddelse”, en falsk beskyldning og undskyldning for at forlænge og fortsætte hans vilkårlige tilbageholdelse, ifølge en udtalelse fra Addameer.

 

Ud over Ateeq blev også en anden journalist, Mujaheed Al-Saadi, arresteret samme dag af de palæstinensiske myndigheder i Jenin, mens den palæstinensiske journalist Mustafa Khawaja, ifølge en repræsentant for journalistforbundet, blev indkaldt til forhør i Ramallah,

 

Målrettede angreb og obstruktion af pressen
Siden 2002 har FNs uddannelsesmæssige, videnskabelige og kulturelle organisations enhed for drab på journalister dokumenteret drab på mindst 22 internationale og lokale journalister, enten udført af Israel eller af palæstinensiske myndigheder (inklusive Hamas i Gaza og Selvstyret på Vestbredden). Ingen af disse tilfælde, som er blevet fordømt, er hidtil blevet opklarede. Kommissionen til beskyttelse af journalister har registreret mindst 25 journalister dræbt efter deres dækning af Palæstina siden 1992.

 

Shireen Abu Aklehs sag er et skoleeksempel på, at mens journalister fortsat vil være et mål i Palæstina, bliver ansvarspådragelse, som en måde at øge beskyttelsen på, stadig syltet af de politiske ledere og ansatte, som endnu ikke har sikret rettigheder for pressen.

 

Næsten et år før Shireen Abu Akleh blev dræbt, i maj 2021, sendte det palæstinensiske udenrigsministerium et brev til Unescos generaldirektør med en appel om bedre dokumentation og beskyttelse for journalister i Palæstina. Forud for den kugle, der dræbte Shireen Abu Akleh, blev der begået en lang række forbrydelser mod hendes team og kolleger, som fx overfor Guevara Budeiri, som blev voldsomt overfaldet af israelske styrker i Jerusalem. Al-Jazeeras kontorer blev der hamret løs på, og de blev jævnet med jorden (på live-tv) ved israelsk bombardement i Gaza (lige som det skete med Associated Press). Og selvfølgelig er denne politik ikke ny. I 2002, hvor israelske styrker gennemførte en total invasion i Ramallah, forbød de journalister at komme ind for at dække området. På den måde forhindrede de dækning på et tidspunkt, hvor israelske styrker og bosættere begik potentielle krigsforbrydelser. Den censur blev fordømt af både lokale og udenlandske journalister og deres presseagenturer.

 

Nu, flere år senere, står palæstinensiske og internationale journalister overfor lignende trusler. Men nu kommer de både fra palæstinensiske og israelske styrker, som med en intensiveret kampagne søger at hindre dem i at udføre deres arbejde og i at opfylde deres forpligtelse til at dække social, politisk, økonomisk, videnskabelig og kulturel udvikling i Palæstina.

 

Oversat fra Mondoweiss af Anne Haarløv